Jeg købte for nogen dage siden et sæt Audiostatic ES200 elektrostater til vores sommerhus. De var fristende billige (1000kr!) men det viste sig selvfølgelig at der er nogle udfordringer: da de var hængt op på en væg i en ikke særligt køn træramme mangler de oprindelige fødder. Til gengæld var selve højttaleren sat i en solid smedejernsramme som jeg synes jeg vil bevare.
Jeg tænker nu at jeg vil lave et stativ til dem, sådan cirka som et maler-staffeli eller bare to "vinger". Og så er det det slår mig: det er jo egentlig en "Open Baffle" højttaler. Så bliver næste spørgsmål: er der nogen beregninger der skal laves i den forbindelse?