Vintagehifi.dk

Nu går jeg ikke lige efter dig specifikt, for jeg havde ingen ide om, hvem der er ophavsmanden til lodningerne på billederne.
Min frustration går mest på, at man bør overveje ens evner før, man foretager indgreb i et så unikt vintage objekt.
Jeg har jo set Luxman forstærkere af samme kaliber (CL-32) til salg på eBay for €1000, så apparatet repræsenterer jo en betragtelig værdi.
Jeg har ikke en sk*d forstand på, at bygge med mursten eller lave tømrer-arbejde. Ej heller, at skifte koblingen på en Toyota (har lige fået den skiftet på min egen). Derfor ku' jeg aldrig drømme om, at give mig igang med nogle af delene; det overlader jeg til de, som har gjort sig fortjente til, at have et svendebrev i hånden.
Det river og flår i mit indre univers, når jeg ser, hvilke skader, der påføres vintage udstyr af, sikkert velmenene amatører, der sku' vide bedre.
Altså bestemt ikke et personligt angreb, men et angreb med spredehagl, der måtte ramme alle, der ikke kan, men gør alligevel.

Mvh,

/Torben

Aj, det var mest ment som en vits: Jeg har (desværre) aldrig haft fingre i en CL34. Det tætteste jeg kom på såden en var at Søren Juul (som free-lancede for AT audio) lavede en kopi af riaa delen til min Radford SC22 da jeg havde såden en i begyndelsen af firserne....

Ikke kun pisk, men også en gulerod

Her er en kort video, der viser hvad der ofte går galt. Og hvorfor.
Samt et par gode råd, til hvordan man undgår at ødelægge sine lodninger/print.

https://youtu.be/IpkkfK937mU

Jeg har målt spændings-værdier på forstærkeren før, jeg renoverer den og forsøger, at opjustere RIAA'en.
Først måtte jeg identificere hvilket rør, der sidder hvor i forstærkeren.
Det er egentlig ikke så svært, for det står rent faktisk på den lille kantmonterede printplade, der holder alle rørsokler.
Det der IKKE står er, hvilke rør-ben (triode-dele) der er brugt hvor.
Hvis man kigger på diagrammet, oplyses ikke hvilke ben-numre, dvs. triode-halvdele på f.eks V1/12AX7/ECC83, der er brugt til hvad. Hvilken triode-halvdel af RIAA indgangs-røret, er forbundet til 3300-Ohm modstanden?
Det viser sig, at det er der en god grund til, for man har nemlig byttet rundt på halvdelene mellem venstre og højre kanal.
På venstre kanal er RIAA-indgangen rør-ben nr. 2, men i højre kanal, er indgangen rør-ben 7. Rent elektrisk, betyder det ingenting, men uden komponent positions-numre på hoved printpladen, er det svært, at sammenligne målinger på tværs af kanalerne.
Nu er forbindelserne kortlagt, og jeg vil lave et skema der viser, de enkelte rørs positions nummer og sokkelforbindelser i begge kanaler.
Noget ROD, Luxman; FY

Til oplysning om rørenes sokkel-forbindelser vedhæftes billede. 12AU7/ECC82 og 12AX7/ECC83 har samme sokkel-forbindelser.

Torben - her er en ældre tråd, hvor der var stor tvvl om rørenes placering og funktion i en CL-34. Måske din nuværende tråd her kan kaste lidt bedre lys over det?

viewtopic.php?f=555&t=2392&hilit=cl34

Vh
Freddy

Det kan betyde lidt i forhold til brum, mener pin 6-7-8 trioden er bedre end 1-2-3 trioden i følge databladet (ECC83)...

Jeg følger spændt med på sidelinjen og glæder mig til at få den hjem. Den er alligevel bedre end forforstærkerdelen i den Audiolab 8000A jeg bruger som reserve.

Jeg tror forøvrigt at jeg langsomt er ved at fatte et centralt aspekt ved vintagehifi. Man skal regne løbende vedligehold ind. Lidt ligesom engelske biler. Så slipper man for at ærge sig når ens apparat igen skal til reparation.

Helt enig!
Jeg ser mig selv som en art forpagter for mit udstyr også - det skal forhåbentligt holde ligeså mange år endnu :)

ralphandersen skrev:Jeg tror forøvrigt at jeg langsomt er ved at fatte et centralt aspekt ved vintagehifi. Man skal regne løbende vedligehold ind. Lidt ligesom engelske biler. Så slipper man for at ærge sig når ens apparat igen skal til reparation.

Ha, ha. Ja, men nok ikke helt ved siden af

Så er der styr på hvordan, rørene er forbundet i forstærkeren, så det blev, meget nødvendigvis, sorteret ud.
Nu kan jeg gå igang med det, jeg egentlig blev bedt om

Mvh,

/Torben

EDIT:
UPS, en fejlbehæftet pdf var uploaded i ca. 10 min. Jeg håber ikke, nogen fik fat i den. Nu ligger den rigtige her.

Der var lige lidt aften-tid til, at få gjort venstre & højre kanal færdige med rør ben-numre.
Du må nok zoome en del ind på diagrammerne for, at kunne se numrene.
Der er ikke megen plads til store armbevægelser på diagrammet, meeeen det går....
Servo-IC'en er også tilrettet mht. ben-numre på højre kanal diagrammet.

Her er vedhæftet den foreløbig opdaterede dokumentation til CL-34.
Nu mangler "kun" reparationen og de endelige spændinger på rørene.

Puuu-ha

Det er kraftigt på tide, at få denne forstærker op af mølposen og få den gjort færdig.
Den stakkels ejer, er begyndt at savne den, hvilket man så sandelig forstår.
Da vejen til Helvede som bekendt er brolagt med dårlige undskyldninger, vil jeg ikke komme med et udvalg her, men hurtigt gå videre.
Jeg fik styr på den forskel, der var på RIAA forstærkerne ved, at udskifte DC-servo IC'en 4558 med en TL072.
Det er måske overkill, da den jo ikke sidder i signalvejen, men jeg havde lige sådan en fyr i skuffen, og den virker fint.
Herefter er det en smal sag, at indjustere RIAA-forstærkerne til ens DC udgangs-spænding på kaskode-følgerene.
Selvfølgelig er der ikke ens DC udgangs-spænding på OP-Amp udgangene TP.1 (og TP.2), for rørene i forstærkerne er jo ikke slidt ens. Der er ca. 1V forskel på TP.1 & 2, når kaskoden er justeret til 195V DC ud.
Så blev forstærkeren sat til afprøvning, mens jeg spiste min aftensmad.
Nyplukkede Kantareller fra skoven, tilsat salt, peber og en smule løg, hvorefter ristet på panden. MUMS!
Nå, der skøjtede jeg vist lidt af sporet....
Ved gensyn med forstærkeren, væltede der mig en grim stank i møde. Anode forsynings-spændingen var nede på under 30Volt, så noget var HELT galt.
Det tog ikke mange minutter, at lokalisere problemet. 1-Watt modstanden på 560-Ohm, der sidder i serie med anode-forsyningen til punkt M1 på strømforsynings-modulet var ikke længere 560-Ohm. Nu måler den 19-KOhm, og har forkullet printet ved M1 en del mere, end det allerede var.
Det er selvfølgelig heldigt, at den bestemmer sig til, at stå af nu, og ikke 3 dage efter at ejeren har fået forstærkeren tilbage, men altså, ØV !
Nu bliver forstærkeren så ikke færdig i aften, som ellers håbet, for der skal skæres hul og repareres print, før jeg tør, at sætte strøm på igen.

Ligner det her "Never ending story"?

Mvh,

/Torben

Hvordan endte historien. Jeg sidder selv foran en CL-34, der er spændt for en ARC vt60, og er således nysgerrig.

UFFF de dioder skal da heller ikke sværte printet så'n vel... Har da godt nok ondt af dig Torben!