af Sorenki » man 25. jun 2018 00:16
Uha uha -
Der er lige et par ting i tråden her jeg lige vil kommentere på:
1. At enheder er fra 85 (jeg ville have skudt væsentligt før endda), plejer altså ikke at være en stopper for hvorvidt de kan skaffes. jeg har selv her til aften isat helt fabriksnye membraner i en JBL 10" fra 1978.
2. Man kan altså meget sjældent bare lige skifte enheder. Selvom der er "samme specs" så vil det ændre udtrykket af en højtaler hvis man ændre enheder. Jeg tror faktisk næsten ikke der findes noget som "Samme specs" over hele linjen, da det jo er en hær af parametre man skal have til at passe. enkelte undtagelser til dette må være indenfor iterationer af enheder - tag fx LE25, LE25-2 (JBL diskanter), og også her ser vi forskelle der gør at filtre o. lign. må tilpasses.
Jeg synes du skal finde ud af hvad du vil - vil du have dem tilbage til originale (Det kan lade sig gøre, selv med mange manglende dele) skal du nok være forberedt på at betale flere gange hvad et pænt komplet eksemplar koster.
Hvis det bare handler om at få noget til at sige lyd, og "lyde godt" så kan jeg ikke rigtigt rådgive dig, men der er sikkert hjælp at hente via enkelte personer her eller andre fora, hjemmesider osv. Siden dette forum er et vintage-hifi forum, er det gear af ældre dato der er på programmet, og derfor risikerer du at eventuel hjemmebygge-planer, falder for døve øre.
Jeg vil ikke sætte mig til herre over hvad du skal gøre med højtalerne, jeg kunne godt finde på at ofre en mindre formue på at sætte dem i stand - de kunne også tjene som de var, eller de kunne tjene som donerer for andre eksemplarer der så kan blive fuldkomne.
Mht problemet du oplever: øverst på højtaleren, lige over skiltet sidder der en lille drejeknap, der er forbundet med en L-pad. Dette er én kontakt og de. er kendt for med tiden at skulle renses. Denne er forbundet til diskanten, så denne ville som Freddy skriver være absolut første mistænkte i det problem du oplever.
Man kan ikke bare lige koble dem ud, og de koster lidt at erstatte - for fejlfinding ville jeg forsøge at spille musik og så dreje L-pad'en langsomt fra side til side og lytte efter om diskant-lyden forvrænges - skratter osv. Hvis skatten er forbundet med L-pad'en er der utrolig stor chance for at dette er problemet. Rigtigt medicin er at skille ad og rengøre med de rigtige midler.