Kondensator t. Thorens TD124 - hvilken?

Analog når det bedst

Kondensator t. Thorens TD124 - hvilken?

Indlægaf Fredmarantz » fre 26. okt 2018 23:14

Jeg har haft et par havarier med kondensatoren i en Thorens TD124. Det er den kondensator, som sidder og sluger gnisten i switchen. Jeg har på fornemmelsen, at det bør være en såkaldt X2-kondensator.

Jeg læser på div. steder, at den kondensator er en 0,01uf - og gerne skal være på 600V -

Så hvad jeg bør lede efter er måske? en sikkerhedskondensator med værdien 0,01uf og med 600V (eller måske mere, som spænding) - desuden skal man jo kunne montere den. Switchen i en TD124 er sådan indrettet, at det vil være en absolut fordel med en kondensator, som har "lange ben", altså ikke en printmontage-fætter.

Jeg har hidtil haft en kondensator X2 0,22uf (220nf) med 250V-spænding siddende. Når jeg befrier motoren for remmen, med denne kondensator monteret, vil motoren gerne køre lige så sagte, bare stikket til pladespilleren er sat i væggen...det er vel ikke meningen?

Så jeg spørger - om det er korrekt opfattet, når jeg leder efter en X2-kondensator med værdien 0,01uf - med spænding 600V (eller mere) - og som har "lange loddeben". ?

Det med de 600V ved jeg heller ikke om er bydende nødvendigt - men jeg har læst (igen igen) et sted, at den bør være med relativt høj voltageværdi, da den skal kunne klare 2 gange spændingen på lysnettet - og hvorfor mon det?

Kan nogen mon lede mig i den rigtige retning. Jeg har kigget rundt, og synes ikke at kunne finde den korrekte (hvis den altså ER korrekt?)

Jeg har lige været i gang med en anden TD124'er, hvor pgl. kondensator ikke var en X2, men alm - og med værdien 10000pf (hvilket jeg antager er 0,01uf.) - og med voltage på 5kV. Den virker fint.

Ps. Jeg vil jo gerne, traditionen tro, være så tæt på det originale (kondensatorværdier) med maskinen , som man nu kan komme. Men gamle kondensatorer gør det bare ikke for mig.

Der er også god snak om det her: viewtopic.php?f=558&t=9295&hilit=antikforretning&start=60

Vh
Freddy
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 7409
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning

Re: Kondensator t. Thorens TD124 - hvilken?

Indlægaf Fredmarantz » fre 26. okt 2018 23:41

Jeg fandt denne - men det er ikke en X2. Mon det går?

https://www.banzaimusic.com/Illinois-0-01uF-630V.html

og denne 275V ...fra Hanze: https://shop.hanzehifi.nl/product/thore ... capacitor/

Schopper forhandler tilsyneladende den samme. men sikke priser......

Vh
Freddy
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 7409
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning

Re: Kondensator t. Thorens TD124 - hvilken?

Indlægaf KlausM » lør 27. okt 2018 00:29

Jeg ville tage den fra Hanze...........

Mvh Klaus
Acoustic Research AR-3a Improved, AR-10Pi, AR-11, AR-9
Sansui AU-11000A, TU-9900, SR-929
Hafler DH-220 XL-280 DH-500, XL-600
BeoGram 3000 med STAX UA-7 CF arm + Empire EDR-9
Brugeravatar
KlausM
 
Indlæg: 2250
Tilmeldt: 19 apr 2010
Geografisk sted: Sjælland Region Syd-Øst
Lokalitet: Faxe

Re: Kondensator t. Thorens TD124 - hvilken?

Indlægaf spuncut » lør 27. okt 2018 02:42

Pioneer: SA-6500II, 7500 og 8500II. Hafler: DH-220, P230, P500. Nikko: Alpha II, III, 130. Beta II, 30. Sentec SC8
Thorens TD160BII. Ortofon: MC30SII, T20. SME: 3009 Imp
Scandyna: A10: SS/SS A25: SE/SE, PL/PH, SS/SS, SE/SS. A30x: SS/SS. A45x: SS/SS
Brugeravatar
spuncut
 
Indlæg: 3592
Tilmeldt: 30 dec 2012
Lokalitet: Lolland Nordvest

Re: Kondensator t. Thorens TD124 - hvilken?

Indlægaf spuncut » lør 27. okt 2018 11:19

Der var jeg lige hurtig nok ;) Årsagen til at de lange ben er sjældne er at man typisk vil søge at holde selvinduktionen i serie med kondensatoren lav for at opnå optimal transientundertrykkelse. Grunden til at spændingsspecifikationen skal være højere end netspændingen er at der findes meget andet end 230vac på forsyningsnettet. Til eksempel kan der optræde kraftige overspændinger på forsyningsnettet ved lynnedslag, men også ved afbrydelse af kraftige strømforbrugere, X og Y-specifikationerne tager netop højde for disse overspændinger. X-specifikationen dækker over kondensatorer der er forbundet mellem forsynings ledningerne og der er forskellige klasser der angiver miljøet, hvor X1 er den højeste klasse. Y-specifikationen (Death Caps) dækker over kondensatorer der er forbundet mellem en forsyningsleder og chassis, ligeledes her er Y1 den højeste klasse. Begge specifikationer kræver en selvhelene konstruktion, men for Y-kondensatorer, death caps, kræves det tillige at kondensatoren ikke må kortslutte når den fejler, idet der således vil være forbindelse direkte fra forsyningslederen til chassis. Y-kondensatorer findes typisk i netfiltre i udstyr der skal jordforbindes fx. måleudstyr eller stationære PC'er. Almindeligt konsumerlydudstyr er specificeret som dobbeltisoleret, hvilket kræver en høj isoleringsgrad mellem forsyningsledere og chassis, dobbeltisoleret udstyr kan derfor ikke indeholde Y-kondensatorer.
Læs mere om X og Y-specifikationerne her:
https://www.allaboutcircuits.com/techni ... apacitors/
Da din kondensator ikke har forbindelse til chassis vil denne kondensator typisk have en X2 eller X1-specifikation, denne kondensator kan dog risikere at fejle kortsluttet, hvilket vil resultere i at man ikke kan slukke for apparatet. En Y-specificeret kondensator skal fejle åben så måske er den umiddelbart det bedste valg, men hvis det skulle ske, får du ingen indikation af at kondensatoren afgået ved døden og du vil først opdage fejlen den dag hvor kontakten er ødelagt af gnister, så måske er en Y-kondensator alligevel ikke det bedste valg.
MVH Henning
Pioneer: SA-6500II, 7500 og 8500II. Hafler: DH-220, P230, P500. Nikko: Alpha II, III, 130. Beta II, 30. Sentec SC8
Thorens TD160BII. Ortofon: MC30SII, T20. SME: 3009 Imp
Scandyna: A10: SS/SS A25: SE/SE, PL/PH, SS/SS, SE/SS. A30x: SS/SS. A45x: SS/SS
Brugeravatar
spuncut
 
Indlæg: 3592
Tilmeldt: 30 dec 2012
Lokalitet: Lolland Nordvest

Re: Kondensator t. Thorens TD124 - hvilken?

Indlægaf Fredmarantz » søn 28. okt 2018 01:20

Tak Henning og KlausM :-)

Henning, dit skriv vedr. kondensatorers klasser giver mening. Jeg har fjernet flere "death caps" fra gamle tyske guitarforstærkere (ca. 1960-62) i tidens løb. De så godt nok ikke særlig betryggende ud :QQS:

kondensatorerne fra elektronik lavpris har tilsyneladende korte ben...De er ikke helt lette at danse med :lol: :lol:

Vh
Freddy
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 7409
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning


Tilbage til Grammofoner



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: dfms, trikker og 46 gæster