Side 1 af 1

hvorfor stelledning i tonearm?

Indlæg: fre 12. jul 2019 14:34
af hificlassic
Jeg er igang med at rewire en arm for første gang, og har fået 4 tynde forskelligt farvede ledninger med.
Dem har jeg så fået trukket igennem armen, men nu viser det sig at i manualen siger de at der skal være 5 ledninger hvoraf en bare sidder løst hæftet inde i armen i den ene ende og så loddet i den anden ende af armen.
Men hvorfor? Hvad sker der uden denne ledning?

Re: hvorfor stelledning i tonearm?

Indlæg: fre 12. jul 2019 15:29
af spuncut
Stelforbindelsen udligner/kortslutter spændingsfluktuationer hidrørende fra elektriske felter til det fælles referencepunkt hvilket minimerer indkobling af støj i signallederne. Eller sagt på en anden måde: Stelforbindelsen bevirker at amrøret kommer til at virke som en kabelskærm.
Den konkrete stelledning til armen er, med al sandsynlighed, nødvendig fordi der enten er utilstrækkelig eller ingen elektrisk forbindelse igennem lejet.
MVH Henning

Re: hvorfor stelledning i tonearm?

Indlæg: fre 12. jul 2019 15:42
af Louis
Hvis det er en rega arm vil stelledningening typisk være loddet på omkring stubben. Og ført ned igennem sammen med resten af ledninger til skærm på kablet mener jeg, uden at være sikker. Uden den får du brum.

Re: hvorfor stelledning i tonearm?

Indlæg: fre 12. jul 2019 16:12
af hificlassic
Nå men så må jeg jo ud og finde en 5. ledning og se om den kan komme ind uden at jeg skal hive de 4 andre ud igen.

Re: hvorfor stelledning i tonearm?

Indlæg: fre 12. jul 2019 18:21
af Tonni
Den femte ledning skal ikke med hele vejen ud til PU'en. Hvilken arm taler vi om?

Re: hvorfor stelledning i tonearm?

Indlæg: fre 12. jul 2019 18:39
af nilsvalla
Du kan bare sætte stelledningen et eller andet sted på armen.

Re: hvorfor stelledning i tonearm?

Indlæg: fre 12. jul 2019 18:53
af Tonni
Er det en arm med metallejer osv, som eks v rega, kan du nøjes med en ledning til den store møtrik i basen.
Men er det en SME med plastiklejer, skal ledningen have kontakt til armrøret.
Derfor det er lettere at rådgive, hvis vi ved hvilken arm der er tale om...

Re: hvorfor stelledning i tonearm?

Indlæg: ons 17. jul 2019 09:48
af hificlassic
Rb250

Re: hvorfor stelledning i tonearm?

Indlæg: ons 17. jul 2019 18:45
af Tonni
På RB250, RB300 og flere andre, er stelledningen forbundet til en broncefjeder, som sidder i klemme, mellem bundrøret og den plastik/gummi-prop, ledningerne går gennem.
Så sætter du din stelledning i klemme, ved bundmøtrikken, er den stelledning stabil nok.
Armrøret er elektrisk forbundet gennem kuglelejerne.