pqrannes skrev:Der er dog ikke meget på- og afloddeplads for en amatør som mig. Kan det gå an kun at aflodde den ene af primærledningerne (den på rørsoklen) og foretage målingen med den anden ledning stadigt loddet i (den ledning synes i øvrigt at mødes med en anden ledning fra den anden transformers primærside)?
Ledningerne mødes på plusenden af strømforsyningen. Og ja, du kan godt nøjes med at pille en ledning af på hver side.
Som strømforsyning har jeg tænkt at bruge en laboratoriestrømforsyning (0-24V), som jeg har her.
Mon ikke det er 0-24V DC? Du skal bruge 6-12V AC.
Der er i øvrigt kun et udtag på hver transformer.
Står der så på forstærkeren hvad de er beregnet til (8 ohm?)?
I øvrigt: når jeg måler mellem primærsiden og sekundærsiden - stadig med transformeren i loddet i - på den transformer, jeg antager er brændt af, viser multimeteret at der er forbindelse igennem (ca. 40 ohm) - det er det ikke på den transformer, der ikke fejler noget.
Trafoen har haft det meget varmt, og er smeltet sammen.
Tube mania skrev:Hvad skulle forhindre de vil fungere? De kan sagtens have forskellig viklingstal fra de originale, men forholdet mellem primær og sekundær vil stadig være tilpasset EL84 (8Kohm/4ohm)
De skal nok fungere. Men der er brugt meget andet end 8k/4 trafoer til EL84 forstærkere gennem tiderne.
...eksperimenter med rør-impedanser gør man kun hvis rø'ret ikke står i 'bogen'.
Eller hvis man vil have mindre forvrængning, "pænere" forvrængning, mere effekt eller meget andet. Der bliver tit eksperimenteret med belastningsimpedansen, og med god grund. Derfor kunne der være interessant at vide hvordan de originale trafoer virker, og evt. også Klangfilm trafoer, hvis data ikke er kendt på dem.
Venlig hilsen
Mikkel C. Simonsen