Hej alle!
Da mine små Dynaco mk4 projekter efterhånden er til at se en ende på, er det vist på tide at kigge sig omkring efter udgangsrør. De originale Mullard EL34 (xf2) er desværre helt udbrændte. GZ34 ensretterrørene er der heller ikke fuldt blus på længere.
Men, da det tilsyneladende er ganske umuligt at finde nogle anstændige originale rør uden at skulle af med svimlende summer, har jeg overvejet lidt at prøve nogle af de øst-typer der produceres idag. Selvom jeg nu ikke er den store tilhænger af de russiske rør generelt.
Mit spørgsmål er, om nogen herinde fra har erfaring med disse? Jeg har kigget lidt rundt på ebay, og kan se at der findes både nogle som hedder JJ, Tesla, Svetlana, og sogar Tungsol som dog også er russiske kopier. Man kan købe en matched kvartet for ganske rimelige penge, men duer nogle af disse overhovedet? Eller holder de kun få timer? Fælles for dem er, at de alle fremhæver deres produkt som være det "bedst lydende rør". Er der nogen her som ved hvilket fabrikat der læner sig mest op af originale rør fra Mullard? Både Philips, Amperex, visse RCA og sikkert mange andre fabrikater også, blev lavet af Mullard.
Og hvordan med hensyn til GZ34? Jeg kan se at endda gamle og brugte fra Mullard er svinedyre. Det kan da kun være levetiden man her betaler for, for det fungerer jo blot som ensretter. Kan det levere strøm nok under fuld udstyring af forstærkeren, kan jeg ikke se at det skulle kunne have en lydmæssig indflydelse overhovedet...
Hilsen Jan