af zaragon » tirs 30. jul 2013 22:40
hov-hov-hov.... ;-)
Jeg er gammel "quadrofoni-mand", og det er absolut ikke ligemeget, "bare du har en Pioneer"!!
I 70'erne var der flere systemer, der kæmpede om brugernes gunst. Lidt på linje med VHS, Video2000 og BETA video. Desværre blev der aldrig nogen "vinder" - kun forbrugerne tabte.
CD-4 er et system udviklet af JVC o.a., og det bygger på en BÆREBØLGEFREKVENS på ca. 30KHz, der adskiller front og bagkanaler. Pladerne skulle presses specielt, og afspilles med en særlig nåleslibning, der ku' aflæse de høje frekvenser og dekode dem til hver sit linjesignal LF-LR-RL-RR. Et meget følsomt system, vel egentlig bygget lidt som stereo FM, og med begrænsninger og mange problemer til følge, hvis kabler ikke var under 100pF og nålen ikke af Shibata/Pramanik/Quadrahedral mv-type. Disse plader blev ofte benævt QUADRADISC, og JVC, Philips (Japan), Elektra, RCA, Avco for nu at nævne nogen, benyttede dette system. Når det virkede godt, var det ubetinget det system, der gav den bedste 4-kanals virkning.
QS blev udviklet af Sansui, og var bygget op omkring fase/modfase i et stereosignal. Ikke meget er udgivet i QS
SQ var ligeledes opbygget omkr. faseskift, og kunne -alt efter pengepung- dekodes rimelig godt. Der var de bedste dekodere fra Peter Scheiber og Fostex, men de kostede en hønsefarm. CBS/Columbia (nu Sony Records) lavede mange plader i dette format.
SQ og QS kræver ingen særlig nål, blot en DEKODER. CD-4 behøver særlig nål, kabler under 100pF, og en DEMODULATOR. At afspille en CD-4 plade med en ikke-egnet nål kan ødelægge de meget fine og sarte riller i de høje frekvenser, og kan gøre pladen ulidelig at lytte til gennem en CD-4 demodulator.
Der var andre systemer... Ambisonics var bare lidt ekstra "rum", UD-4 var et mix af SQ og CD-4, og jeg kender kun meget få plader lavet med dette system.
Selv bruger jeg en Sony SQD-2010 dekoder til SQ, eller min Marantz 4400's SQA-2B - det gi'r kanalseparation, men ikke som en 4-kanals båndoptagelse.
Til CD-4 bruger jeg enten min Marantz CD-400B demodulator eller min Technics SH-400 demodulator....
Mange gode plader har heldigvis fundet vej til enten SACD eller DVD-AUDIO i multi-channel, og det er langt at foretrække!
Håber, jeg har afklaret lidt... jeg har nok glemt meget, for det ER en lang historie, men forhåbentlig har det bragt lidt lys over sagen... ;-)
Bedste hilsener,
-z-
tannoy buckingham/windsor/arden/D750 - JBL L300summit - yamaha px2- px3 - ortofon jubilee/preamp jasmin 2.0LP - marantz av-8802a + mm-8077/sr9200/4400 - shengya psm300