B&O Type K finish

Rosinen i pølseenden

B&O Type K finish

Indlægaf PeterPeter » tirs 1. feb 2022 18:55

Jeg var så heldig at finde et sæt i genbrugen for lidt tid siden, og nu er jeg ved forsigtigt at restaurere dem.
De har fået nye diskanter (helt magen til originalen), da ophænget var helt stift og delvist brækket, og nu lyder de skønt igen.
Så nu er det tid til finish.
Er der nogle som ved hvilken finish de havde originalt ? Eller har set dem da de var helt nye ?
Det ligner noget olie og voks, eller måske et tyndt lag lak.
Jeg har forsøgt uden held på nettet, der er kun brochurer og billeder i svingende kvalitet og det er svært at se noget reelt.

Hvis der er nogen som har viden eller røverhistorier om dem, så er jeg meget interesseret, der er nemlig ikke så meget at finde.
PeterPeter
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 12 jan 2022
Lokalitet: København

Re: B&O Type K finish

Indlægaf Captain Phoenix » ons 2. feb 2022 09:38

Velkommen til Vintagehifi - og tillykke med det fine fund.

Godt at høre, at du har erstattet med identiske enheder - det med originalitet er noget som en del går op i :p

Når dét er sagt, så kan man overveje at erstatte kondensatorerne i delefilteret med nye, bedre typer - samme værdi (uF). De oprindelige er helt sikkert “skredet” ift. deres oprindelige værdi - og der er kommet bedre typer til. Jeg har på andre (senere) B&O-højttalere udskiftet med Jantzen CrossCaps (de sorte). De er til at betale og har medført klart bedre mellemtone- og diskantgengivelse.

Mht kabinettet er det IKKE lakeret *. Men giv dem en ganske let afslibning (korn 280-320) og en let oliering m. teak-olie (eller anden god træolie). De bør bare lige være “mættede” - ikke “sejle” i for meget olie. Oliér evt. over et par gange, så kan du se hvor meget træet tager imod. Tør overskydende olie af efter sidste påføring.

God fornøjelse - og lad os gerne se nogle billeder :thumbsup:


* Jeg har ikke K-modellen, men den samtidige, mindre M-model, hvorfra min erfaring stammer.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2597
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: B&O Type K finish

Indlægaf PeterPeter » ons 2. feb 2022 10:57

Hej og mange tak

Ja jeg vil hellere beholde dem så originale som muligt, ellers begynder man et helt andet bal, især når der er så få af dem :)
Det kunne godt være at de kunne trænge til nye kondensatorer, de ser dog ud til at være af rigtig god kvalitet, og lyder godt, så ser det lige an.
Det giver god mening med olie.
Der er en på youtube som har sprøjtelakeret et sæt, det ser selvfølgelig flot ud, men er måske også lidt for meget blankt på et relativt stort kabinet, som vel er tænkt ind i en kontekst af møbler osv.
De har ganske høj WAF faktor, mange ser slet ikke at det er en højttaler, ellers er det jo ret svært at snige en højttaler med 12" basser ind i en lejlighed haha :)
Og ja billeder ! jeg får taget nogle i dag
PeterPeter
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 12 jan 2022
Lokalitet: København

Re: B&O Type K finish

Indlægaf PeterPeter » ons 2. feb 2022 16:48

Så er der billeder, min telefon havde lidt svært ved at eksponere i det lys, men man kan da få en idé. Jeg er lige flyttet ind her, så der er lidt sparsomt indrettet :)
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
PeterPeter
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 12 jan 2022
Lokalitet: København


Tilbage til Højttalere



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 15 gæster