Side 10 af 14

Re: Beogram 3000/Thorens TD124/II

Indlæg: tors 8. dec 2016 08:38
af Tonni
Helikon skrev:Jeg har ladet mig fortælle at koldpresset snake-oil skal være noget i en klasse helt for sig selv, men det skal være af første presning for at være på det højeste kvalitetsniveau. Det skal angiveligt være aldeles overlegent i forhold til alle andre typer i det kendte univers. Ja det siges endda at være det der bruges til at smøre englevinger med :QQS: så må det godt nok være godt.
Er der nogen der ved hvor det forhandles?? :Skor:

Du må ud og tappe bundkarret ude i garagen Niels! - Der står da et par liter, af den helt rigtige alder? ;)

Re: Beogram 3000/Thorens TD124/II

Indlæg: fre 24. feb 2017 00:43
af jac65
Hej, jeg har en nær ven (td124 ejer), som har været i stand til at få importeret en mængde Caltex Regal R&O 46 (B). Da olien har været noget pebret at få gennem shipping systemet, er min kammerat nødt til at tage 38 kr. for 10 ml, inkl. forsendelse og emballage. Men nu er det muligt at få en sjat af det helt rigtige lejeolie til din vintage Thorens. I kan PM'e mig, hvis det har interesse.

Re: Beogram 3000/Thorens TD124/II

Indlæg: søn 16. apr 2017 11:17
af vilmann
Nu har 124eren stået et stykke tid. Men jeg har efterhånden solgt mine andre pladepillere, så der må ske noget ;)
Jeg bestilte lidt grej hos Simone Lucchetti i Rom. Nyt mellemhjul, en rem, motorophæng.

Og husker man at sætte o-ringen rigtigt på mellemhjulet støjer det ikke ..
Godt nok var mine originale gummidimser i motorophænget ikke voldsomt slidte eller udtørrede, men Sinomes gel-dimser gav lidt mere stilhed.
idlerwheel-motorgrommets.jpg


Jeg har stadig en smule støj fra trappehjulet/remmen. Og Simones rem er en smule kortere end min originale. Og den støjer mere end min. Indtil videre er planen at give min egen rem lidt LaCrosse - og så se hvad der sker.
Jeg synes der burde være lidt mere stilhed. Det lyder - ganske svagt - som om noget rammer på.

Jeg fandt min egen lille broncering til hastighedsjusteringen. Men først da jeg splittede hele systemet ad for at få limet alu-pladen ved hastighedsvælgeren ordentligt fast.
speed-adjust.jpg

Det er mig stadig lidt af en gåde hvordan trimmeren fungerer, men det gør den altså :roll:

Et par observationer:
Motoren er stabil, men det giver ikke nødvendigvis samme hastighed hver gang. Nogle gange omkring 32,9. Nogle gange 33,3. Men hver gang stabilt.
RPM Calulator på min telefon og det indbyggede stroboskob er ikke enige. Passer stroboskobet, siger RPM calculator at den kører for hurtigt.

Konklusion indtil videre:
Det er fantastisk stykke mekanik. De har virkelig været kreative hos Thorens, når der skulle findes på løsninger.
Jeg må hellere se at få renset motoren og skiftet hvad der nu skal skiftes.
Jeg skal stadig bygge en plint.

Re: Beogram 3000/Thorens TD124/II

Indlæg: søn 16. apr 2017 11:40
af Fredmarantz
jah - den anordning omkring hastigheds - finjusteringen mangler tilsyneladende en dims - en cylindrisk ting, som skal gå ned over akslen og monteret med to såkaldte "grub-screws". Jeg erhvervede mig for et lille stykke tid siden en TD124 - og da jeg havde fået den inden for døren tog jeg billeder for at dokumentere. Blandt disse billeder er der et par stykker af selve den finjusteringsmekanisme af hastigheden, som sidder under dæk. Der kan man se, hvad du mangler. Dette eksemplar led af nogle slemme oxideringer, som også tydeligt fremgår af billederne. Men du kan tydeligt se, hvad der mangler.

Desuden vil jeg godt lige anføre, at du nok bør have i tankerne, at en "strammere" rem kan belaste motoren lidt mere end den oprindelige. Det har i hvert tilfælde vist sig på denne af mine TD124'ere, at den oprindelige rem stadig var fin og havde, hvad jeg tror er det korrekte greb. Hvis du oplever at den støjer en smule, er der også givet tip gående på at tilføre lidt talkum på kontaktsiden af remmen. Dette skulle kunne få den til at køre lidt mindre friktivt. LaCrosse'n ville jeg vente med til efter talkumforsøget.

Re: Beogram 3000/Thorens TD124/II

Indlæg: søn 16. apr 2017 12:19
af vilmann
Hov - jeg var vist ikke præcis nok i min formulering. Jeg mangler ikke noget til hastighedsreguleringen. Min "dims" med "grub screws" er bare sort. Hastighedsreguleringen fungerer.
Og når alt kommer til alt kan jeg godt regne ud hvordan. Fjeder og bronzering skal kunne bevæge sig uhindret op og ned på stangen.

Jeg prøver talkum før LaCrosse.

Din 124er der må have stået i et skur i mange år. Hvordan får man den til at blive god igen?

Re: Beogram 3000/Thorens TD124/II

Indlæg: søn 16. apr 2017 12:33
af Fredmarantz
vilmann skrev:Din 124er der må have stået i et skur i mange år. Hvordan får man den til at blive god igen?


Den har stået i en antikforretnings "lager" i en årrække - gætter jeg. Uopvarmet og nok også noget fugtigt i perioder - bestemt Ikke godt :shock: . Ved besigtigelse af oxideringsskaderne kunne jeg konstatere, at visse skruer - samt den viste finjustringsmekanisme samt"trækstangen", som går på tværs under værket, havde et udseende som hastighedsfinjusteringen, som du kan se på bilederne. Jeg har i mellemtiden anskaffet mig et par af delene fra Ebay, kannibaliseret fra en tilsvarende. Desuden har jeg afrenset oxideringerne med glaspen og tilført lidt sejtflydende olie til de dele, hvor den oprindelige overfladebehandling så er blevet fjernet (både af oxideringen og mig)-
Nu er den relatvit flot underneden - og kører virkelig godt. Motoren har jeg med substantiel hjælp fra KlausM og Tonni renoveret og det kører som smurt :thumbsup: . Dog mangler jeg lige at adressere selve centerspindelen - hvor jeg påtænker at udskifte trustplate og bundforseglingen - samt udskifte den nuværende olie med Robbie Sheridans olie i lejet (Tak til His067/Frederik). Selve lejet fejler ikke noget og heldigvis kan man sige, at de dele, som jeg har opdaget var angrebne, nu enten er blevet skiftet eller oxideringerne er fjernet og påført olie.

Du/man kan læse lidt om mit fund og min proces indtil nu - her:

http://vintagehifi.dk/forum/viewtopic.php?f=558&t=9295

Vh
Freddy

Re: Beogram 3000/Thorens TD124/II

Indlæg: man 17. apr 2017 20:54
af vilmann
vilmann skrev:Jeg prøver talkum før LaCrosse.


Og det var en god ide. Den lokale Fakta havde selvfølgelig talkum på babyhylden. Det fungerer meget godt - støjen er reduceret temmelig meget.
Faktisk tror jeg mellemhjulet er støjer mest nu - men det bliver en anden gang jeg ser på det.

Re: Beogram 3000/Thorens TD124/II

Indlæg: man 17. apr 2017 21:20
af bjerager
vilmann skrev:
vilmann skrev:Jeg prøver talkum før LaCrosse.


Og det var en god ide. Den lokale Fakta havde selvfølgelig talkum på babyhylden. Det fungerer meget godt - støjen er reduceret temmelig meget.
Faktisk tror jeg mellemhjulet er støjer mest nu - men det bliver en anden gang jeg ser på det.



Ved siden af lasagne på tube?

Re: Beogram 3000/Thorens TD124/II

Indlæg: tirs 18. apr 2017 00:46
af vilmann
bjerager skrev:
vilmann skrev:
vilmann skrev:Jeg prøver talkum før LaCrosse.


Og det var en god ide. Den lokale Fakta havde selvfølgelig talkum på babyhylden. Det fungerer meget godt - støjen er reduceret temmelig meget.
Faktisk tror jeg mellemhjulet er støjer mest nu - men det bliver en anden gang jeg ser på det.


Ved siden af lasagne på tube?

Lige præcis. Talkum er jo også til babyer.

Nu er dyret samlet og spiller i den originale plint fra B&O. Mest af alt fordi jeg ikke har andet at spille LPer på lige nu.
B&O får ingen point for den plint. Det er noget bras. Den forstærker hvad der måtte være af støj. Den er bygget grimt og er svær at montere 124eren i. Men i den mindste er den pæn udenpå.

2017-04-18 00.05.48.jpg

Armen er en Nottingham Analogue Ace Space som ellers bare ligger på hylden. Pickup er en Dynavector 10x5.
Det spiller fint, men jeg savner lidt ro i lydbilledet. Noget skal gøres ved den plint!

Jeg får en SME 3009 S2 i næste uge. Og jeg har en Excel ES70-S liggende. Og Shibata-nål til den. Der er vist masser af underholdning i det setup.

Re: Beogram 3000/Thorens TD124/II

Indlæg: tirs 18. apr 2017 07:52
af KlausM
vilmann skrev:Faktisk tror jeg mellemhjulet er støjer mest nu - men det bliver en anden gang jeg ser på det.


Jeg har linket til det her trick før, men det nedsatte støjen fra mit mellemhjul gevaldigt:

http://www.vintagehifi.dk/forum/viewtopic.php?f=558&t=523&start=45#p4485

Mvh Klaus

Re: Beogram 3000/Thorens TD124/II

Indlæg: tirs 18. apr 2017 23:41
af vilmann
KlausM skrev:
vilmann skrev:Faktisk tror jeg mellemhjulet er støjer mest nu - men det bliver en anden gang jeg ser på det.


Jeg har linket til det her trick før, men det nedsatte støjen fra mit mellemhjul gevaldigt:

http://www.vintagehifi.dk/forum/viewtopic.php?f=558&t=523&start=45#p4485

Mvh Klaus


Det ser nogenlunde nemt ud. Værd at prøve.

Til gengæld forsvinder det der talkum ret hurtigt igen ...

Re: Beogram 3000/Thorens TD124/II

Indlæg: tirs 18. apr 2017 23:49
af vilmann
Erfaringer med plademåtter?
Umiddelbart er jeg ikke voldsomt begejstret for den originale gummidims. En Fletchermat er bedre. Men det er noget rod ikke at have 45rpm-adapteren siddende omkring centertappen.
Jeg synes ikke rigtig jeg får andet på google end at man kan køb en erstatningsgummimåtte.

Re: Beogram 3000/Thorens TD124/II

Indlæg: ons 19. apr 2017 09:59
af Ehapa
vilmann skrev:Erfaringer med plademåtter?
Umiddelbart er jeg ikke voldsomt begejstret for den originale gummidims. En Fletchermat er bedre. Men det er noget rod ikke at have 45rpm-adapteren siddende omkring centertappen.
Jeg synes ikke rigtig jeg får andet på google end at man kan køb en erstatningsgummimåtte.


Hey, jeg har brugt denne indermåtte på min ekser. 124, jeg synes det er et "must have" for enhver 124 ejer, alle de
De 124 jeg har set har skævt slidtage på de sorte gummidutter, og den øverste tallerken kører derfor en smule skævt...har jeg ret?, med denne måtte er alu tallerken meget mere stabil, den er lige til at ligge på uden nogen mods. Jeg bilder mig også ind at lyden bliver bedre...synes at Cork fungere godt som plademåtter.

Altså den ligger indenunder top alu tallerken og ses derfor ikke.

https://picclick.co.uk/THORENS-TD124-Xa ... 16794.html

Re: Beogram 3000/Thorens TD124/II

Indlæg: ons 19. apr 2017 21:18
af vilmann
Det lyder fornuftigt. Jeg antager men fjerner de sorte gummidutter før korkmåtten lægges ind?
Hvad med selve gummimåtten?

Evox fik mig andetsteds, uden at han aner det, mindet om at jeg har en Hadcock arm.
Nottingham-armen var lidt tam i længden - Hende den langhårede sagde at det lød bedst med jazz. Men sådan skal det jo ikke være. Det er nok ikke det fede match.
Men Hadcock og Garrott-pickuppen gør det vist meget godt. Lad os se om det også holder i morgen. Så er armen da i hvert fald også retro-agtig ;)
2017-04-19 20.36.18.jpg

Re: Beogram 3000/Thorens TD124/II

Indlæg: ons 19. apr 2017 21:21
af evox
:thumbsup: