Side 1 af 2

Arena FB R 1600 Stereo, Diagram

Indlæg: ons 10. aug 2016 13:46
af tctla
Hej,

På et tidspunkt skal jeg have afgjort, om min Arena FB R 1600 Stereo radio skal ophugges eller renoveres.
Det er en model med indbyggede højttalere, faktisk en rimelig kompakt og 'pæn' model, der måske egentlig fortjener, at blive bevaret.
Når DET er sagt, så vil jeg lige pointere, at den er fyldt med en masse Hunts kondensatorer.
Nemlig, de gamle, sorte modeller, der sikkert allerede var dårlige INDEN de forlod Hunts-fabrikken.
Det er nu ikke et større problem, at udskifte dem, men desværre er bundpladen beskadiget.
Noget er gået gennem pladen og ret ind i toppen af en spole, der ser lidt 'Langbølge-agtig' ud.
(Masser af vindinger, 2 sektioner, placeret ret ud for enden af Langbølge omskifter-knappen)
Top-vindingen på spoleformen er en del massakreret, adskillige trådender stikker ret ud i luften.
For at gå igang med at løse DET problem, har jeg brug for diagrammet.

Kan nogen hjælpe ?

Een ting taler for, at modellen bevares:
Den er lavet med Stereo push-pull udgang.
Rørbestykningen er flg.:
ECC85 i FM-tuneren (Ikke Torotor, men Rotoma, der ser 100% ud som en Torotor ??)
ECH81 AM OSC/CONV.
EF183/EF80 i FM/AM MF
ECC83 som LF pre-amp
4 x ECL82 som preamp/fasevender/udgangsforstærker.
Stereodekoderen er som ses, altså desværre ikke indbygget, hvis der overhoveder har været een...?
Der er ikke megen plads til, at montere sådan en krabat i givet fald.
Radioen er opbygget på print; Arenas skrækkelige røde printbaner, der helst ikke skal se varme fra loddekolben ret længe ad gangen, hvis man vil undgå, at de løsner sig fra printpladen.
Heldigvis findes der i dag Tinsuge-tråd, så det går nok ;)

Re: Arena FB R 1600 Stereo, Diagram

Indlæg: ons 10. aug 2016 13:59
af tctla
Nå, ja så er der jo tillige det magiske øje.
Jeg har ikke haft radioen pillet ud af kabinettet endnu, så jeg er ikke helt sikker på modellen.
Det lignet dog et EAM86 set forfra.

Så sku' det vist være på plads.

Jeg laver et nyt indlæg, hvis jeg finder flere rør i radioen :thumbsup:

Re: Arena FB R 1600 Stereo, Diagram

Indlæg: søn 28. aug 2016 17:51
af Tube mania
Ja...du har ret...det er en helvedes fin radio. Jeg har lige kigget under skørtet på mit løse reserve chassi og set at det er netop langbølge-spolen der er slået ihjel. Radioen vil fortsat kunne fungere på alt undtagen Langbølge og helt ærlig...der er sg ikke noget at lytte på mere. Jeg ejer desværre intet diagram på den.

Re: Arena FB R 1600 Stereo, Diagram

Indlæg: man 29. aug 2016 08:28
af tctla
Nå, det var jo ærgerligt.
Begge dele; at din LB-spole også er død og at du heller ikke har et diagram.
Selvfølgelig er der ikke så megen brug for LB nu om dage, det irriterer bare, at der er en fejl, der ikke bare sådan kan fixes !
Finder jeg diagrammet, poster jeg lige et ord her, så andre i nød også kan få fingrene i det.

Re: Arena FB R 1600 Stereo, Diagram

Indlæg: man 29. aug 2016 12:03
af D.Duck
Hermed et diagram
Mvh Per H
FBR-1600.pdf

Re: Arena FB R 1600 Stereo, Diagram

Indlæg: man 29. aug 2016 16:16
af tctla
Hej D.Duck,
1000 Tak for diagrammet.
Nu kan jeg/alle se, hvordan dyret er skruet sammen, og der ser jo ikke ud til, at være nogen helt speciel nytænkning i konstruktionen.
Faktisk bliver det vist ikke meget mere konventionelt, når først man får stavret sig gennem TK-centralen :-)

Re: Arena FB R 1600 Stereo, Diagram

Indlæg: man 29. aug 2016 22:03
af Fredmarantz
Hej D.Duck - jeg har, som du måske kan huske, en Arena FB-R – 1100 (mere eller mindre samme radio, blot mono) - du skulle vel tilfældigvis ikke også have dette diagram??? :p (spurgte han håbefuldt)

Vh
Freddy

Re: Arena FB R 1600 Stereo, Diagram

Indlæg: tirs 30. aug 2016 00:22
af D.Duck
Hej Fredmarantz
Jeg har et over FB 1100 -altså uden R. Jeg har også et over FD R 1100, hvad R'et står for ved jeg ikke, men FB og FD var Arenas årgangskode. F=6 bogstav i alfabetet, B det andet så FB betyder sæson 1962. Derfor kan den godt være fremstillet i 1961
Meld tilbage om du kan bruge en af dem, da jeg først skal have dem scannet

Mvh Per H

Re: Arena FB R 1600 Stereo, Diagram

Indlæg: tirs 30. aug 2016 00:37
af Fredmarantz
Mon ikke det er FD R 1100 - diagrammet, som kan være det mest korrekte - den vil jeg rigtig gerne have så :-)

med tak!

Freddy

Re: Arena FB R 1600 Stereo, Diagram

Indlæg: tirs 30. aug 2016 08:23
af D.Duck
Et par diagrammer mere
FB-1100.pdf
FDR1100.pdf

Mvh Per H

Re: Arena FB R 1600 Stereo, Diagram

Indlæg: tirs 30. aug 2016 12:56
af Fredmarantz
1 million gange tak - Per. :thumbsup:

De er nu begge downloadede. Skønt.

Vh
Freddy

Re: Arena FB R 1600 Stereo, Diagram

Indlæg: ons 31. aug 2016 00:02
af tctla
Ja, igen TAK for diagrammerne.

Arena's konstruktør af FD R 1100 har godt nok kigget skråt tilbage over skulderen til min FB R 1600, da han fik opgaven.
Han ka' ikke ha' vundet ret mange priser for originalitet i den 'opfindelse' :thumbsup:

Re: Arena FB R 1600 Stereo, Diagram

Indlæg: ons 31. aug 2016 00:28
af D.Duck
tctla skrev:Han ka' ikke ha' vundet ret mange priser for originalitet i den 'opfindelse' :thumbsup:


Ja FDR 1100 var lige efter lærebogen, endda så meget at den blev brugt i radiomekaniker undervisningen på håndværker skolen i Sønderborg da jeg gik der i 1970-74

Re: Arena FB R 1600 Stereo, Diagram

Indlæg: ons 31. aug 2016 07:49
af tctla
Vi havde også en Arena modtager i undervisningen på Viborg Tekniske Skole, hvor jeg gik fra 1972~76, men den var fuld-transistoriseret, opbygget med små indkapslede moduler.
Den hed T-2500 og var noget skrækkeligt juks at opjustere, husker jeg.
Mange af transistorerne var iøvrigt amerikanske (RCA), hvordan de så end var kommet på den ide ?

Billedet er ikke mit, men et 'lånt' til lejligheden.

Re: Arena FB R 1600 Stereo, Diagram

Indlæg: ons 31. aug 2016 09:32
af alfatron
Arena havde allerede mange år forinden haft et godt øje til det amerikanske elektronik marked, allerede i 40erne anvendte man amerikanske radiorør i en del Herofon radioer, første årgang med Fjernsynsproduktion brugte man Europæiske billedrør, derefter hed de RCA da man ikke ville være afhængig af det Europæiske billedrørs marked, måske et meget godt træk