Side 1 af 1

(Hurtig) reperation af Revox G36

Indlæg: søn 11. jan 2015 16:23
af his067
Jeg har planer om at komme til DK i foråret i min bil. Jeg tror jeg har tid til måske en uge eller max. ti dage før min bedre halvdel bliver vrissen over at være alene med hus og 12-årige sønnike.

Jeg har en ide om at det ville være en god anledning til at få mine to Revox G36 serviceret/reparerede i Danmark: de vejer jo som et ondt år og er vanskelige at sende med posten til en kvalificeret reperatør her i landet.
Jeg ved at Villadsen selvfølgelig kunne lave sådan en reparation, men han ligger en smule af vejen på Sjællands Odde.

Er der nogen af jer andre, der evt kan binde an med sådan en lyn-operation? Den ene maskine tror jeg bare skal have nye ensrettere (jeg købte den som værende i funktionsdygtig stand, men den gik en tur, da jeg satte den til herovre: Den lyser, men motorererne drejer ikke og spolestørrelsesomskifteren skal skiftes). Den anden er i ukendt tilstand: jeg fik den for £50, men den har ingen rør i (jeg tror jeg kan sætte et sæt sammen med rør, som jeg har liggende i diverse skuffer og gemmer), og den mangler også spolestørrelsesomskifteren. Jeg tror den har været brugt til reservedele, men bortset fra manglende rør, manglende båndtæller og en del kosmetiske ting (som jeg allerede har samlet sammen) synes den komplet.

Gode råd (og tilbud om reparation) modtages med kyshånd.