Side 1 af 2

Forskel på KT88 20mA og 26 mA

Indlæg: man 21. nov 2016 22:07
af blackstef
God aften
Jeg har brug for hjælp hos de rør sagkyndige!
Jeg har købt 2 x 4 JJ KT88 rør i Musicstore i Tyskland og det første kvartet står der 20mA på og det andet 26mA.
På min Orange Divo VT1000 tester måler de henholdsvis 8 (første kvartet) og 9 (andet kvartet).
Jeg skal bruge alle 8 rør i min integrerede Jolida, og tænker på om jeg skal sende dem retur?
Hvor meget betyder forskellen på de 20mA og de 26mA?
Måske ikke det helt rette forum, men har man brug for hjælp så....................

Mvh
Stefan

Re: Forskel på KT88 20mA og 26 mA

Indlæg: man 21. nov 2016 22:19
af Fredmarantz
Hvis vi nu snakker om rør, KT88, bias og hvor stor tolerence, der bør være i en 8xKT88 opstilling i en forstærker, så går det vel an at snakke om det i vintageafdelingen. At det så i dit tilfælde skal foregå i en ikke-vintageforstærker, kan vi vel nedtone.

Jeg kender ikke den pågældende forstærker. men min næse siger mig, at det er rørenes performance i driftspændingerne, der betyder noget - forudsat, at rørene er friske (men dog lidt forskellige i ydelse).

Jeg ved ikke, hvad de tal, der står på æskerne betyder - men det er næppe tests som indikerer, hvad rørene trækker i driften i din forstærker - så de kan i princippet være ligegyldige. Det eneste, vi kan udlede,er, at rørene i en ukendt opstilling/et ukendt testmiljø, ikke måler ens.

Det KAN jo faktisk godt være (rent hypotetisk), at rørene trækker mere ens ved de RIGTIGE spændinger i forstærkeren.

Hvis man kan sætte bias individuelt og indstille bias i forstærkeren pr. rør - så kan du bare gøre det. Det vil være optimalt, hvis du kan indstille forstærkeren til at få rørene til at trække sår'n ca. ens over hele linien.

forskellen mellem 20mA og 26mA er for stor, hvis de skal bruges uden at man kan indstille bias. forskellen er her ca. 20-25%, hvilket i min bog er for meget, hvis man ikke kan indstille rørenes anodetab individuelt i forstærkeren.

Så....du skal måle spændingerne i forstærkeren "anodespænding" med rørene i forstærkeren - og vurdere, hvor "varmt" du vil køre med dem - herefter kan du via et regnestykke eller et skema indstille forstærkeren, hvis du er heldig.

Vh
freddy

Re: Forskel på KT88 20mA og 26 mA

Indlæg: man 21. nov 2016 22:41
af blackstef
Hej Freddy og mange tak for det hurtige svar!
Jeg kan stille bias individuelt på de 8 KT88 rør oppefra på forstærkeren rimelig let, så det er vel ok?
Det er jo også lidt surt at skulle sende noget retur med de udfordringer der kunne støde til under tilbagesendingen, så umiddelbart skal jeg måske beholde dem, hvad ville du gøre i sådan en situation?

Mvh
Stefan

Re: Forskel på KT88 20mA og 26 mA

Indlæg: man 21. nov 2016 23:07
af Fredmarantz
Nu kunne jeg godt skyde med den "lette" løsning, som også godt kunne vise sig at være brugbar. Hvis den individuelle biasindstilling kan fortælle dig, når rørene er stillet "rigtigt" ( fx med en grøn led-indikator?) så er det bare at proppe de 8 rør i og indstille dem - dette skal gå relatvit hurtigt - for hvis et rør stikker af (trækker alt for meget strøm) - så skal man hurtigt lukke ned ellers kan røret tage skade i løbet af få minutter. (redplating)

Hvis alt ser fredeligt ud (rørene gløder ca. ens (ingen spor af redplating) og ingen sikringer springer i forstærkeren, så er du nogenlunde godt stillet.

Sæt rørene i -

sæt evt. dyret til en variotrafo og kør langsomt op til nominel spænding (230V) og observér rørene i mørke - du skal kigge efter "redplating" (læs gerne om dette på nettet) - det kan nærmest kun ses i mørke - helt mørke.
Efter ca. 15 min kan du begynde at indstille bias - der skal du på hvert rør ind og ramme, hvad forstærkeren i dit tilfælde ønsker (indikator?) -
Lad den stå tændt i et stykke tid igen og gen-indstil nogle gange. Det kan godt drive lidt indtil det hele er gennemvarmt.

Hvis der er "stand-by" på din amp, så lad den være slået fra (altså forstærkeren skal stå i spille-tilstand i hele processen.)

Hvis du ikke ved hjælp af drejetrimmerne kan indstille bias - er røret for "skævt" og bør udskiftes til et andet, hvor det du´r.

Vh
Freddy

Re: Forskel på KT88 20mA og 26 mA

Indlæg: man 21. nov 2016 23:23
af blackstef
Der er en indikator som lyser når man rammer indenfor 40 mV til 45 mV så min plan er at jeg skruer ned for bias inden at jeg tænder og starter stille og roligt op og måler løbende med mit voltmeter.
Det har jeg gjort før med held.
Derefter som du skriver indstille nogle gange.
Jeg vil læse noget om redplating i morgen inden at jeg kommer de nye rør i.
Mange tak for hjælpen
Mvh
Stefan

Re: Forskel på KT88 20mA og 26 mA

Indlæg: man 21. nov 2016 23:30
af Fredmarantz
huuhh - skruer ned for bias vil jeg nu passe på med.

Det kan medføre nedsmeltning.

Vi er nødt til at holde begreberne på plads.

En høj bias - minusspænding medfører, at rørene holdes godt i tømmen og i de fleste tilfælde kan afholdes fra at løbe løbsk - og herfra er det let og roligt at indstille bias.

En lav biasspænding medfører at rørene kan risikere at løbe løbsk og biasindstillnig bliver noget hektisk

Så dét, som vi er ude efter er hvad vi kalder hvad:

Du skal finde ud af, hvad du skruer ned for med den bias-trimmer. Er det anodestrømmen elelr bias-minusspændingen - dette er MEGET vigtigt, at man har styr på.

Skruer du ned for den negative forspænding (reducerer minusvolt) eller skruer du op (øger den negative forspænding).


håber, at dette giver mening - hvad siger brugsvejledningen til forstærkeren??

Vh
Freddy

Re: Forskel på KT88 20mA og 26 mA

Indlæg: man 21. nov 2016 23:35
af Fredmarantz
jeg ville nok starte "på midten" af trimmervandringen, hvis det ikke står i brugsvejledningen - eller du ikke har den.

Re: Forskel på KT88 20mA og 26 mA

Indlæg: man 21. nov 2016 23:37
af blackstef
Den er i kælderen hvor forstærkeren også er.
Jeg går manualen med bias indstilling efter i morgen og hvis jeg er den mindste smule i tvivl så skriver jeg til dig, hvis det er ok?
Mvh
Stefan

Re: Forskel på KT88 20mA og 26 mA

Indlæg: man 21. nov 2016 23:38
af Fredmarantz
åårhh - så skidt da :-)

Jeg afventer :-)

Vh
Freddy

Re: Forskel på KT88 20mA og 26 mA

Indlæg: tirs 22. nov 2016 00:16
af sorenb
hvad målte din andre rør dengang du satte dem i, eller anskaffede dig din Divo?

Re: Forskel på KT88 20mA og 26 mA

Indlæg: tirs 22. nov 2016 07:28
af blackstef
De målte forskelligt, har dog ikke haft nye som jeg kunne måle men de målte fra 6 til 13 så det er noget forskelligt.
Derfor også mærkeligt at de nye JJ måler 8 og 9?
På testeren måler "good "fra 6 til 15.

Mvh
Stefan

Re: Forskel på KT88 20mA og 26 mA

Indlæg: tirs 22. nov 2016 10:49
af MaxJ
Når du kan stille bias separat og rørene er nye så er det bare at sætte dem i og stille bias med det samme og lad den så køre omkring en time hvor du holder øje med den. Hvis den ikke har flyttet sig ret meget stiller du den igen og lytter bare til musik. Tjek den igen efter nogen timers spille tid.

Hvis anoderne begynder at lyse så er der noget galt som nok ikke bare kan justeres væk. Desuden tager røret ikke skade af kortvarige røde anoder. De er ikke så hysteriske som transistorer.

Re: Forskel på KT88 20mA og 26 mA

Indlæg: tirs 22. nov 2016 14:39
af Tonni
Når nu jeg ved du har to gang fire ens, er det jo oplagt at bruge dem der matcher i samme kanal...
Men ellers har jeg ikke noget at tilføje. ;)

Re: Forskel på KT88 20mA og 26 mA

Indlæg: tirs 22. nov 2016 14:42
af Tonni
blackstef skrev:De målte forskelligt, har dog ikke haft nye som jeg kunne måle men de målte fra 6 til 13 så det er noget forskelligt.
Derfor også mærkeligt at de nye JJ måler 8 og 9?
På testeren måler "good "fra 6 til 15.

Mvh
Stefan

På rør der har ligget på lager, er det ikke ualmindeligt at de lige skal "aktiveres". Derfor er det også vigtigt at du efterjusterer af nogle omgange de første 5-10 timer. - Og så igen med jævne mellemrum, som du vel plejer? :)

Re: Forskel på KT88 20mA og 26 mA

Indlæg: tirs 22. nov 2016 21:44
af blackstef
God aften, en lille update:

Efter lidt betænkningstid valgte jeg at beholde rørene og har fået sat dem i tidligere.
I manualen står der at i forbindelse med rørskift. så skal man skrue ned for udgangsrørene inden at de nye kommer i, så det gjorde jeg.
I med rørene, skrue op stille og roligt for bias, måle og alt vel!
Det har nu spillet små tre timer og jeg har checket bias løbende.
Lige nu sidder jeg i kælderen, hører Guy Davis og nyder at se svinet GLØDE!!

Så jeg vil gerne takke rigtig mange gange for de gode råd, tiden og interessen;)
Hav en dejlig aften, det har jeg sgu tænkt mig..........skruer lige lidt op!

Mvh
Stefan