Ukraine Tur-Retur

Rør i alle afskygninger

Ukraine Tur-Retur

Indlægaf tctla » tors 20. apr 2017 20:13

Så gik den Påske, og for mit vedkommende, som nogen her allerede ved, blev den holdt i Kiev, Ukraine.
Bare lidt familiebesøg med de traditionelle Påske-traditioner, lidt som her, faktisk.
OK, LIDT anderledes alligevel: jeg blev sjasket god til i vievand, da præsten velsignede påske kager og -æg, for de deler rundhåndet ud af vandet, på de kanter.
Det er nok egentlig også det eneste, de har i overflod....
Om det så får nogen virkning, kan man jo ha' sin mening om, men det skader vel næppe...?

Well, for at komme til sagen, så fik jeg støvet nogle fine rør-basser op.
Både NOS og brugte.
Ikke lige hvad jeg havde ønsket mig, men i UA er der ALTID noget spændende på det lokale teknik-marked, der ligger under 1Km's gang fra min families lejlighed, hvor vi boede.
Noget bringer tanken hen på situationen med, at slippe en lille dreng løs i en slikbutik, medbringende en RIGTIG stor pengeseddel (relativt, man får meget for en hund, på de kanter)
Helt uventet lurede der 40+ NOS EL36, originale VEB Röhrenwerk Mühlhausen DDR, SAMME løbenummer fra bulk.
10 var nok for mig, men jeg ka' jo altid bede familien samle en håndfuld mere op ved lejlighed, hvis behovet sku' opstå akut :thumbsup:
Så var der også en r.vfuld NOS ECC81, VEB Funkwerk Erfurt DDR, der råbte på hjælp, fra dybet.
De måtte øjeblikkelig reddes :Thumpsup:
Nu ku' det, som "De Nattergale" siger, "Eh blyv møj bejer", men det KU' det !
Vi forvildede os forbi et MEGET stort bogmarked en dag, bare fordi.
Når jeg nu var der, måtte jeg høre, om der måske havde rodet sig en enkelt "Kniga" (bog) om "Radio Lamp" ind i virvar'et. Efter adskillige "Njet" så det ikke lyst ud, men forsynet virker alligevel derovre (var det måske vievandet..?)
Vi blev trukket rundt et hjørne og mødte en gammel ...RADIOMEKANIKER, hvad jeg også er. Gammel OG Radiomekaniker !
Vi var jo nærmest i familie og så åbnede himlen og mulighederne sig.
Han hev den mest sjældne rør-databog ned af hylden, og mente, at jeg ku' gi' den et godt hjem i det fjerne.
Den sku' i hvert tilfælde ikke sælges til hvem-som-helst, stod der skrevet i hovedet på ham.
Den endte i kufferten til DK her i morges, så vi blev enige.
Det lille stempel der ses (ret utydeligt på mit billede) nederst på den opslåede forside viser, at bogen KUN har været produceret til militær-formål og KUN har været tilgængelig for meget få mennesker i systemet.
Nok derfor, at den stadig er i meget god stand..?
Bogen indeholder basis-data for stort set revl-og-krat fra USA, Europa, Sovjetunionen og Japan fra meget tidlig indtil og med 1957.
Den fortæller også, at der var en dansk rørfabrik ved navn Oxytron. Det er almindelig viden blandt rør-folk, men ved man OGSÅ, at Philips/Mullard producerede rør i DK i 50'erne. Det fremgår i hvert tilfælde af denne bog, at de gjorde !
JEG viste det ikke.
Nå, men så var der det løse, brugte, ikke så interessante, bortset fra, at en sælger forærede min en original Svetlana "Kenotron".
Sikkert fordi han ikke forventede nogensinde, at kunne sælge den.
Antagelig rigtigt, se selv billeder og data:
http://www.sibcomplect.ru/shop/evp/kenotrons/v1-002-20/
Flot er den da, og min ser absolut NOS ud.
Synd, at "Kenotron" kun er den russiske betegnelse for "Ensretter" :thumbsup:

Rigtig god Bag-Påske til alle, der fik stavret sig her til .... :Skor:

EDIT:
Jeg kom til at tænke på, om nogen her ku' være interesseret i, at få en liste over Sovjet- og Øst Europa rør-fabrik logoer ?
Jeg lavede een for nogle år siden, så her er den.
Sikkert ikke uden fejl, og jeg modtager gerne oplysninger om sådanne, så de kan blive rettede.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Expectations are dynamically adjusted iaw experience.
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 1359
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Re: Ukraine Tur-Retur

Indlægaf Tonni » tors 20. apr 2017 20:42

Sikken fascinerende fortælling! Kan sagtens forestille mig der var mange spændende sager at finde, hvis man fik foden ordentligt inden for, i de kredse, der nede...
Bogen minder uhyggelig meget om "Brahms Wade-mecum" som jeg selv har et par eksemplarer af. Heldige dig! Brahms har ikke øst rørene med...
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
 
Indlæg: 4796
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Dalbyover

Re: Ukraine Tur-Retur

Indlægaf tctla » tors 20. apr 2017 21:21

Hej Tonni,

Jeg synes, han hedder "Brans", han som du refererer til.
En Belgier, så vidt jeg ved.
Og nej, den minder ikke om hans værker, mere om det en englænder, ved navn Babani, lavede.
Min bog er oprindeligt fra Czekoslovakiet og "russificeret" på den måde, at der er skrevet er stort forord på russisk, men selve data-sektionen er stadig bibeholdt med det latinske alfabet.
Det var EKSTREMT usædvanligt i det gamle CCCP hvor ALLE udenlandske bøger skulle oversættes 100% til kyrillisk, UDEN undtagelse.
Når denne bog så kun delvis er oversat viser det, at den er helt usædvanlig, og kun lavet i stærkt begrænset udgave, "for your eyes, only" :coool:

EDIT:
Iøvrigt, data på øst-rør findes samlet på nettet.
Jeg har flere bøger fra den egn og har også samlet, hvad scannede dok's jeg ku' få fingrene i.
De er endt her:
http://www.tubebooks.org/Russian.htm
og her, 3ie. nederst på siden:
https://frank.pocnet.net/other/nobr.html
Expectations are dynamically adjusted iaw experience.
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 1359
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Re: Ukraine Tur-Retur

Indlægaf Tonni » tors 20. apr 2017 21:39

Jeg bøjer mig i støvet! - Men gad ikke lige at tjekke stavemåden... :Skor:
- Har 1948 og 196* something på hylden. Og de er meget forskellige, selv om det er samme udgiver!
Kender dog ikke Babani. Og bruger meget Frank@pocnet samt duncan amp's lille program, når jeg er for langt fra reolen.
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
 
Indlæg: 4796
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Dalbyover

Re: Ukraine Tur-Retur

Indlægaf Gottschalck » tors 20. apr 2017 21:55

jeg kan se det for mig. Det store støvende marked med grøntsager, krydderier, suppekøkkener og tykke koner med forklæder, der står og småskændes. De lurvede skure, små hytter, telte, borde og tæpper med skrammel og hjemmesyltet marmelade og hæklede strømper fra egen produktion. De små butikker med ting og sager fra svundne tider. Militært isenkram, kasketter, emblemer, og bagerst i en uanseelig butik, en stak østtyske kortbølgeradioer og endelig under det store bord. Kassen med radiorør. Dem man ellers aldrig finder som turist.
Fin og spændende historie, man som dansker sjældent bevæger sig ud på. Drømmen er vel at finde en god østeuropæisk rørpusher, der ved hvor han/hun kan opstøve de eftertragtede rør.

Hilsen Jesper
Brugeravatar
Gottschalck
 
Indlæg: 1676
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Ballerup
Lokalitet: Ballerup

Re: Ukraine Tur-Retur

Indlægaf tctla » tors 20. apr 2017 23:56

Gottschalck skrev:jeg kan se det for mig. Det store støvende marked med grøntsager, krydderier, suppekøkkener og tykke koner med forklæder, der står og småskændes. De lurvede skure, små hytter, telte, borde og tæpper med skrammel og hjemmesyltet marmelade og hæklede strømper fra egen produktion. De små butikker med ting og sager fra svundne tider. Militært isenkram, kasketter, emblemer, og bagerst i en uanseelig butik, en stak østtyske kortbølgeradioer og endelig under det store bord. Kassen med radiorør. Dem man ellers aldrig finder som turist.
Fin og spændende historie, man som dansker sjældent bevæger sig ud på. Drømmen er vel at finde en god østeuropæisk rørpusher, der ved hvor han/hun kan opstøve de eftertragtede rør.

Hilsen Jesper


Hej Jesper,

Hvad du beskriver er PRÆCIS, som det foregår på de mindre provins-by markeder.
Jeg kender byen Tetiiv (her: https://en.wikipedia.org/wiki/Tetiiv ) og hvad du beskriver passer 100%.
Der til selvfølgelig en del, som du IKKE beskriver.

Jeg vil f.eks undlade at berette om, hvordan man forhandler fersk kød på stedet.
Danskere har gennem mange årtier udviklet decideret sarte maver/nerver, så det er alligevel ikke interessant, for INGEN med deres sunde fornuft i brug, vil stikke snuden ind i sådan en biks mere end een gang.
Og jeg lover, at denne ene gang bliver KORT !

Rør-kassen under bordet på markedet, er der, men desværre ingen spændende rør.
Kun rør til, at vedligeholde sølle CCCP-producerede radioapparater, lige præcis funktionsdygtige nok til, at de ikke faldt ud af tråd med hvad, de ellers producerede.

Nej, de sjove sager finder man på de specialiserede teknik-markeder i de rigtige storbyer, og her er Kiev selvfølgelig bedst.
Man skal bare "kende Nogen" for, at løbe de eftertragtede ting op. De ligger ikke fremme på bordene (ECC81, ovenfor beskrevet, undtaget).
Det hjælper selvfølgelig godt på situationen, når man kan sproget (og det kan jeg ikke, kun lidt brokker), men hvad har man familie til ? :thumbsup:
Nu skrev jeg godt nok før, at vand er det eneste i overflod i UA, men det passer ikke.
HJÆLPSOMHED og VENLIGHED mod udlændige er der også i rig mængde; der ku' "man" godt ta' ved lære i DK.
Nå, det handler jo ikke om politik her, men om rør og om, hvordan man får tag i dem.
Jeg kan selvfølgelig godt være behjælpelig med et par tlf.numre, men den anden ende af forbindelsen taler KUN ukrainsk/russisk, så god fornøjelse ! :Skor:
Expectations are dynamically adjusted iaw experience.
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 1359
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Re: Ukraine Tur-Retur

Indlægaf møffe » fre 21. apr 2017 08:42

Это была действительно хорошая история. Поздравляет переворот. У вас есть книга о военных учреждениях секретов. :OLO:
Успехов отсюда ...!
møffe's spøgelse....
Brugeravatar
møffe
Udelukket fra forummet
 
Indlæg: 306
Tilmeldt: 09 dec 2016
Geografisk sted: I udkanten af Danmark
Lokalitet: Nysted

Re: Ukraine Tur-Retur

Indlægaf tctla » fre 21. apr 2017 14:41

møffe skrev:Это была действительно хорошая история. Поздравляет переворот. У вас есть книга о военных учреждениях секретов. :OLO:
Успехов отсюда ...!


Спасибо за поздравления. Это была действительно большая удача найти эту книгу. К сожалению в этой книге нет данных о русских радиолампах. Вообще-то это весьма практично - иметь кого-то в семье, кто понимает русский язык. Во всяком случае это лучше, чем Гугль-переводчик. :thumbsup:
Expectations are dynamically adjusted iaw experience.
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 1359
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Re: Ukraine Tur-Retur

Indlægaf møffe » fre 21. apr 2017 15:36

Он идет, потому что в противном случае очень хорошо ... :lol:
møffe's spøgelse....
Brugeravatar
møffe
Udelukket fra forummet
 
Indlæg: 306
Tilmeldt: 09 dec 2016
Geografisk sted: I udkanten af Danmark
Lokalitet: Nysted

Re: Ukraine Tur-Retur

Indlægaf LarsW » fre 21. apr 2017 15:49

Мой отец был книгой о российских военных установках транспортных
средств во время холодной войны, когда он был жив.

Вернуться к Hifi спасибо.
С уважением

LarsW

P.S
Lad vær med at drille os andre, vi følger sku med :lol:
Div. i Kenwood, Sansui, Denon + en større samling Elcaset Sony m. bånd , remote m.m.
Brugeravatar
LarsW
 
Indlæg: 520
Tilmeldt: 28 feb 2011
Geografisk sted: Glostrup
Lokalitet: Glostrup

Re: Ukraine Tur-Retur

Indlægaf moose » fre 21. apr 2017 16:30

man, du skal taler ukrainsk ikke "kinesisk" russisk :D
moose
 
Indlæg: 7
Tilmeldt: 09 maj 2012
Lokalitet: København

Re: Ukraine Tur-Retur

Indlægaf tctla » søn 23. apr 2017 00:02

tctla skrev:К сожалению в этой книге нет данных о русских радиолампах.


Det er så (heldigvis) forkert.
Der er mange russiske rør listede i bogen.
Problemet er bare, at der er USÆDVANLIGT mange ANDRE rør listede, så de russiske forsvinder let i mængden, når man bare lige skimmer siderne.
Nu har jeg kigget lidt nærmere på indholdet, og de russiske er der godt nok.

Så, altså mangler du data på gamle rør, russiske (CCCP) eller ikke, og ikke finder noget brugbart på nettet, så send en PB.
Rimelig stor chance for, at jeg har en håndfuld data på dit rør, hvis det er fra 1957 eller tidligere.
Expectations are dynamically adjusted iaw experience.
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 1359
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars


Tilbage til Vintage rør-grej



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 35 gæster