Side 1 af 2

Nybagt ejer af Luxman L55A

Indlæg: man 2. jul 2018 08:45
af Nickra
Hej

Jeg har lige erhvervet mig en dejlig Luxman L55A. Den spiller jo fantastisk, men jeg har lige nogle newbie spørgsmål jeg håber I kan hjælpe mig med.
Forstærkeren er for et halvt år siden renset og efterset hos Sound2Vision, og de har tilsyneladende gjort et rigtig godt job. Men omskifterne til filtre/stereo/RIAA knaser meget og slår ikke altid rigtigt til.
Jeg påtænker at rense dem selv, og jeg har noget "tuner 600 kontaktrens" liggende på hylden. Er det det rigtige at anvende til formålet?
Jeg har læst lidt om storebroderen L58A, og det nævnes flere steder at den bliver meget varm - det synes jeg ikke min L55A gør. Det bliver håndlun, men ikke rigtig varm. Jeg ved godt den "kun" er 2x80W i modsætning til L58A´erens 2x110W, er det derfor? Eller er der noget der skal kigges på her?
Er der i øvrigt nogen der kan oplyse mig om den lydmæssige forskel på de to?

Mvh Nickra

Re: Nybagt ejer af Luxman L55A

Indlæg: man 2. jul 2018 08:54
af Sorenki
Hej Nickra - Håndlun plejer at være helt fint, er den for nogle år siden blevet efterset hos Sound2Vision kunne den have fået nyt kølepasta, og så er det egentligt fint. Jeg tror ikke varmen er noget du skal tænke over, men det er rigtigt fint du er opmærksom.
mht rens af kontakterne er det rigtige at bruge en decideret kontaktrens - drejeknapper skal have varianten med smøring, og trykknapper uden smøring-

Der er mange forsk. produkter -- vær opmærksom på at følge anvisninger fra producenten, fx kræver kontakt 60 vidst nok et større arsenal af deres produkter for at anvendes.

jeg anvender selv Kema kontaktrens med og uden smøring.
https://www.specialbutikken.dk/Kema-Kon ... L-K80.aspx

Re: Nybagt ejer af Luxman L55A

Indlæg: man 2. jul 2018 10:16
af Fredmarantz
ovenstående kan støttes næsten 100%

dog vil jeg lige nævne, at det må være potentiometre (dreje eller skyde), som gerne vil have afsluttende smøring - og omskiftere (dreje eller trykknapper) - der gerne vil have rens uden smøring.

En omskifter kan jo godt være en "drejeknap"

Vh
Freddy

Re: Nybagt ejer af Luxman L55A

Indlæg: man 2. jul 2018 10:23
af spuncut
Hej Nickra.
For at forebygge oxydering i forstærkerens kontroller er det vigtigt at alle kontroller motioneres jævnligt, således at et oxydlag ikke når at dannes. Er skaden sket kan Kemas produkter eller andre organiske opløsningsmidler nogen gange være virksomme. Er der derimod dannet et tykt lag oxyd skal der kraftigere midler til og der er ikke rigtigt noget der slår Kontakt 60. Kontakt 60 er effektiv fordi det er ætsende, resterende Kontakt 60 skal derfor fjernes efter endt behandling ellers kan der forekomme ætseskader på kontaktfladerne. Kontaktchemie fører et produkt ved navn, Kontakt WL der anbefales til at bortskylle Kontakt 60, men andre midler som Kema u/smøring, Thansens bremserens eller lugtfri petroleum er lige så virksomt i den forbindelse. Når skyllemidlet er fordampet er kontaktfladerne helt tørre og derfor særdeles modtagelige for oxyddannelse, kontaktfladerne skal derfor behandles med et korrosionsbeskyttende lag. Til dette formål er der mange der anvender WD40, det er dog min erfaring at vaselinespray holder længere.
Hvis du vil give din forstærker den helt store tur, findes beskrivelsen af min procedure her: viewtopic.php?f=565&t=5465&p=50425#p50425
MVH Henning

PS: Hvis det opleves at skrattet i forstærkeren vender tilbage kort tid efter rensning kan det være et symptom på at der løber jævnstrøm gennem kontrollen, det kan derfor være en god ide at tjekke og evt. udskifte skillekondensatorer i de omkringliggende kredsløb.

Re: Nybagt ejer af Luxman L55A

Indlæg: man 2. jul 2018 10:42
af Sanyo
Hej Nickra
Mener jeg kan huske at L58a var en ren kl. A, hvilket forklarer temperatur forskellen. Mvh Jan

Re: Nybagt ejer af Luxman L55A

Indlæg: man 2. jul 2018 10:53
af spuncut
Fredmarantz skrev:ovenstående kan støttes næsten 100%

dog vil jeg lige nævne, at det må være potentiometre (dreje eller skyde), som gerne vil have afsluttende smøring - og omskiftere (dreje eller trykknapper) - der gerne vil have rens uden smøring.

En omskifter kan jo godt være en "drejeknap"

Vh
Freddy

Hej Freddy.
Hvorfor vil du ikke have dine kontakter smurt?
MVH Henning

Re: Nybagt ejer af Luxman L55A

Indlæg: man 2. jul 2018 11:09
af Nickra
Tak for alle de gode indlæg.
Jeg har adgang til et medicoteknisk værksted, og de anbefalede mig at anvende Tuner 600 spray fra Kontaktchemie.
De reparerer normalt hospitalsudstyr, så jeg formoder de ved hvad de taler om (?)
Tilsyneladende er den ikke at sammenligne med Kontakt 60, men jeg ved ikke om der er smøremiddel i den.
Nogen der kender til produktet?
Når forstærkeren er varmet op og knapperne er "masseret" giver de knapt så meget udfald. Om det er fordi materialerne udvider sig og skaber bedre kontakt ved jeg ikke, men det er da en teori.
En dejlig forstærker ellers - med stor lyd og fylde og ikke mindst en fremragende RIAA.

Re: Nybagt ejer af Luxman L55A

Indlæg: man 2. jul 2018 11:17
af Tophøj
Du skal ikke bruge Tuner 600, du affedter alle kontakter og potentiometre fuldkommen. Som det hedder Tuner 600, er beregnet til, ja nemlig, drejekondenstorer i tunere....

/Per

Re: Nybagt ejer af Luxman L55A

Indlæg: man 2. jul 2018 12:04
af janfroerup
Tophøj skrev:Du skal ikke bruge Tuner 600, du affedter alle kontakter og potentiometre fuldkommen. Som det hedder Tuner 600, er beregnet til, ja nemlig, drejekondenstorer i tunere....

/Per


Reparation på dåse er ................. reparation på dåse - holder sjældent i længden , og så alle disse dåser ....

Re: Nybagt ejer af Luxman L55A

Indlæg: man 2. jul 2018 12:36
af Nickra
Det er kun "vippekontakterne" i midten der skal renses op, dem der kan slås til både hø. og ve.
Så de skal vel kun renses og ikke smøres?

Re: Nybagt ejer af Luxman L55A

Indlæg: man 2. jul 2018 12:44
af Sorenki
Lige præcis :)

Re: Nybagt ejer af Luxman L55A

Indlæg: man 2. jul 2018 13:16
af spuncut
Alle kontaktflader bør smøres efter rensning, ellers går der ikke længe før et nyt oxydlag dannes.
MVH Henning

Re: Nybagt ejer af Luxman L55A

Indlæg: tirs 3. jul 2018 07:57
af Nickra
Så fik jeg renset L55A´eren. Jeg valgte at købe WD40 Contact Cleaner, og det var da voldsomt som det virker.
Alle vippeomskiftere er nu fuldstændigt tyste.
Første manøvre gik på at finde ud af om kontaktrens var nok til at klare problemet, så jeg fik ikke smurt dem efterfølgende. Det må blive en anden god gang så.
Lækker forstærker!

Mvh Nicolai

Re: Nybagt ejer af Luxman L55A

Indlæg: tirs 3. jul 2018 15:27
af janfroerup
Nickra skrev:Så fik jeg renset L55A´eren. Jeg valgte at købe WD40 Contact Cleaner.......


Hvad fik dig til at vælge WD40 - jeg synes ikke jeg så det anbefalet nogen steder i tråden, så jeg er da lidt nysgerrig :)

Re: Nybagt ejer af Luxman L55A

Indlæg: tirs 3. jul 2018 16:11
af Sorenki
Nu er WD40 contact cleaner vel anderledes end alm. WD40 og er måske mere sammenlignelig med andre typer af kontaktrens?

uden at kende WD40's produktkatalog :)