Børneværelse #4 - Danish Design

Skriv her hvis du ikke kan finde en passende kategori til dit emne.

Børneværelse #4 - Danish Design

Indlægaf mickr » ons 20. jun 2012 11:14

Så er den gal igen: Endnu et børneværelse skal fyldes af dejlig varm vintagehifi-vellyd.

Lille Asger på to måneder skal lulles i søvn til tonerne af Mozart og andet stille klavermusik, samt gode gamle danske vuggeviser, så han ikke glemmer sit nationale ophav. Asger er nemlig udlandsdansker og bor i Frankfurt sammen med sine danske forældre. Musikken skal afspilles på vinyl. Det kan faderen godt se, efter at jeg har gennemført et par hyggelige komparative lyttesessions med ham. Desuden skal farmands gamle Shubidua og Bølle Bob-plader hentes op fra kælderen, og indgå i den almene børneopdragelse. Jagten ér gået ind på Cirkeline, Sørøver Sally, Bennys badekar og lignende.

Jeg havde egentlig samlet et ganske vellydende lille anlæg, bestående af en Luxor 3079 receiver, en Philips 312 Electronic pladespiller og et par (stærkt modificerede) Beovox S25 højttalere, men jeg kunne imidlertid hurtigt fornemme at især receiveren, måske ikke havde samme æstetiske appeal som f. eks. højttalerne. Der er jo også WAF'en at tage hensyn til på et børneværelse. Den nybagte far begyndte henført at tale om hvor flotte de gamle Beocenter-anlæg jo også var. Og flotte det er de da også, men det var nu ikke lige det jeg havde tænkt mig.

Det ender nok med noget i nærheden af Beocenter 7000, men før jeg trykker på aftrækkeren, ville jeg lige høre om hvad I synes. Findes der bedre danskproducerede anlæg, der samtidig er flotte på Danish Design-måden? Jeg tror ikke at der er stemning for noget af det helt gamle B&O med "regnestok".
Brugeravatar
mickr
 
Indlæg: 390
Tilmeldt: 01 feb 2012
Lokalitet: Århus

Re: Børneværelse #4 - Danish Design

Indlægaf his067 » ons 20. jun 2012 14:47

Lydmæssigt er Beocenter 7000-9000 nok det bedste, tæt forfulgt af Beomaster 6000 (ikke 8000), Beocord 6000, 8000, eller 9000 og en Beogram 6000. Problemet er bare at der ikke er nok indgange til en CD (Beogram CD50? Den lyder vidst ikke godt, men passer i designet.)
Ellers ville jeg have gået efter Regnestokken.....
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, Ortofon SPU Royal N, (Jubilee) og en masse andre pickupper, NLE17/CT102, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Brugeravatar
his067
Redaktør
 
Indlæg: 3828
Tilmeldt: 09 aug 2010
Geografisk sted: Aberdeen (Det rigtige Whiskybælte. Nærmeste Brænderi: Glen Garioch)
Lokalitet: Aberdeen, Skotland

Re: Børneværelse #4 - Danish Design

Indlægaf Ehapa » ons 20. jun 2012 16:37

Regnestokken! til EL forbruget... ;)
Ehapa
 
Indlæg: 874
Tilmeldt: 26 maj 2010
Lokalitet: Frederiksberg

Re: Børneværelse #4 - Danish Design

Indlægaf kbekke » ons 20. jun 2012 18:28

For Guds skyld: lad det blive en Beomaster 3000 - den originale:

Billede

http://beocentral.com/beomaster3000-1970s

Det bliver ikke meget mere Danish Design-agtigt og iøvrigt det helt rigtige valg til et børneværelse. Ingen knapper, der kan blive pillet af og spist... og nu hvor han også har fået dogmehøjtalere, der passer til?

:D
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1345
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Børneværelse #4 - Danish Design

Indlægaf his067 » ons 20. jun 2012 18:42

Kunne man ikke også få Beomaster 3000 med indbygget pladespiller?
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, Ortofon SPU Royal N, (Jubilee) og en masse andre pickupper, NLE17/CT102, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Brugeravatar
his067
Redaktør
 
Indlæg: 3828
Tilmeldt: 09 aug 2010
Geografisk sted: Aberdeen (Det rigtige Whiskybælte. Nærmeste Brænderi: Glen Garioch)
Lokalitet: Aberdeen, Skotland

Re: Børneværelse #4 - Danish Design

Indlægaf Captain Phoenix » ons 20. jun 2012 21:13

his067 skrev:Kunne man ikke også få Beomaster 3000 med indbygget pladespiller?

Jeps - den hedder Beocenter 3500 og ser sådan ud http://beophile.com/?page_id=421
Efter min mening værd at overveje: Beomaster 3000 (og altså også Beocenter 3500) er vel noget af det mest klassiske B&O-design. Bemærk dog at pladespillerdelen i 3500'eren er den "ældre" generation ift Beocenter 7000 (og pick-up'erne tilsvarende måske ikke helt op til standard).
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2594
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: Børneværelse #4 - Danish Design

Indlægaf mcs_5 » ons 20. jun 2012 21:38

Captain Phoenix skrev:(og pick-up'erne tilsvarende måske ikke helt op til standard).

Måske ikke - men de er glimrende til at spille musik alligevel.

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen
Brugeravatar
mcs_5
Branchemedlem
 
Indlæg: 2254
Tilmeldt: 29 apr 2010
Geografisk sted: Sønderjylland
Lokalitet: Haderslev

Re: Børneværelse #4 - Danish Design

Indlægaf mickr » tors 21. jun 2012 00:26

Kbekke, som må være verdens flinkeste mand, har generøst foræret Asger dogme-Beovox 2600'erne.

Når han så samtidig anråber højere magter og bønligt beder om at der kommer noget regnestok ind på det børneværelse, og samtidig er snedig nok til at anføre at alt andet jo vil være decideret uforsvarligt, med knapper der kan falde af og kvæle det stakkels barn, må man jo bøje sig i støvet. Det er eddermaneme vintagehifidedikation, som maner til respekt.

Jeg har allerede sendt de nybagte forældre en mail om at de nok hellere må indstille sig på at lære at se skønheden i nogle flotte polycarbonat-skydepotmetre der glider ubesværet hen over noget børstet aluminium af højeste klasse, medmindre selvfølgelig at de ønsker at se sig selv udstillet på Frankfurter Allgemeines forside som endnu et indvandrerpar der lod deres barn vansmægte generelt, og endda udsatte det for livstruende løstsiddende plastikknapper, fordi de var på en misforstået nationalistisk mission.

Der skal oldschool regnestok ind på det børneværelse om det så bliver det sidste jeg gør!

Kan i (og kbekke) acceptere at det bliver i form af et Beocenter 3500-anlæg, eller skal det være seperate enheder? Hvad skal jeg forvente at betale for et velfungerende eksemplar (med en pick up der ikke synger på sidste vers) ?
Brugeravatar
mickr
 
Indlæg: 390
Tilmeldt: 01 feb 2012
Lokalitet: Århus

Re: Børneværelse #4 - Danish Design

Indlægaf mickr » ons 4. jul 2012 23:53

Der er ikke sket så meget mere med dette projekt, mest fordi jeg ikke har modtaget et eneste bud på min købsannonce. Måske meget godt, for nu læser jeg jo at sådan en gammel dame fra Struer, nærmest må og skal have den helt store tur, med udskiftning af mere end 70 kondensatorer og meget andet, før man på forsvarlig vis kan stille den ind på et børneværelse i Frankfurt.

Mine evner rækker slet ikke til noget sådant, og et fuldt serviceret eksemplar sprænger jo nok mit budget med adskillige tusinde kr.

Er jeg slået hjem til start - og skal kigge efter noget Beocenter 7000-agtigt? Er der andet danskproduceret vintagehifi, man kunne forestille sig?

Jeg har 1500,- absolut max. 2000,- at investere i projektet, og skal bruge en forstærker/receiver der ud over indgang til pladespiller har mindst en AUX-indgang og en pladespiller. Alt skal være kosmetisk og funktionelt i orden, ikke nødvendigvis "som nyt" men pænt. Asgers mor vil jo også have sin daglige gang på børneværelset. Højttalere haves - tak Kim :Thumpsup:
Brugeravatar
mickr
 
Indlæg: 390
Tilmeldt: 01 feb 2012
Lokalitet: Århus

Re: Børneværelse #4 - Danish Design

Indlægaf kbekke » tors 5. jul 2012 00:36

mickr skrev:Der er ikke sket så meget mere med dette projekt, mest fordi jeg ikke har modtaget et eneste bud på min købsannonce. Måske meget godt, for nu læser jeg jo at sådan en gammel dame fra Struer, nærmest må og skal have den helt store tur, med udskiftning af mere end 70 kondensatorer og meget andet, før man på forsvarlig vis kan stille den ind på et børneværelse i Frankfurt.

Mine evner rækker slet ikke til noget sådant, og et fuldt serviceret eksemplar sprænger jo nok mit budget med adskillige tusinde kr.

Er jeg slået hjem til start - og skal kigge efter noget Beocenter 7000-agtigt? Er der andet danskproduceret vintagehifi, man kunne forestille sig?

Jeg har 1500,- absolut max. 2000,- at investere i projektet, og skal bruge en forstærker/receiver der ud over indgang til pladespiller har mindst en AUX-indgang og en pladespiller. Alt skal være kosmetisk og funktionelt i orden, ikke nødvendigvis "som nyt" men pænt. Asgers mor vil jo også have sin daglige gang på børneværelset. Højttalere haves - tak Kim :Thumpsup:


Nu skal man jo ikke læse alt hvad man læser 100% bogstaveligt. Der er forskel på at burde og på at skulle. Ligesom der er forskel på en Beolab 5000 fra 1967 og et Beocenter, der er måske 10 år yngre. Jeg tror det varer længe inden lille Asger begynder at bekymre sig om designfaktoren på sit nye anlæg eller om, hvornår der sidst er skiftet kondensatorer :D Og endelig så skal man aldrig gøre, hvad andre (inklusiv mig selv) synes.

-Man skal gøre lige præcis det, man selv synes.

Og hvis du synes, så kan du jo invitere mig på en øl og en pølse. Så tager jeg min dogmereceiver og en sl-1500 med. Så sætter vi dem til dine/mine dogmehøjtalere og du afgør om det er noget, der skal til Frankfurt eller ej.

Det er ikke dansk design, men det er vintage, det virker og det er mageligt indenfor dit budget. Du kan selvfølgelig også prøve at finde noget andet. Det er helt fint med mig. Bare et tilbud.

Kim
Ornithology
Brugeravatar
kbekke
 
Indlæg: 1345
Tilmeldt: 27 jul 2011
Lokalitet: Vejle

Re: Børneværelse #4 - Danish Design

Indlægaf his067 » tors 5. jul 2012 13:42

Da jeg vidst nok er oprindelsen til det magiske tal "mere end 70 kondensatorer" vil jeg da lige helt støtte kbekke. Der er ingen grund til at skifte hele bollesjejsen, hvis det bare skal virke (og begge mine Beolabber virkede før indgreb).

Der er heller ingen grund til at være bekymret over elektrisk sikkerhed: DEMKO var utroligt konservative og en DEMKO godkendelse krævede de mest utrolige stress-tests. Så hvis anlægget virker, så er det godt nok.

Jeg har selv været heldig flere gange med Beocenter 7000-9000. Glasfronterne falder ofte af, fordi den dobbeltsidede tape forvitrer. Efter en grundig rengøring (uden skarpe genstande og opløsningsmidler, men med en god dosis "label remover"!!!!!) som fjerner ALT det gamle stads, kan man sætte ny tape på og voilá, så har man en velfungerende casette/radio/CD spille. Den sidste jeg købte på eBay kostede mig den kongelige sum af 500 kr. Alle pengene værd!!
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, Ortofon SPU Royal N, (Jubilee) og en masse andre pickupper, NLE17/CT102, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Brugeravatar
his067
Redaktør
 
Indlæg: 3828
Tilmeldt: 09 aug 2010
Geografisk sted: Aberdeen (Det rigtige Whiskybælte. Nærmeste Brænderi: Glen Garioch)
Lokalitet: Aberdeen, Skotland

Re: Børneværelse #4 - Danish Design

Indlægaf Cinemad » tors 5. jul 2012 17:59

Hvad med at gå efter en Beomaster 2000 (modellen fra firserne). Der er i hvert fald ingen knapper der kan blive spist :lol:
Største problem vil være en lille hånd der lægger sig på volumen knappen. Så bliver der enten helt stille, ellers også finder du ud hvor meget larm såda en kan lave :Thumpsup:

De er rimelig tit til salg til 400-500kr og der skulle ikke være noget bøvl med dem. Pladespilleren kunne fx være en Beogram 1700 eller RX, her er tonearmen så let at pickupen efter sigende skulle kunne tåle en tur hen over pladen, men jeg har nu aldrig turdet teste :Skor:
Learning by doing wrong.
Brugeravatar
Cinemad
 
Indlæg: 205
Tilmeldt: 24 apr 2012
Geografisk sted: Midtsjælland
Lokalitet: Hvalsø

Re: Børneværelse #4 - Danish Design

Indlægaf ferr31 » tors 5. jul 2012 18:02

Hej nu ved jeg ikke om det helt er sådan en du søger men der er da pladespiller i ;)

http://www.guloggratis.dk/radio-tv/bang ... n-og-radio

Mvh.

Nils
Mvh.
Nils
Brugeravatar
ferr31
 
Indlæg: 958
Tilmeldt: 09 jan 2011
Geografisk sted: Østfyn
Lokalitet: Nyborg

Re: Børneværelse #4 - Danish Design

Indlægaf Captain Phoenix » tors 5. jul 2012 18:42

mickr skrev:Der er ikke sket så meget mere med dette projekt, mest fordi jeg ikke har modtaget et eneste bud på min købsannonce. Måske meget godt, for nu læser jeg jo at sådan en gammel dame fra Struer, nærmest må og skal have den helt store tur, med udskiftning af mere end 70 kondensatorer og meget andet, før man på forsvarlig vis kan stille den ind på et børneværelse i Frankfurt.

Tror ikke det er nødvendige m. total-udsk. af alle kondensatorer.
Der en Beocenter 3500 til småpenge her: http://www.dba.dk/stereoanlaeg-bo-beoce ... illeder/1/
Der er da til at have med at gøre!
Skynd dig nu at købe den - det er lige i nærheden - inden en anden her inde snupper den... :Skor:
Senest rettet af Captain Phoenix tors 5. jul 2012 23:35, rettet i alt 1 gang.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2594
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: Børneværelse #4 - Danish Design

Indlægaf his067 » tors 5. jul 2012 18:59

Captain Phoenix skrev:
mickr skrev:Der er ikke sket så meget mere med dette projekt, mest fordi jeg ikke har modtaget et eneste bud på min købsannonce. Måske meget godt, for nu læser jeg jo at sådan en gammel dame fra Struer, nærmest må og skal have den helt store tur, med udskiftning af mere end 70 kondensatorer og meget andet, før man på forsvarlig vis kan stille den ind på et børneværelse i Frankfurt.

Tror ikke det er nødvendige m. total-udsk. af alle kondensetorer.
Der en Beocenter 3500 til småpenge her: http://www.dba.dk/stereoanlaeg-bo-beoce ... illeder/1/
Der er da til at have med at gøre!
Skynd dig nu at købe den - det er lige i nærheden - inden en anden her inde snupper den... :Skor:


Helt Klart: Skynd dig!!!
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, Ortofon SPU Royal N, (Jubilee) og en masse andre pickupper, NLE17/CT102, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Brugeravatar
his067
Redaktør
 
Indlæg: 3828
Tilmeldt: 09 aug 2010
Geografisk sted: Aberdeen (Det rigtige Whiskybælte. Nærmeste Brænderi: Glen Garioch)
Lokalitet: Aberdeen, Skotland


Tilbage til Andet vintage-udstyr



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 64 gæster