Kvalitetstid med gl. radio

[Tonni]

Har prøvet at måtte skifte nogle få af de "gafler" der sidder i visse af de sokler. En donor og et ben eller to kan ofte gøre det!
Har set adskillige der flækker nede i bunden af "stemmegaflen" (so to visualize) og de er til at finde med en god lup og en nål...

Men bortset fra det bøjer jeg mig i dybeste andægtighed for dit gennemførte projekt!!!

[acj1980]

Fint projekt! Jeg selv har sjældent haft problemer med disse keramiske sokler. Alt efter hvilken måde selve konnektorerne i de små huller er udformet, kan man ofte klemme dem lidt sammen med en lille skruetrækker hvis de er blevet for løse til at holde godt fast i rørbenene. Er det pga. oxydering, bruger jeg en lille spids nøglefil som jeg lige drejer rundt i sokkelhullerne. Derefter lidt WD40, og så er det atter brugbart i mange mange år uden problemer.
Jeg sætter iøvrigt også selv gamle radioer, tv, pladeskiftere, båndoptagere osv. i stand, men går dog aldrig så drastisk til værks at jeg ripper hele chassis'et for komponenter Det er jeg nok for doven til

Mvh.

Jan

Hæhæ også jeg, det tillader min fritid mig ikke, meen det er jo heller ikke alle man behøver det på F.eks LL´s flotte grønne chassiser plejer der kun at være skidt på

[Mogens]

Ja det er nemlig rigtigt...

LL.JPG

[jcr1972]

Jeps, det er dejlig nemt med malede chassis'er fra bla. LL, TO-R og Brum & Overstyring

[MDA]

Super flot arbejde, fed billede serie

[tunghør]

Flot arbejde - den ser nærmest ny ud! Og flotte billeder ja

[Mogens]

Hejsa.
Vil bare lige takke mange gange for de positive tilbagemeldinger med min lille Philips radio
Mvh. Mogens

[jcr1972]

Synes da roligt vi kan holde denne fine tråd i live
Her er mit seneste restaureringsprojekt, en Telavox 3.U.39 radio fra 1938/39 Den er købt sammen med 2 andre gl. radioer for 100kr. så den har vel kostet 33,333kr
Det er modellen lige under topmodellen 4.U.39 og det første tal angiver antallet af rør (ensretterrør+tragisk øje ikke medregnet). Den var i relativt pæn stand da jeg fik den, så jeg nøjedes med at polere kabinettet godt og grundigt for at holde den så original som muligt. Højttalerbaffelen var også afmonteret for at rense frontstoffet. Her er det færdige kabinet:



Og lidt detaljer omkring øjet. Jeg kan enormt godt li' art deco så de 3 forniklede messingstave gi'r lige prikken over i'et:



Chassis'et som deles med topmodellen, hvorfor der er et hul til en ekstra rørfatning. Den har nemlig 2 stk. parallelkoblede udgangsrør istedet for et enkelt.



Desværre var der kun meget begrænset liv, selv efter nye kondensatorer + en enkelt modstand. Alle de keramiske trimmere skulle skiftes.



Grunden var at de pådampede sølvbaner var oxyderede og helt forsvundet som det ses her:



Nå, jeg var jo begyndt på projektet så der var ingen udvej, nye skulle monteres så de var så tæt på de originale som muligt. Nye blev fremstillet:



- og monteret:



Og så i med hele molevitten:



- for at finde ud af at den fine keramiske bølgelængdeomskifter led samme skæbne... Den reparerede jeg med ledende sølv-lak:



Efter der var monteret nye trimmere og lavet rep. på omskifteren, var der stadig kun begrænset funktion og under trimningen viste det sig at sølv/mica kondensatorerne i både de 2 MF transformere, samt osc. og antennekredse var skredet voldsomt i værdi fordi.... de ikke er lufttætte og sølvet derfor også her var forsvundet

Nå, her er det færdige chassis, trimmet og iorden, monteret i kabinettet. Jeg skiftede iøvrigt samtlige rør også. Jeg har faktisk "mod'ed" den, da jeg brugte det ekstra hul i chassiset til at montere en rørfatning med en urdox (NTC) modstand for at skåne skalalampen for den høje startspænding når man tænder for radioen.



Telavox fremstillede selv bl.a. deres højttalere selv. Her ses den smukke grå enhed med en kæmpe kobberfarvet magnet. Udganstrafo'en sidder i æsken på siden. Højttaleren må være meget følsom, da den kan spille enormt højt med de ca. 3W jeg vil tro der er til rådighed (har ikke målt det). Jeg forstår ikke at de faktisk lavede en model med 2 udgangsrør med den larm et enkelt kan lave... Den lyder iøvrigt glimrende!



Bagklædningen er ligeledes i fin stand:



Her er målesenderen jeg brugte ved trimningen:



Den færdige radio:



Læg mærke til at tonekontrollen samtidig regulerer båndbredden (selektivitet). Dette sker mekanisk på 1. MF transformer, og det er medvirkende til at radioen lyder så fint. Der er visere til alle funktioner på radioen.



Betjeningen:



Nærbillede af afstemningsøjet:



Mvh.

Jan

[acj1980]

Fantastisk flot er den sku blevet den radio herovre fra ;-), den er kommet det helt rigtige sted hen ;-), ja det hang jo lidt ved at Telavox også lavede ure, så man oplever tit at radioerne indholder fin-mekanik.. super gode billeder Jan :-)

[jcr1972]

Jo tak Alex
Hehe, ja der er rigeligt med fjedre, trisser og snoretræk...

[Mogens]

Rigtig god idé at holde liv i tråden, jeg tror nok at vi kan finde noget at skrive om.
Flot Telavox du har lavet dig der, det ser rigtig godt ud.
Har selv lige købt et møbel med en telavox radio og Philips grammofon ved siden af, og neden under et stort ht kabinet med hele 2 ht. Den ene er fra videbæk højtalerfabrik og den anden står der ingen ting på. Købt i en genbrug til 150 kr., ,middelstand til restaurering
Mvh. Mogens

[B&O Vintage]

Som at se en bil klassiker bliver renoveret fra scrap-metal og opefter. Super flot!

[mcs_5]

Synes da roligt vi kan holde denne fine tråd i live

Det vil jeg så også gøre - selvom jeg ikke kan prale med den helt store arbejdsindsats...

Jeg fik bilen fyldt med døde radioer i Hald for nogle måneder siden. De har så bare stået der siden. Men idag fik jeg mig taget sammen, og kiggede lidt på en Unica Forum fra 55. Den ser sådan her ud:





Jeg tror det har været en forholdsvis billig model. Chassiset er ikke så fyldt, og der er kun en højttaler. Men udover et tykt lag støv på chassiset, ser den fin ud. Jeg tror ikke der har været pillet ved den, udover et rør der ser lidt nyere ud end de andre. Det sorte rør ved siden af den gule lyt, er en AEG selenensretter. Selenensrettere har et lidt blakket ry, så jeg loddede et par dioder i istedet for - mere om det senere.

Her er bunden af chassiset (efter - jeg har ikke et før-billede):



Jeg har skiftet de fleste olie/papir-kondensatorer. De er alle Jensen type OA - hvor pålidelige er de? Jeg har før set en radio, hvor en af dem havde "kastet op", og det er ikke et kønt syn. Et par stykker af dem var også fedtede, så de er vel sprunget læk? Jeg skiftede til aksiale polyester eller polypropylenkondensatorer, efter hvad jeg lige havde liggende. Kondensatoren fra fase til stel (50nF) skiftede jeg til en X2 type, og kondensatoren fra antenneindgangen til stel (5nF) til en Y-kondensator.

Kredsløbene er ret kompakt/rodet opbygget, men jeg prøvede at få de nye kondensatorer til at sidde på samme steder som de gamle. Her er mellemfrekvensdelen:



Den gamle selenensretter pillede jeg fra, og erstattede med to UF4007 i serie. Den originale ensretter var forbundet med ledninger mellem en loddeliste og lytten, så jeg monterede bare dioderne istedet. Den gamle ensretter med ledninger strittende ud, kan ses til højre på billedet herunder. Den 50nF olie/papir kondensator der sad parallelt over ensretteren, skiftede jeg til en 1kV polyester.



Jeg skiftede som sagt de fleste olie/papir kondensatorer - alle dem der skulle blokkere noget spænding. Der sad f.eks. tre i tonekontrollen. Den ene er forbundet direkte til anoden på udgangsrøret (ca. 200V), så den skiftede jeg (den røde er ny). De to grønne nederst er forbundet i modkoblingen på sekundærsiden af udgangstrafoen, så de ser aldrig noget DC-spænding af betydning.



Der sidder også et par stykker i en slags "RIAA"-filter. Der er et filter til LP'er, og et andet til 78'ere. Enderne buler ud på dem - er det normalt for den type (det er små Jensen'er)?



Jeg tror iøvrigt radioen er bygget af en erhvervspraktikant. Der er brugt rigeligt loddetin alle steder, og flere af ledningerne er svedet af (det er ikke mig!). Se f.eks. den hvide (sorte ) ledning i mellemfrekvensdelen, og dem på udgangstrafoen her:



Jeg fandt et diagram på nettet, og det svarer fint til det diagram der er limet på bundpladen. Men det passer ikke helt med de komponenter der faktisk sidder i radioen - så stol aldrig blindt på en servicemanual! Nogle af de kondensatorer der skulle være keramiske ifølge diagrammet, er faktisk olie/papir, og det er ikke alle værdier der passer. Jeg målte også på de fleste modstande med høje værdier (de driver tit op), men her passede de fint. Så måske har radioen ikke været brugt så meget?

Og resultatet? Da jeg satte strøm til første gang, kom der efter lidt opvarmningstid bare lidt knitren og skratten. Men OK - det var da liv i udgangstrinnet. Men hvor stod omskifterne (det havde jeg ikke checket)? Jeg stillede tonekontrollerne i midterstilling, bølgeområdeskifteren til FM, og skruede lidt op for lydstyrken. Da jeg tændte igen, spillede den en eller anden lokalradio. Og da jeg drejede lidt på skalaknappen, kom der både danske og tyske stationer (uden tilsluttet antenne)

Og angående skalaknap - den mangler. Er der nogen der har en Unica-knap til overs? Og en sort AEG selenensretter kunne jeg også godt bruge (til en anden radio) - den behøver ikke at virke.

Jeg nåede ikke at teste så meget, da jeg skulle hjem og spise, men det ser ud til lidt skratten er eneste fejl. Det kan kontaktrens + WD40 sikkert gøre noget ved...

Mikkel

[Fredmarantz]

Enestående tråd.... For sulen da, hvor er I dygtige. Jeg sidder sgu og bliver lidt naarhh - misundelig er et stærkt ord, men det nærmer sig. Det er altså en fryd at iagttage, når "elektronikdrengene" virkelig går til den. Så kan jeg - og nok også andre, alligevel godt se, at der er et pænt stykke vej endnu, inden vi kan mestre den slags. En fryd for øjet, og dejligt at erfare, at de gamle radioer holdes i live på den måde.

Jeg har selv lige i aften siddet og fejlfundet på en Harman Kardon 730 receiver(som jo ikke er nær så gammel) - den sprang sikringer - udgangene gennemgået fra A-Z - samtlige komponenter loddet ud - målt/checket - isat igen. Lodninger frisket op - fejlen lå i en dårlig lodning til en TO-220 transistor i den ene udgang. Heldigvis var det hele på en vario med A-meter fra start og inden den skabte yderligere ballade kunne jeg lukke ned. pyhh...Nu spiller den rigtig fint og holder sig kølig på profilerne ved lav styrke.

Bias er sat - og nu mangler kun rensning af pots og switches- slutrengøringen - front - skala - knapper - og HER føler jeg mig hjemme.

måske ikke det mest illustrative indlæg billedmæssigt og der er slet ikke arbejdet på en nær så gammel radio som de foregående eksempler, men jeg har da lige haft ca. 5 timers kvalitetstid med gammelt Genesis i baggrunden.

Vh
Freddy

[jcr1972]

@Mikkel.
Jeg er sikker på at jeg kan støve en af de sorte AEG ensrettere op, og det samme gælder nok skalaknappen. Kan du ikke prøve at tage et nærbillede af en af de andre, så man lettere kan se hvordan den ser ud, samt evt. diameteren?

Mht. OA (olie-)kondensatorerne, så har jeg generelt dårlig erfaring med dem. Lader dem som du selv, sidde i fx. modkoblings-/tonekontrolkredsløb, hvis værdien ikke er skredet voldsomt. De duer ikke som overføringskondensatorer da de stort set altid lækker. Jeg har målt selv NOS af dem, og de var lige så slemme. Så alderen har dræbt dem.
De helt små oliefætre hvor gummiet ligesom er "vokset" ud af enderne er lige så dårlige. Jeg tror dog at de har set sådan ud fra ny, for har aldrig set en hvor gummienderne lå indenfor hylsteret.

At der er forskel fra diagram til apparat, både mht. komponentværdier og type, har jeg også oplevet flere gange. Man må tage diagrammet som vejledende

Selenensrettere har jeg ikke haft problemer med. Jeg tror ikke de er så ringe som rygtet siger. Det er nok oftere en kortsluttet lyt der er skyld i at de brænder af, hvilket iøvrigt stinker rædselsfuldt.
En anden ting er at de med tiden, især ved hård belastning som fx. i tv apparater, bliver mere højohm'ede. Det resulterer i større varmeudvikling og til sidst nedbrud. Jeg selv sætter altid blot en diode i serie med selenensretteren, for at skåne den for spærrespændingen (hvor de også leder en lille smule), samt en modstand parallelt hen over den, hvis den har problemer med at holde anodespændingen over ladelytten. Det har jeg dog aldrig haft brug for i at gøre i en radio endnu.
Man skal lige huske at der er et spændingstab over den, ligesom med ensretterrør, så hvis man erstatter den med en diode, bør man lige sætte en modstand i serie også, for ikke at øge anodespændingen for meget.

Hilsen Jan