Ei Magnoval EL-34 rør

Rør i alle afskygninger

Ei Magnoval EL-34 rør

Indlægaf hmt » søn 6. mar 2011 22:14

Hej alle

Jeg gør mig stadig nye og overraskende erfaringer med NOS-rør, og det er virkelig en odd videnskab. Jeg købte hvad der skulle være et sæt Siemens EL-34, men det viser sig nu efter lidt research på nettet, at det formentlig er EI/ Magnoval EL-34 rør, bare påtrykt Siemens logoet, som i øvrigt næsten er udvisket. Meningerne er mildest talt delte om den jugoslaviske produktion af Siemens EL-34.

Denne side er ret begejstret - Scroll ned til: EL34 made by other manufacturers/ Siemens bD3/?9K:

http://www.machmat.com/sales/el34.htm

Mens andre i diverse fora er ret kritiske, særlig hvad angår holdbarhed. Lyden er stadig bedre end de kinesere, der sad i originalt, men uden den varme og let svulmende bas, der ellers karakteriserer EL-34. Er der nogen som har erfaringer med EI/ Magnoval EL-34?


Vh Henrik
Noget vintage og noget nyt!
hmt
 
Indlæg: 684
Tilmeldt: 05 mar 2011
Lokalitet: 2300S

Re: Ei Magnoval EL-34 rør

Indlægaf Fredmarantz » søn 6. mar 2011 22:30

Hej!

Siemens lavede ikke selv EL34'ere, men sourcede dem fra enten Ei (dem du refererer til i dit indlæg) - elller RFT (Østtyskland) eller Philips (Mullard + Sittard O-O elelr D-D). De rør, som du selv refererer til, er blandt de lavest rangerende rør i den nævnte flok - derefter RFT og til sidst (alt efter smag) de fine Philips fra hhv. Blackburn eller Sittard i Holland/Belgien). Jeg har ikke selv lytteerfaring med de nævnte EL34'ere, men jeg har med de øvrige.
Både RFT og O-O + D-D-rørene fra Philips er fin kvalitet og Philips er klart de dyreste.
Hvad der lyder "godt" bestemmer lytteren jo selv - og det er samtidig også meget vigtigt at huske, at lyden er et resultat af den samlede synergi i det lokale - det anlæg og det apparat, som de sidder i.

Dog kan der ikke herske tvivl om, at de gamle producenter som ex. Philips og nok også RFT havde betydelig større kvalitetssans og produktensartethed end i dag. Desuden blev dissse rør også ofte fremstillet af bedre materialer, som gjorde rørene mere holdbare over spilletid.

Vh
Freddy
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 7409
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning

Re: Ei Magnoval EL-34 rør

Indlægaf hmt » søn 6. mar 2011 22:48

Hej Freddy

Tak for informationen. Jeg sikrede mig muligheden for, at jeg kunne levere rørene tilbage, hvis de ikke var ok, og det ligner en bytter. Som du nævner, så er det meget afhængig af øvrig konfiguration, og detaljeringen er faktisk væsenlig mere præcis end med standard-kineserne. Siden jeg linker til klassificerer også lyden som god, men igen så kan det også være en dubiøs hjemmeside - who knows

Er der en af de mange tube-stores på Ebay - helst co.uk eller .de - altså inden for EU, hvor man kan være sikker på kvalitet og klassifikation. Jeg har ikke noget mod at betale for det, hvis det ellers er godt, men jeg bliver noget misfornøjet som novice udi NOS af at blive snydt, selvom jeg ikke tror at det bevidst.

Vh Henrik

PS - Tube rolling VS tube rolled!
Noget vintage og noget nyt!
hmt
 
Indlæg: 684
Tilmeldt: 05 mar 2011
Lokalitet: 2300S

Re: Ei Magnoval EL-34 rør

Indlægaf mcs_5 » søn 6. mar 2011 23:51

Det med "Magnoval" står vel ikke på rørene? Ved de Ei rør i den størrelse jeg har set, står der nogle gange magnoval på kasserne. Det er bare fordi Ei brugte kasser fra magnoval rør som f.eks. EL509 til EL34 - det er ikke en del af betegnelsen.

Hvilke rør leder du efter? Nye rør eller NOS fra en forhandler, hvor du kan være sikker på hvad du får?

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
 
Indlæg: 2254
Tilmeldt: 29 apr 2010
Geografisk sted: Sønderjylland
Lokalitet: Haderslev

Re: Ei Magnoval EL-34 rør

Indlægaf hmt » man 7. mar 2011 13:32

Hej Mikkel

Jeg fik ikke de originale kasser med, men ud fra diverse billeder, som jeg har fundet på nettet, så er jeg overbevist om at det er EI-rør. Data på rørene er også så godt som udviskede, og derfor er det svært at bestemme dem helt præcist. I mellemtiden har jeg aftalt bytte med sælger, så jeg prøver formentlig nogle RFT rør.

Jeg er bredt interesseret i at høre de forskellige typer NOS-rør. Min forstærker tager uden problemer EL34, KT66, 6550, KT-88 og KT-90. Generelt har jeg gode erfaringer med at købe privat. Hvis jeg skal ud og investere i de helt dyre rør, så vil jeg nok foretrække en anerkendt biks. Men har du noget spændende liggende, så er du velkommen til at sende en PM. Det gælder også andre som har erfaringer med Tube Rolling og PrimaLuna.

Vh Henrik
Noget vintage og noget nyt!
hmt
 
Indlæg: 684
Tilmeldt: 05 mar 2011
Lokalitet: 2300S

Re: Ei Magnoval EL-34 rør

Indlægaf r-l-b » man 7. mar 2011 13:54

Jeg har købt glimrende russiske rør hos Mikkel til min LEAK tl 25 Plus - God hurtig service og god lyd!
Garrard 301 SME 3012 Denon 103 EAR 549 Tannoy DC 12" i duelundhorn Lockwood Major m. 15" Tannoy Monitor Gold Rogers L3s/5a Lenco L70 Denon 102 Leak Varislope III Leak TL 25 Plus - Revox - Sony PS-X50
Brugeravatar
r-l-b
 
Indlæg: 1376
Tilmeldt: 19 apr 2010
Lokalitet: Humlebæk

Re: Ei Magnoval EL-34 rør

Indlægaf mcs_5 » man 7. mar 2011 14:36

Tak Ruben. Men det mere eksotiske har jeg ikke så meget af...

Men hvis du køber NOS rør på eBay eller lign. skal du passe på. Du skal gerne ud fra billederne kunne identificere hvad du får, for tit ved sælgerne ikke hvad de sælger. Som du har oplevet kan du risikere at få mange forskellige ting når du køber EL34'ere fra Siemens eller Telefunken - og det er jo kun et eksempel...

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
 
Indlæg: 2254
Tilmeldt: 29 apr 2010
Geografisk sted: Sønderjylland
Lokalitet: Haderslev

Re: Ei Magnoval EL-34 rør

Indlægaf Gottschalck » man 7. mar 2011 15:08

Ja Mikkel har vist sans for at vellydende østrør til en fornuftig penge. Jeg har i hvert tilfælde været overrasket over dem han har sendt, selvom det var driverrør (husker ikke hvilke pt.)
Jeg har aldrig hørt om ovennævnte rør, men sværger selv til de gamle Philips Metal/brownbase EL34 typer, samt Mullard FX typerne og - ikke at forglemme Telefunkens originale dobbelt anode EL34, men desværre er alle nævnte typer svære at opdrive/betale for.
Jeg har overdraget mine RFT rør til en ven og de var sådan set ganske gode hos mig, men bedre hos min ven - så det er, som Freddy antyder også et spørgsmål om smag og synegi. At finde den rette forhandler kan være meget svært og oftest sælger forhandlerne rør, som de har købt af private, bare til en anden pris - bare spørg mig!
Jeg har spekuleret over, hvor mange af de gamle EL34 rør, der er i omløb herhjemme, men jeg ser dem stort set aldrig, så enten sidder folk 'tungt' på dem eller også er der bare næsten ikke flere tilbage herhjemme. Jeg har forsøgt at bytte mig til nogle af de gamle typer, men bliver altid præsenteret for de der øst Sienens EL34 som værende 'the real deal' og sælgerne forstår aldrig mine argumenter for at det ikke er et Siemensrør for : det står der jo på røret!.
Jeg ville, hvis du har råd, kigge hos pyndt, da han har fabriksnye Mullardrør i FX typer. Det er den ægte vare, som kommer til at holde i mange år. Ellers kan AB-audio måske skaffe dig dem billigere - det er de gode til. Og ellers kan du, som mig og de mange andre fattigrøve annoncere efter de gamle typer eller kigge på eBay UK.
- og som -Mikkel lige har skrevet så skal du ud fra billederne kunne se forskellige detaljer, som er afgørende for om røret er øst eller vest. Jeg er blevet taget i rø... herhjemme og på eBay med rør og kan kun sige at man lærer af sine dyrt-indkøbte fejl - desværre.

Ellers find nogen annoncer på nettet og læg dem ind her. Så skal vi sgu nok identicifere rørenes ophav og kvalitet - nogenlunde da :?

Mullard FX typerne, synes jeg, spiller med en dejlig 'mellow' - som en af gutterne siger- sound og bliver aldrig øretrættene at lytte til, men igen. 'it depends'
Brugeravatar
Gottschalck
 
Indlæg: 1676
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Ballerup
Lokalitet: Ballerup

Re: Ei Magnoval EL-34 rør

Indlægaf erlingt » man 7. mar 2011 16:04

Du kunne evt. prøve noget lidt anderledes.

Det sovjetiske 6P3S-E rør (er en 6L6, KTxx, 6550 klon) - dette rør kan stadig findes på ebay til en meget rimelig pris, og er af en meget fin kvalitet og spiller rigtigt godt, når det lige er blevet spillet til.

Jeg har selv et par sæt igang, og kan varmt anbefale røret i stedt for de mange EL34'er af varierende kvalitet og oprindelse.
Brugeravatar
erlingt
 
Indlæg: 65
Tilmeldt: 12 maj 2010
Lokalitet: Midtjylland

Re: Ei Magnoval EL-34 rør

Indlægaf hmt » man 7. mar 2011 17:46

Kære alle

Tak for de rigtig gode inputs og tilbud om vejledning.

@ Gottschalck, Jeg har er enig i din vurdering af Mullards'ne, som jeg har hørt for noget tid siden. Omvendt så er jeg også begejstret for Telefunkens mere analytiske lyd, og det er den retning, jeg vil forsøge at gå til at starte med.

Jeg kender godt både Pyndt og AB audio. Det lykkedes mig tidligere at købe Telefunken privat, og jeg ved at sælger også havde solgt en del til AB, som så naturligvis lægger avance på, når det bliver sat til salg i forretningen. Det er selvfølgelig fint om man kan købe rørene før det sidste led kommer på, men det kræver også ekspertisen - eller muligheden for vejledning. Jeg tjekker jævnlig ebay, og bortset fra de private uden særlig mange ratings, så er det mest prof shops, som også ved hvad de skal have for deres rør.

Jeg faldt i øvrigt over denne sælger fra DK på Ebay, som har mange lækre sager til salg - I kender ham sikkert, men her er linket under alle omstændigheder;

http://shop.ebay.com/the*real*deal*here ... ksid=p4340

Der må være rigtig mange rør i omløb, andet kan jeg ikke forestille mig, for der blev produceret umådelige mængder. Jeg har også hørt historier om folk, som har fundet disse skatte, der har været gemt væk, uden at den oprindelige ejer havde anelse om hvad de lå inde med. Men det er nok ikke det man skal satse på!

@ Erling T - Jeg er på ingen måder afvisende overfor russiske rør. Folk har det med at kigge i den samme retning, og der er formentlig nogle ukendte eller underkendte producenter, der kan levere tilsvarende eller tæt ved kvaliteter. Jeg vil anskaffe mig en quad af de nævnte - de går for lave priser, kan jeg se på ebay.

Er der nogen web-sider I bruger som reference - foto og lydbeskrivelse?

Vh Henrik
Noget vintage og noget nyt!
hmt
 
Indlæg: 684
Tilmeldt: 05 mar 2011
Lokalitet: 2300S

Re: Ei Magnoval EL-34 rør

Indlægaf Tonni » man 7. mar 2011 18:26

Med hensyn til 6P3S-E'erne skal du dog lige passe lidt på! De tåler ikke helt så meget anodetab (afsat effekt) som EL34/6CA7'erne - De er rated til et Pa på 20 W, og EL34 har Pa = 25W...
Men har din forstærker justerbar bias skal der jo bare skrues lidt ned for dem...
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
 
Indlæg: 4795
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Dalbyover

Re: Ei Magnoval EL-34 rør

Indlægaf hmt » man 7. mar 2011 18:41

Hej Tonni

Ok, det kan blive et problem. Tjekker med producenten.

Tak for info.
Vh Henrik
Noget vintage og noget nyt!
hmt
 
Indlæg: 684
Tilmeldt: 05 mar 2011
Lokalitet: 2300S

Re: Ei Magnoval EL-34 rør

Indlægaf hmt » tirs 8. mar 2011 18:55

Hvilket sammentræf; jeg skrev for lang tid siden til PrimaLuna for at spørge til anbefalinger af rør, og fik dengang et meget fint svar tilbage fra Herman van den Dungen - ejer og udvikler af PL. Herman nævnte bl.a. muligheden for at bruge KT120 rør, men havde ikke testet hvorvidt resten af konstruktionen fungerede med det voldsomme rør. Netop sent i går aftes trillede svaret så ind i min mail boks, med en anbefaling om ikke at bruge KT-120, da det overbelaster transformatoren. Jeg så naturligvis mit snit til at spørge til bias og 6P3S-E, og afventer i skrivende stund svar - udfordringen er at forstærkeren har indbygget adaptive bias, så den selv korrigerer bias, men spørgsmålet er naturligvis hvordan og hvor meget jf. Tonnis kommentar.

@ Erling T, det rør du refererer til, er det dette og af denne producent? -

http://cgi.ebay.com/6P3S-E-5881-6L6GC-t ... 303wt_1140

I så fald vil jeg bestille et quad. Prisen er rørende lav, bortset fra at der også kommer told og adm gebyr. Røret er i al fald spændende.

Vh Henrik
Noget vintage og noget nyt!
hmt
 
Indlæg: 684
Tilmeldt: 05 mar 2011
Lokalitet: 2300S

Re: Ei Magnoval EL-34 rør

Indlægaf mcs_5 » tirs 8. mar 2011 23:18

hmt skrev:@ Erling T, det rør du refererer til, er det dette og af denne producent? -

http://cgi.ebay.com/6P3S-E-5881-6L6GC-t ... 303wt_1140

I så fald vil jeg bestille et quad. Prisen er rørende lav, bortset fra at der også kommer told og adm gebyr. Røret er i al fald spændende.

Det er det (der er kun én producent). Men du kan jo købe dem i Danmark til ca. samme pris, når du regner Post Danmark's strafgebyrer med...

Det er en god forretning at købe hele kasser rør i Rusland/Ukraine, men ikke 2 eller 4 stk. Du kan dog muligvis finde en forhandler i Baltikum også.

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
 
Indlæg: 2254
Tilmeldt: 29 apr 2010
Geografisk sted: Sønderjylland
Lokalitet: Haderslev

Re: Ei Magnoval EL-34 rør

Indlægaf hmt » ons 9. mar 2011 11:01

Mail fra Herman, som ikke vil svare direkte på, hvorvidt 6P3S-E fungerer sammen med min Prologue 2 (PL2) - formoder at han får en hel del henvendelser om rør og kompabilitet. Men her er hvad den amerikanske distributør skriver om autobias, og så vidt jeg kan læse mig frem til, så vil det være muligt at køre de ovennævnte rør, da PL2 kompabiliteten omfatter:

6550, KT-90. You may also use EL-34, 6L6GC, 7581A and KT66 though power will drop slightly.

Autobias er pre-indstillet forskelligt på de 2 modeller:

"[i]The only result is 6550s/KT88s run a smidge cooler on the bias (350mV) in the PL1 where as on the PL2 they run at 400mV. 400mV is a more "optimal" setting for the KT88, but they work beautifully in the PL1, just as EL34s perform beautifully in the PL2."

Hvorom alting er, så vil jeg prøve dem, hvis de er så fantastiske som det hævdes, så er det jo århundredets kup, eller i al fald tæt på!

Vh Henrik
Noget vintage og noget nyt!
hmt
 
Indlæg: 684
Tilmeldt: 05 mar 2011
Lokalitet: 2300S

Næste

Tilbage til Vintage rør-grej



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 25 gæster