"Nyt" vintage-udstyr

Skriv her hvis du ikke kan finde en passende kategori til dit emne.

"Nyt" vintage-udstyr

Indlægaf mcs_5 » man 7. nov 2011 16:45

Hvor tit får man udstyr i original emballage - der aldrig har været åbnet?

Men idag kom der en kasse fra .de. I den var der blandt andet sådan en:

Billede

Billede

Og her et typeskilt, så man kan se hvad der er i (og så var det slut med det moderne design ;)). Og prisen var 670 Mark...

Billede

Ja, den er jo desværre lidt ny. Men modellen er fra '86, så mon ikke det går?

Og ja, der er også noget i kassen:

Billede

Billede

Og bagside med pukkel:

Billede

Man kan også ane en mystisk mekanisk opbygning, som også kan ses her:

Billede

Mere om det, når vi kommer til indmaden...

Der er også litteratur med! Inkl. en komplet liste over serviceværksteder i DDR. Jeg synes VEB Dienstleistungskombinat lyder som et godt værksted :Thumpsup:

Billede

Billede

Og selvfølgelig et diagram:

Billede

Her kommer vi så til indmaden:

Billede

Og "puklen" gemte på en ferritantenne:

Billede

Baggrundsinfo senere - der skal arbejdes også :evil:

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
 
Indlæg: 2254
Tilmeldt: 29 apr 2010
Geografisk sted: Sønderjylland
Lokalitet: Haderslev

Re: "Nyt" vintage-udstyr

Indlægaf Tube mania » man 7. nov 2011 17:07

Den er da nuttet...
Luxman SQ38-DUAL CS5000-McIntosh- AMT1 -Altec Lansing model 19- Rectiliniar High Boy-Arena HT25

If your amp not damp turn the volume up a bit more..



.
Brugeravatar
Tube mania
 
Indlæg: 1686
Tilmeldt: 12 maj 2010
Geografisk sted: Øst Jylland
Lokalitet: Horsens området

Re: "Nyt" vintage-udstyr

Indlægaf Fredmarantz » man 7. nov 2011 18:32

Ja- for sulen da!

Det er uhyre sjældent at se - og der mangler jo ikke noget!


Vh
Freddy
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 7442
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning

Re: "Nyt" vintage-udstyr

Indlægaf Boptilyoudrop » man 7. nov 2011 19:41

Den skal nok kunne suge noget Qualität Rundfunksendungen aus dem großen deutschen Äther...

Tillykke
Boptilyoudrop
 
Indlæg: 1131
Tilmeldt: 13 maj 2010
Geografisk sted: Sy'fyn, græs mellem tæer, vand mellem øer og solen foroven
Lokalitet: Faaborg opland

Re: "Nyt" vintage-udstyr

Indlægaf zaragon » man 7. nov 2011 21:52

utroligt!! Til lykke! Hvor finder man sådan noget henne?

...og ja, de "sugede", de gamle tyske receiver/tunere... havde engang en Braun Regie 510, og hold da helt Fetterlein-fest, den ku' levere sugemærker til hele bundtet! ;-) Oplever lidt af det samme, når jeg leger med min Telefunken TRX-2000 - den kan også den slags! Tyskerne dengang var de rene IGLER til at lave "long-range-tuner-dele"!!! ;-)

Herligt at læse om NOS!
bedste hilsener,
-z-
tannoy buckingham/windsor/arden/D750 - JBL L300summit - yamaha px2- px3 - ortofon jubilee/preamp jasmin 2.0LP - marantz av-8802a + mm-8077/sr9200/4400 - shengya psm300
zaragon
 
Indlæg: 265
Tilmeldt: 02 okt 2011
Geografisk sted: Sjælland
Lokalitet: TimBuk2

Re: "Nyt" vintage-udstyr

Indlægaf mcs_5 » tirs 8. nov 2011 04:33

Og så lidt baggrund...

Der var i DDR to firmaer der lavede komplette anlæg (der var en del flere der kun lavede f.eks. receivere eller højttalere) - Stern-Radio Berlin og Stern-Radio Sonneberg. HMK100 anlægget, som jeg havde det meste af med til sidste Hald-bal, kommer fra Berlin. Min nye "nye" tuner kommer fra Sonneberg, og er en del af S3930 anlægget.

Det anlæg startede som S3000 (1982), der var 30cm bredt. Med så passede pladespilleren jo ikke i størrelse, når det hele skulle stavles, som det var moderne i 80'erne. Derfor blev det i 1984 til S3900, der var 39cm bredt (DDR standard). Det er også grunden til den interessante mekaniske opbygning. Her er et billede af ST3000 tuneren (hugget fra nettet):

Billede

Ja, rigtigt gættet. Da man skulle lave et 39cm anlæg, forlængede man bare kassen i den ene side, og flyttede nettrafoen ;)
Det galt iøvrigt hele anlægget... I 1986 kom den "videreudviklede" version af anlægget S3930 så på markedet. I tunerens tilfælde, består ændringerne kun i at FM-båndet er udviddet fra 104 til 108MHz, og der er sparet én transistor i strømforsyningen. Den sidste version af anlægget kom i '89. Her blev der sat træklodser på siderne, så bredden kom op på 43cm (I kid you not ;)). Den version blev produceret indtil starten af 90'erne - tilsidst med navnet TechniSound. Måske havde TechniSat købt fabrikken? - de købte i hvert fald Elektrotechnik Eisenach.

Der er rigtigt mange dele i S3930 serien. Enkeltkassette, dobbeltkassette, tre forstærkere, to tunere, en receiver (leveret af Rema), en equalizer, et lysshow(!) og tre pladespillere. Så jeg regner ikke med en komplet samling, som jeg næsten har af HMK100...

Anlægene fra Sonneberg var i den billigere ende. Et HMK100 anlæg (bånd, plade, tuner, forstærker og højttalere) kostede ca. 6000 mark. Et S3930 anlæg kostede "kun" ca. 4400 mark. Den lavere pris kan ses i de generelt mere skrabede konstruktioner (når man studerer diagrammerne, altså). Det var i nogle tilfælde heller ikke den allernyeste teknik. ST3930 tuneren, som jo egentlig var fra '82, var ikke frygteligt moderne i '89. Drejekondensatorer (3 sektioner i FM-delen, Kjeld :)) og derfor ingen faste stationer f.eks. Men umoderne behøver ikke at betyde dårlig. Jeg testede lige hurtigt med en krokodilleledning på antennebøsningen, og der kom fuldt udslag og lys i stereolampen mange steder på skalaen. De tyske stationer fangede den også - dog ikke i stereo...

Det eneste den fejlede efter 22 år på lager, var at AM drejekondensatoren sad (meget) fast. Efter lidt tunerspray kunne jeg dreje den med vold. Og efter lejerne fik lidt af Kjeld's vidundermiddel, kan den køre helt frit igen :Thumpsup:

zaragon skrev:utroligt!! Til lykke! Hvor finder man sådan noget henne?

Bayern! Der er nogle på eBay engang imellem. De har været ret dyre, man da jeg nu fandt en billig en, kunne jeg ikke lade være med at købe den :)

Spørgsmålet er så, hvad tunere laver på et lager i Bayern i 22 år? Nogle bud?

Grunden til at det kun er tunere (tilsyneladende) der er overskud af, er nok den "socialistiske produktion" (et skolefag iøvrigt :Skor:). Fabrikkerne lavede et produkt af gangen, og de lavede lige så mange som de skulle efter (femårs)planen. At salget faldt efter murens fald, og at DDR senere gik over til D-mark, og produkterne derfor blev usælgelige (100% prisstigning!) betød ingenting. Fabrikkerne fortsatte bare med at spytte produkter ud. Det resulterede også i en masse "halve" produkter. Fjernsyn f.eks. (et af DDRs vigtigste eksportprodukter), blev produceret mange steder. En fabrik producerede et modul, en anden fabrik et andet modul osv. Så da produktionen af de gamle TV-modeller blev stoppet, var der en masse moduler tilovers. De tyske postordrefirmaer sælger stadig ud af dem... Det er også det overskud motoren i min pladespiller kommer fra.

Nå, nu er det vidst sengetid :Skor:

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
 
Indlæg: 2254
Tilmeldt: 29 apr 2010
Geografisk sted: Sønderjylland
Lokalitet: Haderslev

Re: "Nyt" vintage-udstyr

Indlægaf zaragon » tirs 8. nov 2011 22:31

Hej Mikkel - hold da helt op!Tak for en god og fyldestgørende forklaring og indsigt!! Rigtig sjov læsning!

Bedste hilsener,
-Z-
tannoy buckingham/windsor/arden/D750 - JBL L300summit - yamaha px2- px3 - ortofon jubilee/preamp jasmin 2.0LP - marantz av-8802a + mm-8077/sr9200/4400 - shengya psm300
zaragon
 
Indlæg: 265
Tilmeldt: 02 okt 2011
Geografisk sted: Sjælland
Lokalitet: TimBuk2


Tilbage til Andet vintage-udstyr



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 56 gæster