Side 1 af 1

Infinity RS 2.5 reboot

Indlæg: fre 12. jan 2018 16:23
af Arnborg
Vil lige dele historien om mine Infinity RS 2.5 som jeg er "næsten" færdig med at restaurere. Jeg starter fra begyndelsen, og så opdatere jeg tråden hen ad vejen, så der er noget at se frem til :-)

R S2.5 er en af to "mindre udgaver" af Infinitys reference serie IRS sammen med RS 4.5. De anvender de samme EMIT og EMIM enheder, men er bestykket med en lidt speciel basenhed (ikke servo som i de store sæt) Enheden har to svingspoler med forskellig impedans hhv. 2 Ohm og 6 Ohm. På den måde kan man undgå radikale resonanser, med de stiller voldsomme krav til forstærkerens dæmpningsfaktor.

Da jeg første gang så dem var jeg sikker på at dem skulle jeg IKKE have med hjem. Billederne taler nok for sig selv. De var i en MEGET sørgelig tilstand, og jeg takkede da også nej til dem. Men sælgeren insisterede på at jeg da lige skulle høre dem. Han havde stillet dem midt i stuen, og spillede på en lidt mainstream Harman Kardon sorround receiver. Resultatet var, at uanset hvor sørgelige de så ud, ja så var jeg simpelthen nød til at købe dem! De spillede absolut fantastisk. Jeg husker vi hørte noget Diana Krall, og Damen var simpelthen til stede i stuen. Sjældent har jeg hørt noget så bredt, og både blødt og skapt på samme tid. (og det på trods af at to af EMIT diskanterne var defekte)

De kom med hjem i garagen, og der stod de så i måske næsten et år inden jeg kom i gang, men nu er jeg ved vejs ende og er super tilfreds med resultatet.

Følg med herunder :-)
2013-04-23 08.25.21.jpg

2013-04-23 09.09.12.jpg

2013-04-26 10.25.10.jpg

2013-04-23 08.25.04.jpg

2013-04-23 09.02.36.jpg

Re: Infinity RS 2.5 reboot

Indlæg: fre 12. jan 2018 17:43
af MAJ
Jeg er da i den grad spændt på, hvordan det færdige resultat er blevet :p
Meget spændende højtaler.

Re: Infinity RS 2.5 reboot

Indlæg: fre 12. jan 2018 18:42
af larsne
Nøj, det er jo dem du købte af mig i sin tid, det var egentlig meningen jeg selv ville gå igang med dem, men da jeg så omfanget af en restaurering var det tydeligt at de var over mine håndværksmæssige evner.

Spændt på resultatet, og godt at de gik til en med det rette håndelag. :thumbsup:

Re: Infinity RS 2.5 reboot

Indlæg: fre 12. jan 2018 18:56
af Struktør
:thumbsup: Glæder mig at høre mere om resultatet ;)

Med venlig hilsen
Birger

Re: Infinity RS 2.5 reboot

Indlæg: fre 12. jan 2018 22:54
af hificlassic
Jeg har set dem hos Henrik, og de ser næsten ud som nye nu. Utroligt godt arbejde

Re: Infinity RS 2.5 reboot

Indlæg: lør 13. jan 2018 10:41
af Arnborg
larsne skrev:Nøj, det er jo dem du købte af mig i sin tid, det var egentlig meningen jeg selv ville gå igang med dem, men da jeg så omfanget af en restaurering var det tydeligt at de var over mine håndværksmæssige evner.

Spændt på resultatet, og godt at de gik til en med det rette håndelag. :thumbsup:


Haha.....ja, og snart fortryder du ;)

Re: Infinity RS 2.5 reboot

Indlæg: lør 13. jan 2018 11:09
af Arnborg
Finer.jpg

I gang med kabinetterne

Før slibning, måtte den løst siddende finer limes på plads igen. Afsted til apoteket efter en sprøjte, og så blande noget trælim op med vand, så det kunne gå gennem sprøjten. Lim ind under fineren, og så godt med pres på. Resultatet blev uventet godt. Fineren sidder nu lige hvor det skal

Re: Infinity RS 2.5 reboot

Indlæg: søn 14. jan 2018 12:45
af Arnborg
top.jpg

Nye top rammer

Og mens kabinet delene (det som er egetræ) ligger i venter hos lakfirmaet, så er der tid til at rekonstruere de dele af toppen som er lavet af spåntræ. Facaden var grim pga. lim fra dæmpeskum, og...ja så lugtede de bare fælt af gammel kælder og sur spånplade.
så der blev lavet helt nyt, og bejdset med sort ibenholt, nøjagtigt som originalt.
Lidt fræsearbejde involveret. Der skulle laves en fordybning til de bagud vendte EMIT diskanter.
De sorte plast-bøsninger til fromt rammerne viser sig at være nøjagtig de samme som man får hvis man bestiller hos Monacor....Lidt besynderligt i betragtning af at højttalerne er 30 år gamle, men de er HELT magen til.

Re: Infinity RS 2.5 reboot

Indlæg: søn 14. jan 2018 13:43
af Fredmarantz
Når man går i gang, ja - så går man i gang - sådan for alvor. Fornøjelig læsning. Det er fedt, at du går til bunds i sagerne og håndværksmæssigt korrekt (går jeg da som lægmand ud fra :p ) - de højttalere skal nok inden længe stråle igen - glæder mig til at kigge videre med. Måske kan jeg en dag få lejlighed til at høre, hvad de i stand til?

Vh
Freddy

Re: Infinity RS 2.5 reboot

Indlæg: man 15. jan 2018 17:16
af Arnborg
paneler1.jpg

Og så en af de lidt tungere......top-panelerne.

Rengøring kunne bestemt ikke gøre det, så eneste mulighed var at få dem slebet ned og lakeret med sort autolak (hos autolakkeren). Forinden havde jeg tegnet det originale tryk op i Adobe Illustrator, og det fik jeg så trykt/printet på, i en UV-printer så det ikke lige kan kradses af igen.

Og da jeg så alligevel skulle den proces igennem så kunne jeg ligeså godt få laser-skåret et par nye plader til terminalerne. De var af plastik, og blevet lidt møre. De fik også en gang autolak, og nyt tryk i sammen omgang.