Hej Kim,
Det var en familie-weekend, så her er et noget sent svar til dig.
I et serieforbundet kredsløb, er strømmen altid den samme gennem alle komponenter.
Om den strøm er 100mA eller noget andet, afgøres af HVAD du sætter i serie og hvor megen spænding du føder kredsløbet med.
I gamle rørradioer af den billige slags, har man udeladt den dyre lysnet-transformator.
Derfor er der ikke en bekvem lavspænding til rådighed, normalt 6,3V AC man kan forsyne rørenes glød fra, som man gør med parallel-koblede rør i E-rørserien (ECC83, ECL86, ECH83, EM84 til eksempel)
Her er rørene forsynet med den samme spænding, men trækker forskellig strøm i gløde-kredsløbet.
Måske er det nemmere at overskue, hvis man ikke betragter problemet ud fra et Ampere og Volt synspunkt.
Det alle rørs glødekredsløb har brug for er nemlig ikke Amp. og Volt, men effekt, altså Watt.
Watt udregnes ved at gange spænding Volt med strømforbrug Ampere.
Nogle rør kræver ikke megen effekt, som f.eks ECC83, men anderledes ser det ud med udgangsrør som f.eks. EL34.
Begge rør får tilført 6,3V glødespænding, men trækker megen forskellig strøm, altså deres effektforbrug er forskellig.
Omsæt nu det til U-serie rør, og for den sags skyld præcis det samme med P-serie rør.
Her holdes ikke spændingen V konstant, men strømmen A (faktisk betegnes de U og I, men pyt)
Derfor må spændingen variere meget for hver rørtype for, de kan få tilført den effekt, der behøves, for Watt er stadig lig Volt x Ampere.
Man skal altså opbygge et seriekredsløb, hvor hvert rør, når det passerer 100mA, har lige nøjagtig den spænding over gløden, som giver det krævede Wattforbrug. Det er producentens opgave at konstruere gløden sådan, ikke din.
Du serie forbinder rørene og konstaterer, at et rør UCL81 har 39V over sig, et andet UCH81 klarer sig med 19V og så fremdeles. Skalapærerne er normalt på 19V og også i serie med rørene.
Så adderer du rørenes spændinger tillige med evt. skalapærer og ender med et antal Volt, der desværre ikke når de 220V, som radioerne dengang fik tilført fra lysnettet.
Derfor må der brændes energi (Watt) af i en seriemodstand, der udgør det manglende spændingsfald, når der går 100mA igennem den.
Siger vi nu, at dine rør og skalapærer kræver 170V til sammen, så mangler vi at få 50V til at "forsvinde".
Det sker ikke uden omkostninger, for de kan kun forsvinde som varmeenergi til omgivelserne.
Ohms lov siger, at hvis du har 50V over en modstand igennem hvilken, der løber 100mA, så brændes der W=V x A (faktisk er betegnelserne P=U x I, men igen pyt) 50 x 0,1 = 5 Watt af i varme.
Hvor mange Ohm, skal denne modstand så være på?
Igen kommer Ohms lov til hjælp for modstanden R = V / A = 50 / 0,1 = 500 Ohm
Denne modstand behøver ikke bare udgøres af een komponent, men kan bestå af flere.
Typisk indgår såkaldte Urdox-modstande i kredsløbet for at skåne rørene under koldstart, hvor deres glødetråde er kolde, og derfor har en lavere modstand end ved normal, varm drift. Lavere modstand = højere strøm, godt nok kortvarigt men nok til en overbelastning, der forkorter rørenes levetid.
Fik du den ?
Mvh,
/Torben