RØR-TEKNIK

Rør i alle afskygninger

RØR-TEKNIK

Indlægaf Tube mania » søn 17. okt 2010 08:58

En oversigt over tråden findes på side 19... viewtopic.php?f=555&t=487&start=270

Jeg synes det må være på tide at oprette en tråd om rør-teknik hvor jeg samler det med 'kød' på fra mine gamle tråde og jeg tillader mig at starte med Bop's oplæg...det håber jeg er OK med Bop.

Boptilyoudrop skriver;

Jeg ved ikke om det er for påtrængende, men kunne du ikke tænke dig at rette mine generelle betragtninger over rørets funktion? Det her er noget jeg har hældt ind i en anden tråd, men der er ingen der vil rette, kommentere eller bygge videre. Jeg ved du ka' Måske det kan være til glæde for andre også?

Jeg har efter hånden læst mig frem til, at røret er indrettet grundlæggende med en anode der er stillet overfor en katode inde i et vacuum. Her i mellem står en elektronstrøm, anoden er koblet til plus og katoden til minus.

Elektronstrømmen kontrolleres af et gitter der er skudt ind imellem anoden og katoden. Dette er så en triode, uden gitter er det naturligvis - en diode.

Et rør kan så være indirekte eller direkte opvarmet. Ved direkte opvarmning er katoden at betragte som en glødetråd. I det indirekte varmede rør er der en separat glødetråd indbygget og katoden ligger så udenom denne. Glødetrådens funktion er at varme katoden op, så elektronerne kan løsrives af spændingsforskellen. Trioden ser sådan ud på et diagram:
Billede

Gitteret påtrykkes en spænding, der rent elektrisk placerer gitteret et sted mellem anodens og katodens ladning. Dette afgør hvor stor en del af elektronstrømmen der vil passere hhv. fanges af gitteret. Denne gitterspænding styrer om røret grundlæggende arbejder inden for dets optimale arbejdsområde. Det er det man justerer når man sætter bias på sin forstærker.

Påvirker man gitterets spænding vil det medføre en stor påvirkning på elektronstrømmen i røret. Så simpelt udlagt: Hvis man kobler en svingning til gitteret, vil der over katode/anode opstå en tilsvarende svingning. En lille ændring i gitterspændingen vil medføre en stor ændring i anodestrømmen, og hvis ændringen er et musiksignal vil det kunne trækkes forstærket på anoden.



Er det noget vås eller er jeg på vej?
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ikke påtrængene og ikke vås...det var kun godt du sparkede lidt til mig...det er da meningen med mine tråde. Det er en super forklaring, men hvordan kommer der så en forstærket signalspænding (volt) ud af det. Lige nu har vi jo kun strøm-ændringer i anoden. Det her er jo et godt oplæg til at komme videre i rørteknikken.

Lad os kigge på det...her er et 6SN7 i en standard kobling. En modstand kan konvertere strømændringer til spændings-sving så den indskyder man i serie med anoden og kalder den for Ra..her en 47K modstand og hvorfor 47K...ikke 10K eller 100K. Det er ret simpelt idet denne modstands-størrelse retter sig efter Ri (data-størrelse) som i dette tilfælde er 7,7K.

Denne modstand (Ri) skal opfattes som en fiktiv modstand indbygget i røret elle en modstand i serie med generatoren som vi også kan kalde røret. Spændings-svinget vil fordele sig over Ri (7,7k) og den ydre modstand Ra (47K) og derfor skal Ra være betydelig større end Ri. En tommelfinger-regel siger 4-6 gange større.

De 47K bruges altså som strøm til spænding converter og tilfører samtidig drift-spænding til røret. Var der blevet valgt 10K kom der ikke ret meget sving ud og var der valgt 100K skulle der en en meget høj forsyning til at drive forstærkeren

En lille god ting man kan udrage af af Ri og Ra er udgangs-impedansen som er resultatet af disse 2 modstande i parallel...i dette tilfælde ca 6,6K

Nu har jeg gjort rede for anode-modstandens størrelse og kan tage fat på katode-modstanden, men jeg vil først lige høre om dette er fordøjeligt.
Billede

Jeg bør også lige gøre opmærksom på at det her er en grov måde at dimensionere på, men der er som regel ikke behov for de mere avancerede metoder.





Mvh
Senest rettet af Tube mania lør 29. jul 2017 14:33, rettet i alt 8 gange.
Luxman SQ38-DUAL CS5000-McIntosh- AMT1 -Altec Lansing model 19- Rectiliniar High Boy-Arena HT25

One can't reach for anything old (Vintage) if his hands are full of TODAY's Junk!!!



.
Brugeravatar
Tube mania
 
Indlæg: 1753
Tilmeldt: 12 maj 2010
Geografisk sted: Øst Jylland
Lokalitet: Horsens området

Re: RØR-TEKNIK

Indlægaf Tube mania » søn 17. okt 2010 09:05

Jeg fortsætter med katode-modstanden.

Der skal lægges et arbejds-punkt som er fornuftig i forhold til rørets strømformåen samt forstærknings kurve idet der tilstræbes at arbejde på den lige del af karakteristikken og samtidig hensyntagen til rørets strøm og effekt-data så det ikke bliver overbelastet. Dette punkt er fundet her.
Billede

Nu kan katode modstanden udregnes...forspændingen aflæses til 5V.. strømmen til 3,4mA og katode-modstanden udregnes som E / I= R...5V / 3,4mA = 1,47K og så bruges nærmeste værdi 1,5K

mvh
Senest rettet af Tube mania søn 17. okt 2010 09:44, rettet i alt 1 gang.
Luxman SQ38-DUAL CS5000-McIntosh- AMT1 -Altec Lansing model 19- Rectiliniar High Boy-Arena HT25

One can't reach for anything old (Vintage) if his hands are full of TODAY's Junk!!!



.
Brugeravatar
Tube mania
 
Indlæg: 1753
Tilmeldt: 12 maj 2010
Geografisk sted: Øst Jylland
Lokalitet: Horsens området

Re: RØR-TEKNIK

Indlægaf Tube mania » søn 17. okt 2010 09:07

Billede

Det blå lys.

Det er faktisk bare fluorcens skabt af de fra katoden udsendte elektroner. Ikke alle bliver "fanget" af anoden, men farer forbi eller bliver slået løs af andre elektroner og rammer glasset hvor de afgiver deres energi som fluorcens lys. Det ses mest på nye rør med høj emission. Senere når rørene er blevet lidt brugte ophører det noget , men ikke helt.

Det kaldes også sekundær emission (uønsket emission). Når man ser rør der ikke har det blå lys kan der være flere årsager. Der skal en vis sekundær emission til inden røret "tænder" . Glassets beskaffenhed har også betydning. Sum: alle rør har denne ikke ønskede sekundære emission, men ikke alle får det blå lys. Der er desværre nogen som tror det betyder "et godt rør" det gør det ikke.

Så er der mere guld fra det gamle gløde-hovede. Når man ser blå lys indenfor anoden (yderste elektrode) på pentoder så ligger det omkring skærmgitteret som som jo også bruger energi og derfor kan udstråle den igen.

Her exiterer skærmgitteret gasrester (uønskede luftarter) i røret som kvitterer ved at lyse blåt. Lige når røret er startet op er lyset kraftigst og senere når det gennemvarmt er lyset svagere eller væk.

Forklaring: Det sort/blanke lag i toppen eller siden af røret (getteret) er aktivt barrium-oxid i en bestemt tilstand hvor det suger gasser til sig. Når getteret er varmet op virker det bedre og der er mindre mængde gas i røret og derfor mindre af det blå, lys men den uønskede sekundære emission er uforandret..

Ved kraftig overophedning kan getteret fordampe og slipper tilmed de optagne gasser løs...så er baby død. Jeg har testet NOS rør som viste fejl i gasleak, men efter nogle timers drift var røret som nyt.

mvh
Senest rettet af Tube mania fre 24. nov 2017 10:28, rettet i alt 3 gange.
Luxman SQ38-DUAL CS5000-McIntosh- AMT1 -Altec Lansing model 19- Rectiliniar High Boy-Arena HT25

One can't reach for anything old (Vintage) if his hands are full of TODAY's Junk!!!



.
Brugeravatar
Tube mania
 
Indlæg: 1753
Tilmeldt: 12 maj 2010
Geografisk sted: Øst Jylland
Lokalitet: Horsens området

Re: RØR-TEKNIK

Indlægaf Tube mania » søn 17. okt 2010 09:09

Den simple fasesplitter

Hvergang man har en modstand i katoden har man indført modkobling og ofte ser man den afkoblet med en kondensator fordi modkobling tærer på forstærkningen. I fase-splitteren ønsker man 100% modkobling så den netop ikke forstærker.

Det handler om trinnet til højre...mon ikke det kan ses det er en kombination af et normal forstærker-trin og en katodefølger. En katodefølger er karakteriseret ved at den ikke vender fasen...ikke har nogen forstærkning. Anodefølgeren er karakteriseret ved at den vender fasen..har forstærkning.

Ved at bruge trinnet med lige store anode og katodemodstand har vi .

1 Et forstærkertrin (anoden) der vender fasen, men ikke yder nogen forstærkning pga den store modstand i katoden som giver 100% modkobling.

2. En katodefølger som heller ikke giver forstærkning og som ikke vender fasen. Fase forholdende indtegnet. Dette er den simpleste selvstændige fasesplitter der findes.

For god ordens skyld..det er kun sidste trin som er fase-splitteren...første trin er et normalt indgangs-trin... iøvrigt ligner det Dynavox'en. Læg mærke til de indtegnede fase-forhold.
Billede

mvh
Senest rettet af Tube mania søn 17. okt 2010 09:32, rettet i alt 2 gange.
Luxman SQ38-DUAL CS5000-McIntosh- AMT1 -Altec Lansing model 19- Rectiliniar High Boy-Arena HT25

One can't reach for anything old (Vintage) if his hands are full of TODAY's Junk!!!



.
Brugeravatar
Tube mania
 
Indlæg: 1753
Tilmeldt: 12 maj 2010
Geografisk sted: Øst Jylland
Lokalitet: Horsens området

Re: RØR-TEKNIK

Indlægaf Tube mania » søn 17. okt 2010 09:13

Ensretteren

Det simpleste rør af alle (dioden)...det blev opdaget af Edison før år 1900, men han vidste ikke hvor betydningsfuld hans opdagelse var. Det bruges på samme måde som ensretter-diode (strømmen kan kun bevæge sig i en retning). Hvis man manglede et ensrettrør i gamle dage tog man bare en udgangs-pentode eller tetrode og forbandt alle gittre til anoden...så var det et fint ensretter-rør. Det er jo i virkligheden kun rørets egenskab som ventil ( deraf det engelske valve) som benyttes. Det allerførste rør som så dagens lys var netop en diode...altså 2 elektroder og blev benyttet som detektor i 2.generations-modtagere.

Dette er en fuldbølge ensretter...bruger altså begge halvperioder fra nettet. Ensretter-røret er dobbelt...2 anoder får spænding fra en vikling med midtpunkt.

Billede
Luxman SQ38-DUAL CS5000-McIntosh- AMT1 -Altec Lansing model 19- Rectiliniar High Boy-Arena HT25

One can't reach for anything old (Vintage) if his hands are full of TODAY's Junk!!!



.
Brugeravatar
Tube mania
 
Indlæg: 1753
Tilmeldt: 12 maj 2010
Geografisk sted: Øst Jylland
Lokalitet: Horsens området

Re: RØR-TEKNIK

Indlægaf Tube mania » søn 17. okt 2010 09:15

Trioden
Styre-gitteret (G1) er det som skiller Trioden fra Dioden

Med styregitteret opnås kontrol over strømmen i røret og kan styre denne indenfor cut off (0 strøm) til fuld strøm og med en passende anode modstand opstår det forstærkede spændingssving over denne. Det er ikke uset man ved ca 1volt input kan få 30-40V out eller mere.

Man taler meget om modkoblings frie forstærkere, men lad mig slå fast...i alle trioder er der masser af modkobling. Denne modkobling kommer fra anodens elektrostatiske påvirkning af styre-gitteret og jo større spænding på anoden jo støre påvirkning. Det er også derfor trioder har en lav indre modstand...ofte under 10K.

Anbringelsen af de fysiske dele i røret ifh. til hinanden giver røret dets karistika. Gitteret afstand til anoden bestemmer indre modstand samt forstærkning...jo længere afstand til anoden jo større indre modstand og større forstærkning. Gitterets tæthed bestemmer hovedsagelig den fornødne forspænding jo tættere jo mindre forspænding.

Serie regulator-rør som 6C33 har extrem lav indre modstan og næsten ingen forstærkning...her er anoden også så tæt på gitteret at det let giver overslag og de skal have en meget høj negativ forspænding af denne grund...ofte over 100V.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



Tetroden og Pentoden (4/5 elektroder)

G2-Screengrid-skærmgitter er det som skiller tetroden fra trioden

Det var ofte en vis logik når man gav navne i gamle dage og skærm-gitteret er ingen undtagelse for det er lige præcis hvad det er. Da jeg omtalte trioden var det let at forstå at de fleste af triodens egeskaber lå i anodens statiske påvirkning af styre-gitteret og det er her skærmgitteret kommer ind. Det forsynes ofte med spænding lig anoden eller mindre end denne.

Det virker nemlig som en skærm for styregitteret som ikke længere bliver udsat for den elektrostatiske indflydelse fra anoden...og hvad sker der så. Nu er røret blevet en tetrode og med helt nye egenskaber...den lave indre modstand er blevet høj og forstærkningen ligeså. I forstærkere har vi stort set ikke brug for disse egenskaber, men der er sket en vigtig ting mere og det er effektiviteten.

Når vi bruger trioder i udgangen får vi kun halvdelen af den effekt tetroder kan give idet de ikke kan udnytte forsynings-spændingen, men det har en pris at bruge tetroder...de forvrænger en del mere. I praksis er dette dog ikke noget problem ved at dimensionere fornuftigt og ikke mindst anvende ultraliniær kobling.

Skærmgitteret kan nemlig også bruges som styregitter og forbindes til specielle udtag på udgangs-transformatoren. Disse udtag er anbragt 20-40% målt fra midtpunkt af traffoen...det kan kaldes local modkobling og medfører udgangs-impedansen når ned i nærheden af triodernes.

Resultatet er at tetroden nu kommer til at virke delvis som en triode, men bevarer stort set effektiviteten og jeg er meget glad for at bruge denne løsning. Her står der lidt mere udførligt om tetroder
http://www.r-type.org/static/grid14.htm

Pentoden (penta = 5 elektroder) den 5. elektrode (fanggitteret) er det som skiller pentoden fra tetroden

Den 5. (G3) elektrode blev opfundet af Philips ca 1928 og kaldes et suppressor-grid/fang-gitter og som navnet igen antyder fanger det noget. Når man skal fange noget er det ofte noget uønsket og det handle sekundær emission. Med indførelsen af skærmgitteret fik man større effektivitet dvs. større sving på anoden, men også et problem.

Idet anoden svinger mod meget lav værdi eks. 50V eller mindre kan man med lidt god vilje sige at strømmen begynder at løbe den forkerte vej i røret. Anoden begynder at emittere elektroner som optages af skærm-gitteret og det kan blive overophedet samt røret begynder at forvrænge kraftigt. Det giver en lille krølle (kink) på forstærknings-kurven.

Derfor blev fang-gitteret opfundet...det sidder mellem skærmgitter og anoden ...potentialet er næsten altid 0V idet det som regel er forbundet til katoden. Her kan det opfange og kaste den uønskede sekundære emission fra anoden tilbage på anoden og røret fungerer hermed meget bedre.

Amerikanerne kunne ikke lave pentoder pga de var patenteret (Philips), men opfandt beam power tetroden...det går kort fortalt ud på at styre elektron-strømmen i røret på en bestemt måde så den uønskede sekundære emission ikke opstår. Dermed undgik de ballade med Philips og fik pentodens fordele.

mvh
Senest rettet af Tube mania lør 12. mar 2011 13:22, rettet i alt 9 gange.
Luxman SQ38-DUAL CS5000-McIntosh- AMT1 -Altec Lansing model 19- Rectiliniar High Boy-Arena HT25

One can't reach for anything old (Vintage) if his hands are full of TODAY's Junk!!!



.
Brugeravatar
Tube mania
 
Indlæg: 1753
Tilmeldt: 12 maj 2010
Geografisk sted: Øst Jylland
Lokalitet: Horsens området

Re: RØR-TEKNIK

Indlægaf Tube mania » søn 17. okt 2010 09:20

ETM..Enhanced Triode Mode (forbedret triode-kobling)

Pentoder kan som før nævnt kobles som trioder...standard metoden er at man lægger skærmgitteret (G2) til anoden med 100ohm...så er det ude af drift. det giver ganske fine resultater, men det hævdes at højere liniaritet og effektivitet kan opnås med ETM koblingen

Den er ganske simpel idet det normale styregitter (G1) lægges til katoden og er dermed 'ikke existerende'...som også tidligere nævnt kan skærm-gitteret (G2) bruges som styre-gitter og det er hele 'fidusen'. Nu er røret mere en ægte triode...hævdes det.

Det er jeg lidt i tvivl om idet skærm-gitteret altid skal være positiv for at der går strøm i røret...det betyder at det trækker strøm i modsætning til det rigtige styregitter og belaster hermed driver-trinnet. Så mener jeg lidt af ideen med rør er gået tabt...det har ikke længere den høje indgangs.-modstand.

Selvfølgelig kan der kompenseres for det ved at lave driver-trinnet kraftigere så det kan levere mere strøm og samtidig levere et højere spændings-sving for skærm-gitteret er væsentlig mindre følsom end det rigtige styregitter.

Jeg ser ingen problemer i at lave alt dette, men har svært ved at få øje på fordelene...jeg har set forstærknings-karakteristikker af begge metoder og kan ikke se nogen forskel...så for mig at se er det bare en anden 'metode'.

mvh
Luxman SQ38-DUAL CS5000-McIntosh- AMT1 -Altec Lansing model 19- Rectiliniar High Boy-Arena HT25

One can't reach for anything old (Vintage) if his hands are full of TODAY's Junk!!!



.
Brugeravatar
Tube mania
 
Indlæg: 1753
Tilmeldt: 12 maj 2010
Geografisk sted: Øst Jylland
Lokalitet: Horsens området

Re: RØR-TEKNIK

Indlægaf Tube mania » søn 17. okt 2010 09:24

Oversigt

Dioder:2 elektroder (ensrettere/forsyning)

Trioder: Rør med 3 elektroder (oftest indgangs-rør, drivere og lign småsignal), men der findes også kraftige trioder(845/6B4G) til effekt- forstærkning. Trioder opfattes pga. deres egenskaber som de bedste til lyd.

Tetroder og pentoder: 4/5 elektroder(KT88/EL34)...som regel anvendes disse sammen med trioder (indgang/driver)+pentoder i udgangen. Det er den hyppigst forekommende konfiguration til effekter fra 15W til flere hundreder, men kan man nøjes med ca20W findes der rene triode-forstærkere. Større effekt-forstærkere (med trioder) er ubetalelige.

Udgangs-rør kan kobles som single-ended hvor ET enkelt rør varetager hele signalet...typisk triode-forstærkere op til 20-30W og de kan kobles i push-pull som er det samme koblings-metode i alm. transistor-forstærker. Her varetager mindst 2 rør hver sin halvperiode som alle lydsignaler er sammensat af (større forstærkere).

Pentoder kan kobles som trioder, men det er en smags-sag. Ulemper ½ effekt iforhold til normal kobling

Pentoder kan kobles i Ultra-lineær kobling hvor de får noget af triodernes egnskaber. Ulemper? Fordel: Perfekt til HIFI.

Der findes andre typer, men de bruges ikke eller sjældent i forstærkere.
Luxman SQ38-DUAL CS5000-McIntosh- AMT1 -Altec Lansing model 19- Rectiliniar High Boy-Arena HT25

One can't reach for anything old (Vintage) if his hands are full of TODAY's Junk!!!



.
Brugeravatar
Tube mania
 
Indlæg: 1753
Tilmeldt: 12 maj 2010
Geografisk sted: Øst Jylland
Lokalitet: Horsens området

Re: RØR-TEKNIK

Indlægaf Tonni » søn 17. okt 2010 09:38

Hej Tube!

Super god ide at starte en tekniktråd med det bedste fra den "gamle" side/tråd...!
Det er en af mine drømme der hermed er gået i opfyldelse...

Lagde lige mærke til at Bop oprindelig skrev at gitteret potentialemæssigt ligger mellem anode og katode. Det er kun meget sjældent tilfældet. Men normalt virker røret jo ved at gitteret bremser elektronvandringen, fra katode og til anode. Og dette gøres jo ved at påtrykke gitteret en negativ spænding i forhold til katoden... dette kun skrevet fordi du ikke havde kommenteret det. ;)

Med mange glødende hilsener
Tonni
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
Dobbelt profil, udelukket fra forummet
 
Indlæg: 3583
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Randers

Re: RØR-TEKNIK

Indlægaf Tube mania » søn 17. okt 2010 10:06

Jep Tonni..du har ret...
Jeg tager nok fat i den 'lang-halede' som det næste emne (long-tailed) hvis det har interesse...den er ikke kedelig :shock:
Arhh...vi skal lige have et billede af min 'drømme-radio' ...40 rør og 310kg
Billede
mvh
Senest rettet af Tube mania søn 17. okt 2010 22:55, rettet i alt 1 gang.
Luxman SQ38-DUAL CS5000-McIntosh- AMT1 -Altec Lansing model 19- Rectiliniar High Boy-Arena HT25

One can't reach for anything old (Vintage) if his hands are full of TODAY's Junk!!!



.
Brugeravatar
Tube mania
 
Indlæg: 1753
Tilmeldt: 12 maj 2010
Geografisk sted: Øst Jylland
Lokalitet: Horsens området

Re: RØR-TEKNIK

Indlægaf Boptilyoudrop » søn 17. okt 2010 21:40

Hej Tube

Hvor er det fantastisk at du gider, jeg retter antennerne ind! Og ang. gitterspændingen - se det er jo det vidunderlige ved at kunne kaste sine misforståelser ind i sådan et forum her, det er ren og skær folkeoplysning! Jeg glæder mig til næste deduktion fra den gode rørdoktor og hvem der ellers vil sprede mørket med en glødtråd. :Thumpsup:
Boptilyoudrop
 
Indlæg: 1214
Tilmeldt: 13 maj 2010
Geografisk sted: Sy'fyn, græs mellem tæer, vand mellem øer og solen foroven
Lokalitet: Faaborg opland

Re: RØR-TEKNIK

Indlægaf Tonni » tors 28. okt 2010 16:53

Hej igen Tube!

Er der ikke andre der er interesseret i at svinge den langhalede? - Så er jeg!!! :D

Og vedr. den "lille" drømmeradio. Så tror jeg man automatisk ville få tilsendt er ejerbevis til det nærmeste elværk. - Og en bonuscheck, efter at have betalt for en rate med den tilsluttet... :lol:

Med venlig hilsen
Tonni
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
Dobbelt profil, udelukket fra forummet
 
Indlæg: 3583
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Randers

Re: RØR-TEKNIK

Indlægaf Ehapa » fre 3. dec 2010 16:18

Hej,

Er der nogen der kender en der kan renovere nogen vintage SE rørmonoblokke?, og som er meget dygtig og omhyggelig i Københavns området.

Jeg har haft dem ude i 3 forskellige Kendte butikker( Incl- willy) her i Kbh i sammen lagt 6 måneder!! nu har jeg næsten givet op, dog er der en i Sønderjylland der har sagt ja men er lidt dyr synes jeg.
Ehapa
 
Indlæg: 893
Tilmeldt: 26 maj 2010
Lokalitet: Vedbæk

Re: RØR-TEKNIK

Indlægaf Tube mania » søn 22. maj 2011 08:16

Om klipning i forstærkere.

Som udgangspunkt en ren sinus...den ved vi hvordan den skal se ud og det kan alle forstærkere klare...forhåbentlig, men derefter er der forskel på forstærker typer. For god ordens skyld...eksemplerne er overdrevet, men det er præcis hvad man kan iagttage med et oscilloscope.

Hvorfor skal man dog beskæftige sig med det...der spiller vi alligevel aldrig...jo...man vil blive overrasket hvis man så hvor ofte og hvor meget forstærkere bliver bragt til klipning...self ikke når børnene er lagt i seng.
Billede

En alm transistorforstærker under hård belastning...de skarpe hjørner skyldes hård modkobling (40-60db) og bidrager med mange 3. harmoniske toner højt op i frekvens. Hård kost for domer...og hvad dertil hører...

PS. Jeg har selv nogle gamle transistor apparater...dem nyder jeg skam alligevel at høre på...så alting med et gran salt
Billede

Så en rørforstærker...de afrundende hjørner skyldes begrænset brug af modkobling(10-20db) og bidrager med langt færre harmoniske. Opleves som om forstærkeren er væsentlig kraftigere end pålydende effekt...

Billede

Dernæst en SE (single ended) på grund af sit enkle design laver den asymmetrisk forvrængning og det bidrager med 2. harmoniske..enda lidt rigligt fordí de forekommer længe før end forstærkeren når sin effektgrænse. Det kan være derfor de har sine tilhængere..2.harmonisk påståes at lyde godt.

Billede

Som rosinen i pølse-enden et skræk-eksempel...en transistorforstærker som går amok idet den når klippegrænsen...jeg tror det kan være noget strømbegrænsnings halløj de ikke helt har haft styr på. De burde være i stykker med den opførsel, men nej...der er solgt tons af dem.

Billede
Luxman SQ38-DUAL CS5000-McIntosh- AMT1 -Altec Lansing model 19- Rectiliniar High Boy-Arena HT25

One can't reach for anything old (Vintage) if his hands are full of TODAY's Junk!!!



.
Brugeravatar
Tube mania
 
Indlæg: 1753
Tilmeldt: 12 maj 2010
Geografisk sted: Øst Jylland
Lokalitet: Horsens området

Re: RØR-TEKNIK

Indlægaf Elektronik » ons 25. maj 2011 08:13

Håber at du kan skrive lidt om kviksølv ensretter røret (fx RCA 83)
og hvorfor de er så meget bedre end det almindelige fuldbølge ensretter rør :cool1:
Er der ulemper ved kviksølv ensretter røret?? det eneste jeg kan "se" som ulempe, er at røret skal "varmes op" (kviksølvet skal opvarmes og fordampe) før Anoden kobles til ;)
Guds navn er WE 212E
Brugeravatar
Elektronik
 
Indlæg: 151
Tilmeldt: 25 maj 2011
Geografisk sted: Sjælland
Lokalitet: Borup

Næste

Tilbage til Vintage rør-grej



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster