Side 1 af 1

restuffing af elektrolytiske "cans" på rørgear

Indlæg: ons 2. jun 2010 01:08
af Fredmarantz
Jeg har to projekter, som står for døren vedr. udskiftning af elektrolytkondensatorer i ældre rørgear. Jeg har skaffet mig en del viden og billedlære fra nettet, men er kommet i et mindre dilemma vedr. dette.
Jeg skal have restuffed to kondensatorer af "mulitican"-typen på hhv. en Fisher model X-100 og MÅSKE én på en Marantz 10B tuner. De, som kender mig, ved, at jeg vil gå endog meget langt for at komme så tæt på det originale som overhovedet muligt - og godtnok er ikke godtnok før det er rigtigt.....
Mikkel har venligst sendt mig en lille "øvepakke" af disse kondensatorer og jeg har øvet mig i at skære dem op med en fin rulleskærer (rørskærer), så det ser rigtig pænt ud og jeg kan herefter montere nye lytter inde i det originale bæger. Nu kommer så dilemmaet:

Hvis de originale er olie/papir-typen, - kan/skal jeg så finde tilsvarende olie/papir-typer og proppe i bægrene eller skal jeg "bare" finde nogle, som har de korrekte værdier og proppe i? Hvilken elektrisk betydning kan dette have? - hvilken lydmæssig betydning kan dette have? altså olie/papir kontra andre typer (og hvilke typer kunne det være?)

Hvis jeg vælger at finde moderne typer kondensatorer, er der så nogle bestemte typer, som kan anbefales set ud fra et holdbarhedssynspunkt og selvfølgelig teknisk synspunkt og kan man få kondensatorer til brug for dette, som er så stabile og fine og samtidig 105 graders -typer, at de vil kunne gøre god og lang tjeneste ?.

Har nogen prøvet dette før? - og kan nogen evt. supplere med gode råd, før jeg bare kaster mig helt ud i det.

Som så mange af mine projekter, så går jeg meget forsigtigt til værks og jeg kredser lang tid om emnet, før jeg går i gang - og jeg venter helelre på den rette løsning end forjager mig.

Omkostninger i denne forbindelse er ikke et issue på nogen måde. Det skal være topnotch.

Vh
Freddy

Re: restuffing af elektrolytiske "cans" på rørgear

Indlæg: ons 2. jun 2010 02:16
af mcs_5
Sidder der nogle olie/papir kondensatorer i din Fisher eller Marantz? Det tvivler jeg da umiddelbart på. Olie/papir blev normalt kun brugt i gammelt udstyr (ca. før '55).

Jeg tror det kan være svært at få olie/papir kondensatorer der passer ind i gamle "rør", med mindre du selv vil vikle dem. Men du kan erstatte dem med polyester eller polypropylen.

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen

Re: restuffing af elektrolytiske "cans" på rørgear

Indlæg: ons 2. jun 2010 07:53
af Tonni
Må give Mikkel ret her!
Jeg tror ikke der er nogle af dine strømforsynings-lytter der er af olietypen Freddy!
Og som Mikkel skriver ville det bedste være poly-film kondensatorer. men selv de kam blive vanskelige at få ind i de gamle beholdere! - Tror du skal kikke på RIFA's 105 grader eller lignende!
Philips var kendt for at lave nogle ret gode 105 graders low-esr typer med meget lang holdbarhed... - De kunne så også bruges!?
Mikkel. - Er det ikke BC der købte Philips?

Ellers kunne du, mod et lån i huset, høre hvad RIFA skulle have for en remake :Skor: Bare rolig det smitter...

Re: restuffing af elektrolytiske "cans" på rørgear

Indlæg: ons 2. jun 2010 13:11
af mcs_5
Tonni skrev:Mikkel. - Er det ikke BC der købte Philips?

Jo, og Vishay der købte BC ;)

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen

Re: restuffing af elektrolytiske "cans" på rørgear

Indlæg: ons 2. jun 2010 13:47
af Tonni
mcs_5 skrev:
Tonni skrev:Mikkel. - Er det ikke BC der købte Philips?

Jo, og Vishay der købte BC ;)

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen

Igen igen :lol:

Re: restuffing af elektrolytiske "cans" på rørgear

Indlæg: ons 2. jun 2010 21:12
af KlausM
Hej Freddy

Jeg synes at det lyder meget fornuftigt at gå efter 105 graders lytter, hvis du skal proppe dem i gamle hylstre, så de bliver ekstra isolerede for varmeafgivelse.

Udover temperaturen, er der normalt på gode lytter også et tal for levetid, Rifa som Tonni nævner har rigtigt gode specifikationer for levetid (6000 timer) mens andre lytter er opgivet til kun 2000 timer.

Er det ikke også en mulighed at lede efter lytter i samme dimensioner som de originale, evt ved at gå op i Kapacitet eller spænding, hvor der er mulighed for det?

På både Mouser og Farnell kan du søge på størrelse, det kan man desværre ikke på RS-Online.

Mvh Klaus

Re: restuffing af elektrolytiske "cans" på rørgear

Indlæg: ons 2. jun 2010 22:33
af Noise
KlausM skrev:Hej Freddy

De 2-6000 timer i levetid, er normalt opgivet efter maksimal temperatur og driftspænding. Så under normale betingelser, 20-40 grader f.eks., vil levetiden være mange gange den opgivne tid.
Så hvis du generelt går efter 105 grader og en maksspænding, som ligger 15-30 Volt over den reelle driftspænding. Så burde de fleste fornuftige kondensatorer kunne holde i mange år. Med fornuftig mener jeg en kendt kvalitetsvare, som f.eks. philips, vishay, Elna, Rifa, FT, Sanyo, o.s.v.
Du bør nok undgå de billigste kinavarer, men det giver nok sig selv. ;)

mvh.

Re: restuffing af elektrolytiske "cans" på rørgear

Indlæg: ons 2. jun 2010 23:48
af mcs_5
KlausM skrev:Er det ikke også en mulighed at lede efter lytter i samme dimensioner som de originale, evt ved at gå op i Kapacitet eller spænding, hvor der er mulighed for det?

Pas på med det. Hvis der er rørensrettere kan man ikke bare "opgradere" lytterne hæmningsløst. Og nogle af de gamle forstærkere er ikke særligt stabile, og kan give sig til at motorboate hvis de får større lytter.

Men som andre har nævnt, gå efter 105° og lang levetid. Du er nødt til at læse datablade - der er meget forskel på levetid fra type til type. Nogle datablade opgiver også levetid ved f.eks. 40° og ikke kun ved makstemperaturen.

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen