Side 2 af 3

Re: Shell "Northport" - afgået ved døden

Indlæg: man 26. sep 2011 08:57
af pqrannes
mcs_5 skrev:Jo, men det er bøvlet. Du "måler" ved at "afvikle" den der stadig virker. Du skal så notere alt om hvordan den er viklet, antal vindinger pr. lag, hvor og hvor meget isolation der er osv. Du kan selvfølgelig prøve med den døde først, afhængig af hvor død den er...

Men du kan også bare måle impedansen, og finde en ny trafo med samme impedans. Det giver så bare ikke præcis den samme trafo. Du måler impedansen ved at tilslutte 6-9V AC fra en modemforsyning eller lign. til primærsiden, måler spændingen på primær og hvad der kommer ud på 4, 8 og 16 ohms udtaget. Så skriver du resultaterne her, og venter til der er en der regner om til impedans :)


Hmmm, noget kunne tyde på at jeg kan risikere at de to Klangfilm transformatorer ikke passer til den lille Shell. Det får vi at se.

PQR

Re: Shell "Northport" - afgået ved døden

Indlæg: man 26. sep 2011 14:45
af mcs_5
Brug de fem minutter på at lave målingen - så kan det let checkes. Når du alligevel skal have de gamle trafoer ud, er ledningerne jo let tilgængelige.

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen

Re: Shell "Northport" - afgået ved døden

Indlæg: man 26. sep 2011 18:42
af pqrannes
mcs_5 skrev:Brug de fem minutter på at lave målingen - så kan det let checkes. Når du alligevel skal have de gamle trafoer ud, er ledningerne jo let tilgængelige.


Ja, det må jeg gøre.

Der er dog ikke meget på- og afloddeplads for en amatør som mig. Kan det gå an kun at aflodde den ene af primærledningerne (den på rørsoklen) og foretage målingen med den anden ledning stadigt loddet i (den ledning synes i øvrigt at mødes med en anden ledning fra den anden transformers primærside)? Som strømforsyning har jeg tænkt at bruge en laboratoriestrømforsyning (0-24V), som jeg har her.

Der er i øvrigt kun et udtag på hver transformer.

PQR

I øvrigt: når jeg måler mellem primærsiden og sekundærsiden - stadig med transformeren i loddet i - på den transformer, jeg antager er brændt af, viser multimeteret at der er forbindelse igennem (ca. 40 ohm) - det er det ikke på den transformer, der ikke fejler noget.

Re: Shell "Northport" - afgået ved døden

Indlæg: man 26. sep 2011 22:12
af Tube mania
Ja men så har du fundet den læk mellem sek og primær som jeg tidligere gjorde opmærksom på kunne være årsagen...klangfilm transformatorerne er til EL84. Hvad skulle forhindre de vil fungere? De kan sagtens have forskellig viklingstal fra de originale, men forholdet mellem primær og sekundær vil stadig være tilpasset EL84 (8Kohm/4ohm)...så de kommer altså i mål uanset...don't worry...be happy :Pilfinger:

Klangfilm skal nok køre efter 'bogen'...eksperimenter med rør-impedanser gør man kun hvis rø'ret ikke står i 'bogen'.
mvh

Re: Shell "Northport" - afgået ved døden

Indlæg: man 26. sep 2011 22:39
af mcs_5
pqrannes skrev:Der er dog ikke meget på- og afloddeplads for en amatør som mig. Kan det gå an kun at aflodde den ene af primærledningerne (den på rørsoklen) og foretage målingen med den anden ledning stadigt loddet i (den ledning synes i øvrigt at mødes med en anden ledning fra den anden transformers primærside)?

Ledningerne mødes på plusenden af strømforsyningen. Og ja, du kan godt nøjes med at pille en ledning af på hver side.

Som strømforsyning har jeg tænkt at bruge en laboratoriestrømforsyning (0-24V), som jeg har her.

Mon ikke det er 0-24V DC? Du skal bruge 6-12V AC.

Der er i øvrigt kun et udtag på hver transformer.

Står der så på forstærkeren hvad de er beregnet til (8 ohm?)?

I øvrigt: når jeg måler mellem primærsiden og sekundærsiden - stadig med transformeren i loddet i - på den transformer, jeg antager er brændt af, viser multimeteret at der er forbindelse igennem (ca. 40 ohm) - det er det ikke på den transformer, der ikke fejler noget.

Trafoen har haft det meget varmt, og er smeltet sammen.

Tube mania skrev:Hvad skulle forhindre de vil fungere? De kan sagtens have forskellig viklingstal fra de originale, men forholdet mellem primær og sekundær vil stadig være tilpasset EL84 (8Kohm/4ohm)

De skal nok fungere. Men der er brugt meget andet end 8k/4 trafoer til EL84 forstærkere gennem tiderne.

...eksperimenter med rør-impedanser gør man kun hvis rø'ret ikke står i 'bogen'.

Eller hvis man vil have mindre forvrængning, "pænere" forvrængning, mere effekt eller meget andet. Der bliver tit eksperimenteret med belastningsimpedansen, og med god grund. Derfor kunne der være interessant at vide hvordan de originale trafoer virker, og evt. også Klangfilm trafoer, hvis data ikke er kendt på dem.

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen

Re: Shell "Northport" - afgået ved døden

Indlæg: man 26. sep 2011 22:45
af pqrannes
Tak til både Tube M og mcs_5. Jeres kommentarer er en uvurderlig hjælp. Den lille skal nok klare sig.

Og Mikkel, jeg ved faktisk ikke om Shell'en er viklet til 4, 8 elle 16 ohm. Det faktum, at den er amerikansk peger på mindst 8 ohm, men den kunne faktisk godt være bare 4. Måske vil målingen vise det?

PQR

Re: Shell "Northport" - afgået ved døden

Indlæg: man 26. sep 2011 23:21
af mcs_5
pqrannes skrev:Og Mikkel, jeg ved faktisk ikke om Shell'en er viklet til 4, 8 elle 16 ohm. Det faktum, at den er amerikansk peger på mindst 8 ohm, men den kunne faktisk godt være bare 4. Måske vil målingen vise det?

Ja, den vil vise hvad der er mest sandsynligt. Det du kan finde ud af, er overføringsforholdet. Hvis det f.eks. er 25:1, kan trafoen være 2500:4 eller 5000:8, hvor det sidste er mest sandsynligt i en EL84 forstærker.

Jeg kiggede iøvrigt lige på Klangfilm trafoerne. De har ikke data til nogle af standardløsningerne fra databladet. Men bare rolig - det betyder slet ikke at de ikke kan bruges :)

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen

Re: Shell "Northport" - afgået ved døden

Indlæg: man 26. sep 2011 23:51
af Tube mania
Nåja...og jeg glemte lige det var en SE...så ligger de de nok omkring 4,5-5kohm...ikke 8...

Re: Shell "Northport" - afgået ved døden

Indlæg: tirs 4. okt 2011 22:38
af rørglad
Lige et indlæg mere selvom Peter tilsyneladende har løst problemet med de nyindkøbte trafoer. (Håber at de rent fysisk kan indopereres)
Det er først og fremmest vigtigt, at de to kanaler er så kompatible som muligt. D.v.s. at alle komponenter i de to sider er så ens som muligt for at bevare fuldstændig ens "behandling" af lydbilledet. Dette er primært for at opnå præcision i lydbilledet. (Det er ikke et spørgsmål om lydstyrke. Det er fase-ensartetheden, der har betydning).
Dette gælder hele vejen igennem forstærkeren: rørenes arbejdspunkter, størrelsen af overføringskondensatorer o.s.v.
Udgangs-trafoerne er ingen undtagelse. Det er faktisk den komponent, der har størst betydning !

Men i øvrigt kan man bestemme udgangs-trafoernes optimale karakteristika ud fra rørets datablad. EL84 kører SE typisk med 250 V anodespændingen ca 50 mA i hvilestrøm. Her er den optimale impedans på primær siden (for maximal effektoverførelse) ca 5 K Ohm. Tilsvarende vælges en sekundær impedans i f.h.t. højtalernes ditto. De data sammen med den effekt transformatoren skal kunne behandle, burde være tilstrækkeligt for trafo-fabrikanten.

Re: Shell "Northport" - afgået ved døden

Indlæg: tors 6. okt 2011 23:25
af Tube mania
Hvis der er behov for flere transformere er der nogle her...

http://www.ebay.de/itm/groses-Konvolut- ... 25680f5117

Re: Shell "Northport" - afgået ved døden

Indlæg: fre 7. okt 2011 10:50
af pqrannes
Tube mania skrev:Hvis der er behov for flere transformere er der nogle her...

http://www.ebay.de/itm/groses-Konvolut- ... 25680f5117


Ja, det var godt nok en ordentlig "konvolut" af transformere.

Rørglad (Nils) har tilbudt at hjælpe med at se om transformerne, jeg allerede har købt, kan matches med den lille Shell. Der følger nyt, når vi har prøvet det.

PQR

Re: Shell "Northport" - afgået ved døden

Indlæg: søn 16. okt 2011 10:06
af Tonni
Uhh kan næsten ikke vente!!!
Er magien mon kommet tilbage?

Hvordan er den fysiske fremtonen af trafoerne? - Sådan side by side...

Jeg håber virkelig det lykkeds!!

Re: Shell "Northport" - afgået ved døden

Indlæg: søn 16. okt 2011 11:20
af rørglad
Northport er genoplivet!
Men hvorvidt magien er genskabt må Peter selv afgøre!

Nils

Re: Shell "Northport" - afgået ved døden

Indlæg: søn 16. okt 2011 11:21
af MDA
Dejligt at høre _d_

Re: Shell "Northport" - afgået ved døden

Indlæg: søn 16. okt 2011 11:56
af Tonni
Kors hvor er det dejligt at høre!

Hvor skal det blive spændende at høre....