For 25 år siden fortalte Colin fra University Audio i Cambridge, at det bedste anlæg de nogensinde havde installeret var B&O Ouverture, Beard P35 og et sæt Sonus Faber. Jeg har altid syntes, at det lød som en interessant kombination.
Fornyligt fandt jeg en Ouverture på eBay for £190. Jeg sidder nu og lytter til til den som front-end til mine Radford MA50 og Audio Energy AE1. Jeg har kun lyttet i ti-tyve minutter og Radforderne har ikke været i brug i de sidste to måneder og er nok ikke rigtigt varmet op endnu. MEN.....Det er godt, temmeligt godt, faktisk noget af det bedste jeg har hørt (ihvertfald på CD. Jeg har ikke prøvet de andre inputs endnu).
Nu skal jeg så have fundet ud af at sætte min Thorens/NLE Riaa på den og få sluttet subwooferen til. Men altså--det lyder sgu godt.
Er der nogen af jer andre der har prøvet sådan nogle "skæve" kombinationer?