Side 2 af 2

Re: Blaupunkt Riviera H2154, Renovering

Indlæg: man 28. maj 2018 08:03
af Elektronik
Smukt arbejde.
Man må håbe at ejeren af radioen vil gøre en indsats og finde et original matchende stereo højtaler kabinet. ;)

Re: Blaupunkt Riviera H2154, Renovering

Indlæg: man 28. maj 2018 23:05
af mcs_5
Er det ferritantennen, der er gemt i en dåse? Hvorfor?

Mikkel

Re: Blaupunkt Riviera H2154, Renovering

Indlæg: man 28. maj 2018 23:10
af tctla
Ja, det er ferrit-antennen i den roter-bare dåse med snoretræk, løvefødder og gesvejsninger.
Du har ret i, at det er usædvanligt, at den er lukket inde i en metal-afskærmning.
Dog, "Ordnung muss sein", så tyskerne har sikkert haft deres grunde.
Det drejer sig iøvrigt IKKE om en komplet afskærmning, der jo vil virke som en kortsluttet vinding omkring antennen.
Se på det sidste renoverings-billede, hvor afskærmningen/dåsen vises fra siden.
Her ses det klart, at afskærmningens metal-kanter ikke rører hinanden, men er holdt sammen af et isolerende materiale (Pertinax ?)

Re: Blaupunkt Riviera H2154, Renovering

Indlæg: fre 1. jun 2018 15:30
af tctla
En lille udvikling i historien om denne Blaupunkt.
Jeg var i dag sammen med en radiomekaniker-kollega.
Vi er faktisk udlært i samme firma i 70'erne.
Han bemærkede, at han ALDRIG havde hørt om Piezo-højttalere i gl. damp-radioer, og jeg gav ham ret.
Det må være en meget sjælden og/eller dyr radio, siden vi ikke er stødt på dem før.
Faktisk reparerede vi en del rør-spiller i 70'erne, så han har egentlig ret.
Så sagde han de magiske ord, der desværre ikke var faldet mig ind:
"Den er nok privat-indført fra Tyskland og er ikke generelt solgt i DK. Er den "D"-mærket ?"
Apparater fra den tid skulle være "D"-mærket for, at kunne sælges lovligt i DK.
Det betød, at apparatet var afprøvet og godkendt af "DEMKO", Danmarks Elektriske Materiel Kontrol.
På billederne af bagklædningen, først i billedserien af radioen før renovering, ses ingen "D"-mærkning.
Han har derfor sandsynligvis ret.
Det gør apparatet supersjældent i DK.
Tja... Sådan er der så meget.

Re: Blaupunkt Riviera H2154, Renovering

Indlæg: fre 1. jun 2018 16:25
af spuncut
mcs_5 skrev:Er det ferritantennen, der er gemt i en dåse? Hvorfor?

Mikkel

Hej Mikkel
Sandsynligvis for at afskærme ferritantennen for nærfelter, der typisk optræder med mest energi i den kapacitive komposant.
MVH Henning.

Re: Blaupunkt Riviera H2154, Renovering

Indlæg: fre 1. jun 2018 18:48
af tctla
Eller måske bare afskærmning for udstråling fra AM lokal-oscillatoren.
Kan man forestille sig, at indstrålet oscillator-signal i Fe-antennen kan give blandings-produkter i indgangs-trinet, hvis det overstyres ?

Var det det, Henning skrev ? ;)