Side 1 af 2

EM87 (magisk øje).

Indlæg: søn 27. nov 2016 19:10
af Poul
Det "magiske EM87- øje" sidder i en LL Baronet 6501 radio.
Radioen spiller fint, og der er glødelys i EM87- øjet, men der er alligevel ingen lys eller bevægelse i bjælken på EM87.
Er det mon røret, der er gået i stykker, eller skal jeg lede andre steder?
Poul

Re: EM87 (magisk øje).

Indlæg: søn 27. nov 2016 21:04
af CPD
En typisk fejl er modstandene omkring det "magiske" øje, de vokser i værdi og det fine grønne lys forsvinder.
Selve røret kan selvfølgelig ikke udelukkes, men check modstandene først.
Mvh. Carl Peter

Re: EM87 (magisk øje).

Indlæg: søn 27. nov 2016 23:55
af tctla
Der er næsten kun 3 mere eller mindre sandsynlige muligheder for fejl:
1)
Røret er defekt. Ikke så sandsynligt, for det slides langsomt op, men vil dog have et svagt grønt lys, også når det er virkelig meget slidt.
2)
470KOhm modstand, der sidder mellem ben 6 & 9 på rørsoklen er vokset meget eller helt afbrudt. Rimelig sandsynligt. Gamle høj-ohms modstande skrider ofte opad i værdi, men den skal godt nok vokse rigtig meget for helt, at slukke det grønne lys.
3)
Røret får ingen anode-spænding på ben 6 i rørsoklen. Det er meget sandsynligt, for rørets forsyningsspænding kommer gennem et kontaktsæt i grammofon-omskifteren, og disse kontakter er højst sandsynlig korroderet. Giv Grammofon-omskifteren en gang motion og/eller rensevæske, for at se, om det bringer lyset tilbage. En dødsikker måde at kontrollere kontaktsættet på er selvfølgelig at måle, om der er rundt +210V på ben 6 i rørsoklen, når du spiller radio.

Hvis røret mod forventning er defekt, kan det være svært at finde en EM87.
Du kan bruge det mere almindelige EM84 som direkte erstatning, men du vil se et knapt så markant udslag af det grønne felt, når du stiller ind på en station. EM84 er simpelten mindre følsomt.

Re: EM87 (magisk øje).

Indlæg: man 28. nov 2016 00:05
af Fredmarantz
fornem fejlfindingsprocedure :thumbsup:

Poul...Hvis det (mod forventning) skulle være EM87'eren, det er galt med, så har jeg nogle.

du kan også sende det til mig, så kan jeg teste det...

Men prøv gerne tctla's opskrift på fejlfindingen først...

Vh
Freddy

Re: EM87 (magisk øje).

Indlæg: man 28. nov 2016 09:35
af Poul
Tak for de gode forslag, som jeg vil gå igang med, og vende tilbage med resultatet på.
Dejligt med et så kompetent og imødekommende forum.
Poul.

Re: EM87 (magisk øje).

Indlæg: ons 14. dec 2016 09:58
af Elektronik
Lidt dyrt, men for en Vintage restauratør, er det billigt. ;)
http://www.ebay.co.uk/itm/391639494753? ... rmvSB=true

Re: EM87 (magisk øje).

Indlæg: ons 14. dec 2016 10:50
af Gottschalck
Jeg har også nogen liggende, hvis du skal bruge.
Vh Jesper

Re: EM87 (magisk øje).

Indlæg: ons 14. dec 2016 11:13
af Poul
Tak for de seneste kommentarer.
Jeg er gået igang med at kontrollere de forskellige tilgange til røret, og har fundet ud af, at 470 kOhm modstanden imellem ben 6 og ben 9 er afbrudt.
Desværre havde jeg ikke lige denne modstand på lager, men har bestilt den, så nu prøver jeg at udskifte den først, og håber, at "bjælken så bevæger sig".
Mvh. Poul

Re: EM87 (magisk øje).

Indlæg: ons 14. dec 2016 12:31
af Helikon
ellers er der et par stykker på brugtgrej der har em 87 til langt under en hund stykket. Jeg så det i weekenden så det er ikke en der er flere måneder gammel, sidste side er med indikatorrør
http://ham.brugtgrej.dk/annonce/138155

Re: EM87 (magisk øje).

Indlæg: lør 17. dec 2016 11:44
af Poul
Så kom der liv i det magiske EM87-øje på Baronetten!
Det var modstand nr. 165/470kOhm, der var totalt afbrudt. Den så ellers fin ud, og farvekoderne var lette at læse, men afbrudt var den.
Jeg fortsætter med restaureringen af LL'en, og lægger billeder ud, når den er færdig.
Tak for hjælpen og interessen fra medlemmerne!
Poul

Re: EM87 (magisk øje).

Indlæg: lør 17. dec 2016 20:25
af tctla
Tillykke :OLO:

Gamle kul-modstande er ofte langt fra den oprindelige værdi og høj-ohm's modstande (>=100KOhm) er igen ofte helt afbrudt, eller i det mindste vokset så meget, at kredsløbet, de sidder i, ikke mere fungerer.
Den teori har du jo lige bekræftet :thumbsup:

Re: EM87 (magisk øje).

Indlæg: søn 18. dec 2016 21:01
af Poul
IMG_0181.JPG
IMG_0180.JPG

Her er lige et par billeder af den restaurerede Baronet, som har chassis nr. 581101.
Gad vide, hvor den ligger i produktionen?
Knapper er ikke originale, da de manglede på radioen.
God jul til alle!
Poul.

Re: EM87 (magisk øje).

Indlæg: søn 18. dec 2016 21:30
af Fredmarantz
Den er skisme flot - og godt, at du fik has på den dårlige forbindelse til indikator-røret - så er du elektrisk kørende med den. Så ...på jagt efter knapperne :-)

I øvrigt et flot chassis - LL kunne altså noget med de chassis'er.

Prøv evt at oprette en købes-annonce på knapperne herinde og hvor du ellers kan komme i tanker om.

Vh
Freddy

Re: EM87 (magisk øje).

Indlæg: man 19. dec 2016 09:28
af Elektronik
Uhada. Sikken en grim fusk af FM antenne stikket. :Skor: :QQS:
Det må kunne gøres bedre. ;)
I øvrigt. Dejligt at se endnu et rør vintage radio, få liv igen. :OLO:

Re: EM87 (magisk øje).

Indlæg: man 19. dec 2016 09:52
af tctla
Hvad er det for en spøjs fætter, der ligger ovenpå, lidt til højre for midten af spolecentral-printet ?
På billedet ses noget, der ligner enden af en Pinol-pære.
Hvis det ER en Pinol-pære, har den ikke meget at gøre der.

Det ser ud til, at nogen har fjernet den originale FM-antenne bøsning og erstattet den med et alm. Coax hun vinkelstik.
Det virker selvfølgelig, men ...