Jeg har lige fået fingrene i sådan en sag. Lydkvaliteten fejler absolut intet - masser af overskud og generelt virkelig lækker lyd! Den har dog lidt baggrundssus (lyder som hvid støj - ikke brum), som man mest lægger mærke til når man bruger hovedtelefoner. Det er ikke helt højt nok til, at man kan høre det, når man spiller musik, men alligevel kraftigt nok til at det virker generende mellem numrene.
Det ser ud til, at det stammer fra forforstærkeren, da det forsvinder, hvis jeg frakobler bøjlerne bag på mellem pre-out og power amp-in. Det er uafhængigt af, hvordan volumen står, men det ændrer sig, hvis jeg stiller på tonekontrollerne eller slår "hi-filter" til.
Jeg har researchet lidt på problemet og fundet ud af, at det muligvis er nogle transistorer i forforstærkeren, der med tiden kan begynde at støje. Jeg fandt en servicemanual, hvor der er angivet præcist hvilke transistorer der benyttes, men det ser ud til, at det er svært at få fat i præcist de samme typer i dag. Hvis nogen har en idé om, hvilke erstatninger der evt. kan bruges, vil jeg blive meget glad.
Her er et par screendumps af listerne over transistorer i forforstærkerdelen:
Control Amplifier Assembly (printet med tonekontrollerne)
Switch Amplifier Assembly (printet i bunden med hi/lo filter, loudness osv.)
Jeg håber virkelig, at nogen har en idé om hvad der skal til, for at få støjen væk - eller i det mindste få den ned på et niveau, hvor det ikke er generende, når man benytter hovedtelefon-udgangen.