Vintagehifi.dk

Jeg havde min ene Quad II med på træf for at få nogle grunde til at nogle GEC KT8C rør, som angiveligt skulle passe i, redplatede.
Dem fik jeg (Tak til Mikkel og AQ), og de havde mest med konstruktionen af forstærkeren at gøre. Så begyndte jeg en samtale med Volker, som jeg havde købt dem af. Han var meget reel og tilbød mig pengene tilbage eller at bytte til nogle andre ækvivalent rør (+ nogle kinesiske KT66). Rørene hedder 5B/254A, jeg tog chancen ogjeg sidder og lytter på dem nu. De spiller uden problemer, lyder dejligt, er billige (kr 82,-/stk) og det er jo alt sammen meget godt.

Nu kommer så mit spørgsmål. Volker foreslår at jeg ændrer den fælles katode modstand til at der er et separat bias-kredsløb til hvert effektrør og at arbejdspunktet flyttes lidt. Desuden foreslår han at jeg sænker gittermodstanden til 470k fra 680k (og ændrer en til modstand så der kompenseres i forhold til den ene EF86). Derved sænkes gain på EF86'erne en smule, men det skulle ikke gøre noget. Ændringerne er beskrevet med diagrammer og forklaringer her: http://www.turneraudio.com.au/quad2powerampmods.htm (fra "Fig 2. Basic Reformed Quad-II schematic...." punkt 7 og 9)

Effekten skulle være at rørene blev belastet mindre og derved ville holde længere uden at lyden blev ændret.

Siden virker troværdig og overbevisende. Kan nogle af rørteknik-guruerne måske give mig en second opinion på ændringerne og virkningerne af dem?

Jeg er og lyder nok som en , og er bestemt IKKE nogen rørekspert, men ham personen er i mine øjne rablede sindsygt !
Det er jo ikke længre en Quad II forstærker

Underskål, prøv at se hvad han gør med andre klassiker.

Jeg er helt, helt enig med dfms: Det er et meget afgørende valg du træffer hvis du begynder at "forbedre", modificere og ombygge et klassisk og ikonisk apparat. Det kan godt være det kommer til at "lyde bedre", og se mere fancy ud - men du reducerer dets værdi dramatisk. Selvfølgelig tænker du i øjeblikket at apparatet skal være dit til evig tid, men erfaringen viser, at man ofte gerne vil skifte ud og prøve noget nyt. Et sæt Quad II modificeret i den grad, det er beskrevet i artiklen, kan nemt vise sig at være værdiløst, fordi det, der er interesse for, er det ikoniske og originale. Så hvis du vil have noget der lyder og yder anderledes så find en anden forstærker. Og dermed også: hvis der er noget i vejen med dine Quad II'er så få det repareret så tæt på den originale tilstand som muligt - og ikke meget andet. Just my two cents ....

Vh
Hans Jørgen

Jeg ville heller ikke gøre det. Du får ikke mindre slid på rørene samtidigt med en bedre lyd (de to parametre peger ikke samme vej. Har fuld tiltro til konstruktørerne hos Quad, selvom det er en højst usædvanlig konstruktion, de er kommet op med.

Du har vel 2 eller 2,5 muligheder.

1)
Du har dem som investeringsobjekter. Du er ligeglad med, hvordan de lyder, for du opbevarer dem i en kasse, og sætter dem frem på hylden når, der kommer gæster og, du sætter aldrig strøm på.

2)
Du bruger dem jævnligt, og ønsker den bedste lyd fra dem, som du overhovedet kan opnå. Du modificerer og renoverer dem ind i en anden galaxe og nyder resultatet hver gang, du tænder for musikken.

Så den halve)
Du renoverer hvad, der uvægerligt trænger. Der sidder Hunts-kondensatorer i nogle af dem, og DET er bestemt ikke noget, der er værd at samle på i dag. Modstande skrider i værdi og elektrolytter tørrer ud. Hvis du erstatter med originale komponent-værdier modificerer du ikke umiddelbart selvom moderne komponenter godt kan bidrage med noget positivt som f.eks mindre egenstøj i modstande.
Det synes rimelig fornuftigt, som det er grebet an her:
http://www.keith-snook.info/quad-ii-val ... ifier.html

Uanset HVAD du beslutter at skifte ud, kan du jo gemme de originale komponenter, der så senere kan genmonteres i tilfælde af salg.

Det er en helt ny forstærker australieren kommer frem til. Det betyder ikke det er dårligt hvis det er dimensioneret og lavet rigtigt og det ser det ud til det er. Men det er jo reelt kun trafoerne og kassen der er tilbage...
Så kan du lige så godt bygge en ny selv, evt. med Turners udgave som forlæg til et DIY projekt og det kan bestemt også være hyggeligt at pusle med. Og så er der også mulighed for en reel sammenligning af de to konstruktioner, hvorefter man kan vælge at sælge det sæt der blev nr. 2

Forstærkerne er renoverede. Alle "sliddele" og stik var skiftet ud da jeg købte dem.

Jeg havde kun tænkt mig at lave de to modifikationer jeg nævner ovenfor:
1: Ændre gittermodstandene fordi de er for høje i forhold til hvad røret er beregnet til. (Det var i følge Mikkel hovedårsagen til at de andre rør redplatede)
2: Ændre bias-kredsløbet for at skåne rørene hvis de ældes forskelligt.

Formålet skulle udelukkende være at skåne rørene. Jeg er rigtig godt tilfreds med lydkvaliteten som den er, så jeg ville bare høre om disse to ændringer har den ønskede virkning?

Menno Van der Veen skriver efter en ti-siders analyse i sin bog High-End-Röhrenverstärker: 

Meiner Ansicht nach muss man einen Verstärker dieser Güteklasse soweit als möglich im Originalzustand belassen, d. h. keine Modifikationen, keine sogenannten Verbesserungen. Alles an diesem Verstärker ist im Detail aufeinander abgestimmt und optimiert. Ich empfehle allen Besitzern dieses Gerätes, keinelei Veränderungen vorzunehmen, er ist wahrhaft nicht zu übertreffen.

På dansk:
Efter min mening skal en forstærker af denne klasse bibeholdes så vidt muligt i sin oprindelige form, d.v.s. ingen ændringer, ingen såkaldte forbedringer. Alt i denne forstærker er i detaljer afstemt og optimeret. Jeg anbefaler alle ejere af denne enhed ikke at foretage nogen ændringer, den er virkelig uovertruffen.

Mvh Bo

Hej ralphandersen
Mikkel og undertegnede havde lidt snak om din fine forstærker ved træffet, men jeg skal dog gerne indrømme at jeg måtte hjem og læse op på den sindrige fasesplitter-konstruktion:
http://www.valvewizard.co.uk/paraphase.html
og den ligner vel mest en floating paraphase inverter med et par snedige tilføjelser ift. modkoblingen, som jeg ikke er i stand til at forklare virkemåden af. Hvis der er andre der kan/vil ville jeg finde det overordentligt interessant. En anden konsekvens af den anvendte konfiguration er at kredsløbet hænger sammen som ærtehalm, hvilket vil sige at der, ganske som Bo skriver, er relativt snære grænser for hvilke rør der kan anvendes. Forstærkeren kan da sagtens bygges om til at anvende nogle andre rør, men det er jo netop denne lidt spøjse konstruktion der gør den til en Quad II. Eller, som Niels er lidt inde på, brug forstærkeren som den er tænkt eller find en anden forstærker der kan bruges som du har tænkt
MVH Henning

Patrick Turner er troværdig, men jeg ville holde nallerne væk...

Hvis du kigger på databladene på de fleste rør i KT66 "klassen" (inkl. nogle KT66 datablade) er maksimal gittermodstand opgivet til 500k. Det betyder ikke at 500k er en god idé, men at du under ingen omstændigheder må gå over. 220-330k er smartere... Så at ændre dine Quads fra 680k til 470k løser ingenting. Du ligger stadig lige på eller over grænsen med mange rør. Så nyd dine Quads, med de rør der virker i den, og køb en mere "robust" forstærker til at lege med :)

Mikkel

Faktisk må du nok gå meget længere ned i gittermodstand, hvis du nærlæser KT88 specifikationer og anbefalinger (Vedhæftet).
Det bliver en noget hård belastning for driver/fasevender kredsløbet.
Den normale anode belastning er 180KOhm parallel med 680KOhm = 142KOhm.
Dropper man nu KT88 gittermodstandenene til f.eks 180KOhm ved fixed-bias, bliver belastningen = 90KOhm.
Det vil nedsætte forstærkningen, og dermed forstærkerens følsomhed.
Det kan man kompensere for ved, at pille ved modkoblingen, men allerede nu (Fixed bias og ændret belastning af driver/fasevender), er vi ude over en "Normal" Quad-II konstruktion og antageligvis lydsignatur.
For 5B/254A (807-variant) gælder, at det overhovedet ikke anbefales anvendt med kathode-bias, og ved fixed-bias er den anbefalede gittermodstand max. 30KOhm. Det vil være noget nær katastrofalt for driveren, hvis man går efter den model.
Er det en jungle? Ja, men rørene er meget tålmodige og har indbygget rimelig store elastikker mht. konfiguration og drift.

tctla skrev:Faktisk må du nok gå meget længere ned i gittermodstand, hvis du nærlæser KT88 specifikationer og anbefalinger (Vedhæftet).

Men Quad II bruger ikke KT88, men KT66. I de datablade på KT66 jeg har set, er maks. opgivet til enten 500k, eller til 1M, hvis anodeeffekten er lav. Men hvordan virker et nyt kinesisk/russisk KT66 med 1M?

Mikkel

Således oplyst af rørmestrene, vil jeg afholde mig fra yderligere tiltag og lade Peter Walkers konstruktion i fred, på nær de alternative rør (der stadigvæk spiller og stadigvæk lyder godt.

Hvis levetiden er forkortet, er de jo ikke så dyre at skifte ud.

Tak for råd og vejledning.

Sålænge de ikke bliver røde, skal det nok gå :)

Mikkel