Vintagehifi.dk

Har I prøvet at tage en uge, hvor i trykker knappen på forstærkeren over på mono?

Hvad er jeres indtryk på mono lyden?

Har læst om flere og flere der foretrækker mono lyden, har selv et par indtryk, men vil da gerne lige høre andres først :)

specielt med en hjørneplaceret højtaler og en lytte afstand på min 4 meter er mono nogle gange en rigtig fed oplevelse

Det afhænger af musikken synes jeg; på tidlige stereoplader kan mono være en befrielse for den ellers noget adskilte tilgang til seperation, men på fx. nogle Pink Floyd plader, hvor de har arbejdet med faser og den pseudo-surround man kan skabe med stereo der foretrækker jeg det.
det samme hvis jeg hører klassisk og specielt big band, så skal trommerne altså stå deromme bagved til venstre, og trompeterne til højre - ligesom et rigtigt bigband.

jeg tror det handler om at de plader hvor stereo'en bliver brugt til at skabe et rum, så foretrækker jeg det, da det ellers bliver meget præsentativt og ikke malerisk. De tidlige 60'er plader med stereo er pisse irreterende, jeg tror stadigvæk der er noget galt med anlægget når de første 30-sekunder er trommerne i højre højtaler og der bare er stille i den anden...

Jeg vil gerne på et tidspunkt selv have et mono-hjørnehorn, men som pladsen er lige nu, tror jeg, jeg skal være glad for at kunne have stereo, og det er egentligt min førsteprioritet.

mvh.
Søren

Jep Søren!

Stereo er jo ofte ikke kun lavet ved at "panne" lidt ud i siderne, men netop ved også at forskyde på fasen mellem kanalerne, hvilket vel må resultere i lavere output på instrumentet i mono. Det efterligner vel bare den tidsforskydning mellem ørerne, som hovedets diameter giver mellem lyde der ikke er ret for eller bag?

Jeg syntes det er ret charmerende og lidt sjovt med de gamle "dual mono" ting. Jeg har en plade med hele orkestret til venstre og Monks klaver alene til højre. Så er man ikke i tvivl, det er et ægte stereofonisk musikanlæg med hele to højttalere

Oppe på herreværelset kunne en monoløsning være fin ifht. arbejdsbordet, men jeg tror rummet er for lille til at det bliver helt godt?

Noget man skal holde sig fra er de 60ere monoer der er blevet "Eletronically Re-Channeled For Stereo" føj de er
ringe.
De gamle Originale Monoer specielt dem fra US er vidunderlige rå, ellers er jeg enig med at klassisk skal høres i stereo, F.eks dem fra Decca i 60erne som har type nummeret SXL, de lyder altid rigtigt godt.

Genopliver lige denne gamle 2012-tråd (flere af skribenterne er her dog endnu - heldigvis!), da jeg snublede over en artikel på Discogs om emnet.


Der er yderligere links og gode råd at hente længere nede i den.
https://blog.discogs.com/en/mono-versus ... 2019_05_22

PS: For flere af Beatles' numre fra midten af 1960'erne er der mere end den tekniske forskel på mono/stereo-udgaverne (instrument-balance mv.). Det er faktisk meget overraskende at høre, når man sætter en mono-version på efter at have levet/vokset op med stereo-mixet siden lommepengene strakte til at købe LP'er engang i 1970'erne.

Captain Phoenix skrev:Genopliver lige denne gamle 2012-tråd (flere af skribenterne er her dog endnu - heldigvis!), da jeg snublede over en artikel på Discogs om emnet.

Skærmbillede 2019-05-31 kl. 08.55.59.png

Der er yderligere links og gode råd at hente længere nede i den.
https://blog.discogs.com/en/mono-versus ... 2019_05_22

PS: For flere af Beatles' numre fra midten af 1960'erne er der mere end den tekniske forskel på mono/stereo-udgaverne (instrument-balance mv.). Det er faktisk meget overraskende at høre, når man sætter en mono-version på efter at have levet/vokset op med stereo-mixet siden lommepengene strakte til at købe LP'er engang i 1970'erne.

Interessant læsning, må lige over i reolen og tjekke på på min Pink Floyd udgave - arghh! Har ikke "Piper at the gates of Dawn"... Havde ellers svoret på.... Nå, den må skaffes... I mono... Den lyder klart bedst

bjerager skrev: Interessant læsning, må lige over i reolen og tjekke på på min Pink Floyd udgave - arghh! Har ikke "Piper at the gates of Dawn"... Havde ellers svoret på.... Nå, den må skaffes... I mono... Den lyder klart bedst

Den (og "A Saucerfull of Secrets") er kommet i Record Store Day-genudgivelser (Piper til RDS 2018, Saucer 2019) lavet ud fra de org. mono-masterbånd, på 180 gr. vinyl osv. Det er pænt arbejde.

Oplaget var begrænset, men dog rimeligt stort (hhv. 16.000 / 6.500) og de fås stadig rundt omkring (samt på nettet). Købte mine i hhv. Sound Station (Frb.) og BEAT (Enghave Plads). Dér kunne de godt have dem endnu.

Captain Phoenix skrev:

bjerager skrev: Interessant læsning, må lige over i reolen og tjekke på på min Pink Floyd udgave - arghh! Har ikke "Piper at the gates of Dawn"... Havde ellers svoret på.... Nå, den må skaffes... I mono... Den lyder klart bedst

Den (og "A Saucerfull of Secrets") er kommet i Record Store Day-genudgivelser (Piper til RDS 2018, Saucer 2019) lavet ud fra de org. mono-masterbånd, på 180 gr. vinyl osv. Det er pænt arbejde.

Oplaget var begrænset, men dog rimeligt stort (hhv. 16.000 / 6.500) og de fås stadig rundt omkring (samt på nettet). Købte mine i hhv. Sound Station (Frb.) og BEAT (Enghave Plads). Dér kunne de godt have dem endnu.

De har dem på imusic.dk - men jeg har brugt kvoten for plader lige nu. Det var åbningsdag for en ny pladebiks i Helsingør i dag. Var lige forbi og købe lidt... Lytter til Claus Hemplers nye dansksprogede plade lig nu...Svært ikke at være begejstret. Kan anbefales.

Når jeg fortæller om mono, og om hvordan mono-versionerne af pop-/rockmusikalbummene var de plader og mix, som musikerne (f.eks Beatles, Rolling Stones, Bob Dylan m.m.fl.) selv kendte og godkendte, plejer jeg også at sige at med et band som Pink Floyd var det anderledes, da de tænkte musikken i stereo fra starten af.

Og nu sidder jeg så og hører det tidl. nævnte Pink Floyd album "A Saucerful of Secrets" i Record Store Day- mono-versionen og henrykkes.



Dette album - og vel også forgængeren "Pipers at the Gates of Dawn" - er tænkt i mono; dynamikken, lagene i musikken - som stereo ikke har brug for, da "rummet" der giver dybden - og et direkte nærvær (be-)viser dette.

Og husk at mono skal høres for:
- at få musikkens oprindelige udtryk
- med en ægte monopickup at trække ægte monodynamik ud af vinylrillen
- at oplevede det befriende superdynamiske lydbillede fra én højttaler (via et stereoanlæg: tryk monoknappen og drej balancen så kun én højttaler spiller - dualmono er værre end stereo for selvom vi har to ører, har vi kun en hjerne).

PQR

pqrannes skrev:Når jeg fortæller om mono, og om hvordan mono-versionerne af pop-/rockmusikalbummene var de plader og mix, som musikerne (f.eks Beatles, Rolling Stones, Bob Dylan m.m.fl.) selv kendte og godkendte, plejer jeg også at sige at med et band som Pink Floyd var det anderledes, da de tænkte musikken i stereo fra starten af.

Og nu sidder jeg så og hører det tidl. nævnte Pink Floyd album "A Saucerful of Secrets" i Record Store Day- mono-versionen og henrykkes.

IMG_20190602_214328.jpg

Dette album - og vel også forgængeren "Pipers at the Gates of Dawn" - er tænkt i mono; dynamikken, lagene i musikken - som stereo ikke har brug for, da "rummet" der giver dybden - og et direkte nærvær (be-)viser dette.

Og husk at mono skal høres for:
- at få musikkens oprindelige udtryk
- med en ægte monopickup at trække ægte monodynamik ud af vinylrillen
- at oplevede det befriende superdynamiske lydbillede fra én højttaler (via et stereoanlæg: tryk monoknappen og drej balancen så kun én højttaler spiller - dualmono er værre end stereo for selvom vi har to ører, har vi kun en hjerne).

PQR

men jeg tænker at et hjørnehorn vel er noget af det mest optimale

bjerager skrev:

pqrannes skrev:Når jeg fortæller om mono, og om hvordan mono-versionerne af pop-/rockmusikalbummene var de plader og mix, som musikerne (f.eks Beatles, Rolling Stones, Bob Dylan m.m.fl.) selv kendte og godkendte, plejer jeg også at sige at med et band som Pink Floyd var det anderledes, da de tænkte musikken i stereo fra starten af.

Og nu sidder jeg så og hører det tidl. nævnte Pink Floyd album "A Saucerful of Secrets" i Record Store Day- mono-versionen og henrykkes.

IMG_20190602_214328.jpg

Dette album - og vel også forgængeren "Pipers at the Gates of Dawn" - er tænkt i mono; dynamikken, lagene i musikken - som stereo ikke har brug for, da "rummet" der giver dybden - og et direkte nærvær (be-)viser dette.

Og husk at mono skal høres for:
- at få musikkens oprindelige udtryk
- med en ægte monopickup at trække ægte monodynamik ud af vinylrillen
- at oplevede det befriende superdynamiske lydbillede fra én højttaler (via et stereoanlæg: tryk monoknappen og drej balancen så kun én højttaler spiller - dualmono er værre end stereo for selvom vi har to ører, har vi kun en hjerne).

PQR

men jeg tænker at et hjørnehorn vel er noget af det mest optimale

Ja, på en måde. I alt fald i starten.

Når man hører mono fra én højttaler skal man lige vænne sig til at lyden "kun" kommer et sted fra. Man drejer hovedet frem og tilbage for at "fange" dybden i lyden, men det vil mono ikke.

Placeres højttaleren i hjørnet bliver lyden sådan set bredere, men mon ikke én-højttaler-dynamikken da forringes en lille (bitte) smule?

Det må komme an på en prøve.

PQR

Holder meget af StereO - to ører, to kanaler!
Husker da mono blev til StereO - en åbenbaring!
Med hilsen Torben

Torben skrev:Holder meget af StereO - to ører, to kanaler!
Husker da mono blev til StereO - en åbenbaring!
Med hilsen Torben

Ja stereo til klassisk og den dur..men mono til easy/garage/Psychedelic m.m før 1967