Side 1 af 2

Væghøjttalere - hvad er fedest og hvad er flottest?

Indlæg: tirs 2. feb 2016 23:54
af Casper
Kære burgere på Vintagehifi.dk!

Nu hvor det ser ud til, at jeg kan erhverve mig en Marantz 2270 kommer jeg til næste springende punkt på dagsordenen.

Min kære brud og jeg har indgået et kompromis, som hedder væghøjttalere. :LLL:

Jeg ved bare nul-prut-og-en-skid. Og jeg vil jo meget gerne forsøge at finde nogle højttalere, der har et pænt udseende (meget gerne med træ!), men som også spiller godt. Og harmonerer sådan nogenlunde med Marantz'en.

Men jeg har da fundet nogle Beovox P45, som jeg synes er virkelig flotte. Og derudover er der Audiorama 8000.

Hvis man kunne få disse Kenwood som væghøjttalere ville det være perfekt. I hvert fald kosmetisk ;-)

Billede

Har I nogle indspark her?

Evt. noget om lydkvalitet? Jeg er klar over at lidt luft til væggen er at foretrække, men dette er altså udelukket.

Eller alternativer til ovenstående?

Jeg/vi lytter suverænt mest til musik med en rockinstrumentering.

Re: Væghøjttalere - hvad er fedest og hvad er flottest?

Indlæg: ons 3. feb 2016 00:07
af acj1980
Hvor store må de være, et fantastisk sæt til væggen er B&O Rl140 eller RL7000 som de hed efter 1993, de er gode og ikke mindst fyldige i lydbilledet, ps de kan både stå på gulvet eller hænges på væggen

Re: Væghøjttalere - hvad er fedest og hvad er flottest?

Indlæg: ons 3. feb 2016 00:47
af Nillerviborg
- Jeg har da et sæt B&O Redline ( RL ) - De store af dem, kan ikke huske nummeret. De er da forholdsvis billigt til salg, og er modificeret fra oprindelig ( defekt ) passiv slave til BasReflex. Der er vist endda gulvfod med til dem, men kan vægmonteres eller stå selv.
Med de billeder du selv linker til der, er der da osse et sæt JBL L96... :-)

/ Lars

Re: Væghøjttalere - hvad er fedest og hvad er flottest?

Indlæg: ons 3. feb 2016 01:09
af The Canadian
Kik efter et sæt B&O P 45 ... Det er væg udgaven af S 45 ... IMO en klasse højtaler fra B&O ...

Re: Væghøjttalere - hvad er fedest og hvad er flottest?

Indlæg: ons 3. feb 2016 01:16
af Almarx
Det ser ud til alt kan fås i Viborg.

Re: Væghøjttalere - hvad er fedest og hvad er flottest?

Indlæg: ons 3. feb 2016 10:02
af Captain Phoenix
Hej Casper,
Tillad mig et par kommentarer - håber du opfatter dem på rette måde :p
Casper skrev:Jeg/vi lytter suverænt mest til musik med en rockinstrumentering.

Det betyder vel(?) at der så lyttes med et vist/højt niveau - og at der er vægt på output i bas-området.
Marantzen har jo også kræfterne til at bakke dette op.

Casper skrev:Men jeg har da fundet nogle Beovox P45, som jeg synes er virkelig flotte. Og derudover er der Audiorama 8000.

P45 er en dejlig højttaler (har den - og reol-søsteren S45, som jeg elsker selv om den ikke er fejlfri), men P45 er ikke særlig velegnet til jeres brug:

    1) Bas-enhederne er kun 12,5 cm og selv om der er to af dem, sætter det en begrænsning (ikke mindst ved høj rock-musik eller fuldt symfoniorkester). Den har brug for at sidde på en væg (hvad den jo også er designet til) for at kunne levere et rimeligt bas-output og det understreger jo, at højttaleren i sig selv er lidt "bas-svag".

    2) De er store i frontareal og hvis de sættes højt op på væggen (så lyden kommer fri af møbler o.l.) bliver de meget synlige i rummet. Jeg gætter på at synlighed/det visuelle er en stor grund til, at du er gået på kompromis...? At P45-fronten er kulsort får dem ikke til at se mindre ud.

Audiorama 8000 har jeg ikke lyttet til - men diskrete kan man vel ikke kalde den (om end den har særlige designmæssige kvaliteter, som måske gør den spiselig i kompromis'et).

Jeg tillader mig at foreslå, at du/I tager endnu en runde om højttaler-emnet.
Det vil da være pokkers ærgerligt at ofre en stor del af den gode lyd fra receiveren ved at vælge for små højttalere pga. udseendet. Højttalerne er den enkelt-del, der har størst indflydelse på lyden.
Med f.eks. den JBL L-96, Nillerviborg foreslår, få du en langt bedre højttaler end P45 (godtnok dyrere også). Måske kan man forestille sig, at den står diskret/mindre ideelt til daglig baggrundslytning - og så kan flyttes til den "akustisk rigtige" position, når musiklytning er det primære?

Keep us posted ;)

PS: Hvis du vælger P45, så vær opmærksom på, at basenhederne ikke er defekte (membranen låst fast pga at magneten har løsnet sig). Dette er en meget hyppig fejl på P45 - og hvis de er OK ved købet, skal man hurtigst muligt få limet magnetens polstykke fast, så fejlen ikke opstår.

PPS: Kompromis'et om "hvad må stereoanlægget fylde/se ud af" er en klassiker... :Gammel:

Re: Væghøjttalere - hvad er fedest og hvad er flottest?

Indlæg: ons 3. feb 2016 10:21
af Louis
Nillerviborg skrev:- Jeg har da et sæt B&O Redline ( RL ) - De store af dem, kan ikke huske nummeret. De er da forholdsvis billigt til salg, og er modificeret fra oprindelig ( defekt ) passiv slave til BasReflex. Der er vist endda gulvfod med til dem, men kan vægmonteres eller stå selv.
Med de billeder du selv linker til der, er der da osse et sæt JBL L96... :-)

/ Lars

Hvis du kan overtale din bedre halvdel vil jeg helt sikkert gå efter de jbl l96 - især hvid du lytter til rock og den slags. Det er en super fed højtaler og jeg mener du får mere for dine penge her.

Jeg siger som Claus - tag en runde mere om højtaleremnet.

PS. Der findes også mange mindre jbl højtalere der er rigtig gode, fx l16 og l26.

Re: Væghøjttalere - hvad er fedest og hvad er flottest?

Indlæg: ons 3. feb 2016 10:38
af Tonni
Undskyld jeg siger det lige ud. Højttalere hører ikke til på en væg!
Skal man have en god homogen lyd, og et godt stereoperspektiv, skal de fri af vægge og hjørner...
Jeg har hørt mange forsøg på den øvelse. Og i alle tilfældene blev lyden bedre ved at "befri" højttalerne!

Håber i kan blive enige... :)

Re: Væghøjttalere - hvad er fedest og hvad er flottest?

Indlæg: ons 3. feb 2016 11:09
af his067
Godt nok er de ikke billige (heller ikke brugt), men LS3/5A er helt klart hvad jeg vill gå efter. De lyder rigtigt godt....

Re: Væghøjttalere - hvad er fedest og hvad er flottest?

Indlæg: ons 3. feb 2016 11:14
af X-ray
Ja ja da'..!
Jeg er nu vældig fornøjet over mine 25-liters - som sidder på væggen.
Havde de siddet på væggen - ved sidste Vintage-træf, havde de måske ligefrem vundet dysten i sin klasse, hvor de dog tog en flot 2'plads ;) . De er måske 10 år ældre end vinderen B&W 'something..'

Casper: Du skal være velkommen til at låne et sæt Tandberg HS-17 på 25-liter. Det er et extra sæt, jeg har stående - de er velholdte og i Rio-palisander.
Du er selvfølgelig også velkommen til, at lytte på mine egne HS-17 - inden du løber hjem med noget...

Hilsen X-ray.

Re: Væghøjttalere - hvad er fedest og hvad er flottest?

Indlæg: ons 3. feb 2016 11:14
af acj1980
Der er generelt bare for mange problemer med de gængse ting pga koner der helst vil bestemme hvor skabet skal stå, giv hende soveværelset, badeværelset og delvis bestemmelse over halvdelen af stuen og bil, så kan man komme langt, for man skal jo som mand også affinde sig med konens tusinde forskellige sko, parfumer, nips tingel og tangen og spøjse farver og tapet.. så var det vel ikke mere end rimelig at manden så sad enerådigt på hifién :cool1: :cool1: :cool1:

Jeg har set mange mænd blive helt kastreret på den konto af konen.. er det mon kvindechauvenisme?? :shock:

Re: Væghøjttalere - hvad er fedest og hvad er flottest?

Indlæg: ons 3. feb 2016 11:42
af Louis
Jeg har da også personligt et par små Tandberg kasser med Coral Flat 5, og et sæt B&O C40 monteret på væggen i køkkenet og soveværelset - og de lyder da rigtig fint - men jeg er da glad for det ikke er mit primære setup:-)

Re: Væghøjttalere - hvad er fedest og hvad er flottest?

Indlæg: ons 3. feb 2016 18:37
af Nillerviborg
acj1980 skrev:
Jeg har set mange mænd blive helt kastreret på den konto af konen.. er det mon kvindechauvenisme?? :shock:

- Og dertil kan jeg så med yderst ophøjet ro afsløre - At det kommer _ALDRIG_ til at ske derhjemme - Hun har givet op.
Måske afledt af at "Normalen" hjemme i vores stue er et sæt JBL K2S4800 i Kirsebær ( 1/2m x 1m, 15" og 2 horn )
Måske afledt af at ovenstående højttalere typisk fodres af hvad jeg nu lige skal ha' testet i klassen "Stor og Tung"
Måske afledt af, at når der ikke er noget i ovenstående klasse, så står der en Levinson 331 - Som selvfølgelig osse står der når den ikke er "arbejdshest"

Eller med andre ord - Jeg var Radiomand og nørd inden vi flyttede sammen og blev gift, så det ved hun udemærket at hun slet ikke skal blande sig i.
Jeg mener dog selv, at det ikke behøver rode mere og være grimmere end højst nødvendigt, så når der ikke bliver lyttet musik på højt plan, står højttalerne pænt inde ved væggen - i skammekrogen om nogen vil. ...

- Men nu har jeg selvfølgelig osse ca. 350 m2 "Disponoibelt hobbyrum" ude i firmaet til de flere hundrede projekter der normalt er undervejs... :-)

/ Lars

Re: Væghøjttalere - hvad er fedest og hvad er flottest?

Indlæg: ons 3. feb 2016 18:52
af acj1980
Nillerviborg skrev:

Sådan skal det sku også lyde i min optik, min kæreste forsøger stadigvæk, men har sat at mit anlæg BLIVER, jeg skal jo også se på hendes kæmpe fladskærm, såehh... for min skyld kunne vi godt bare ha haft et 32" , ;) :lol: :lol:

Re: Væghøjttalere - hvad er fedest og hvad er flottest?

Indlæg: tors 4. feb 2016 13:57
af exlærer
Hej Casper
Der fik du lige påbegyndt en stor debat.
Der er mange forskellige holdninger til hvordan en god højttaler skal lyde.
Har selv en del jeg skifter imellem og faktisk endda nogen af dem der er nævnt

Så er her min vurdering

Kenwood 333 2 vejs basrefleks konstruktion. Mørk i lyden -engelsk lyd. God til elektrisk rytmisk musik men ikke god til klassisk

Beovox 1200 2 vejs lille 20 watt trykkammer. Mest til akustisk men klarer også mild rock. God lyd

Beovox 45-2 3 vejs mere moderne lydende højttalere . Sådan god allround uden at være fantastisk

Beovox 3000 2 vejs nice trykkammer højttalere . Magter mere end man regner med dog ikke progressiv heavy. Lidt stor

Beovox 1000 vælg 1200 i stedet

Beovox Red Line RL45. 2 vejs+ . Fin diskant gengivelse særligt til 80´er musik. "Isabella ser mod himlen. Isabella er en mand"

Beovox 2400 3 vejs en mellemlanding mellem 1200 og 3000. Nok mest til akustisk musik

B&W DM12 2 vejs trykkammer. Tung både hvad angår vægt men også at trække. Der skal skrues højt op for at diskanten gider vågne. God til akustisk musik dog mere hård i diskanten end jeg regnede med.

Montax Hifi series. 2 vejs trykkammer med Philips enheder. Er blevet gode efter at jeg kom til at modificere dem så de nu spiller hæderligt allround

Scandyna a20 2 vejs. Spiller egentlig bedre end rygtet. Blid behagelig lyd men har problemer med massiv bas angreb

Scandyna a25 2 vejs med ventil. Kræver en en del af forstærkeren så det er ikke ligegyldigt hvad du sætter den sammen med. Klarer faktisk det meste

DUX fuldtone 6,5". Utrolig lyd vil have flere!! Dog ikke fantastisk til hård rock . Mangler bas

OG DE FY MODERNE

Qln 601 moderne lyd og lyder af mere end størrelsen angiver. Allround på nær klassisk (violin)

Qln 111 forgængeren som lyder mere vintage. Allround på nær klassisk (violin)

Qln 501 kan i grove træk kun bruges som baghøjttaler i et surround setup

Behringer TRUTH series -studie monitor . En billig passiv studiemonitor der gengiver som det blev indspillet hverken bedre eller værre!!. Er lidt betaget af stemmer på dem. De kan hive indspilninger fra hinanden hvis de ikke produceret ordentligt. Se også på JBL, Adam, Yamaha som er de noget dyrere

Har også haft System Audio og Audio Vector ingen du over hovedet bør bruge tid på. Da de ligger langt fra hvad passer til det du hører

Håber det kunne bruges