Side 1 af 1

2235 h hjælp jeg har et kæmpeproblem med mine subwoofere

Indlæg: man 24. dec 2018 01:46
af HHS
Hjælp, jeg har fået problemer af værste slags:
Mine subwoofere med 2235 h enheder er nede omkring coma scale 3, den sidste gik ned i går, bedst som jeg tror, at den nok lige kan skralde julen over.
Kort: Ophængene /foams ( eller hvad det nu hedder) er færdige ved musikken, og skal, efter ca 15 år allerede udskiftes igen.

Jeg har fundet to firmaer, som har de stumper, der skal bruges: "Simply Speakers" eller "midwestspeaker"
Er der nogen der har erfaring med disse eller er der andre, man hellere skal kaste sig over ? Jeg er egentlig temmelig ligeglad med deres priser, det vigtigste er deres produktkvalitet.

Men ellers; glædelig jul til alle i dette herlige forum. Selv har jeg foreløbig ikke bidraget med noget som helst, men læser gerne og med stort udbytte i det

Med venlig hilsen
Hans Henrik

Re: 2235 h hjælp jeg har et kæmpeproblem med mine subwoofere

Indlæg: man 24. dec 2018 01:52
af Fredmarantz
Hvis prisen er ligegyldig, så vil jeg klart anbefale en reconing, som JBL også selv anbefaler. Der kan være et problem med at skaffe de originale recone-kits pt. - hør evt. vores bruger "nillerviborg" ad- han er ret skarp på dette og kan udføre det rette ( og autoriserede) reconingsarbejde. Han holder til i .....ja...Viborg.

Lad os høre, hvad det bliver til - vi er flere, der altid har stor interesse i dette.

Ophængene holder altid mellem 15 og 20 år alt efter hvilke omgivelser - gasser - sollys (UV) - fugtighed - temperatur mv. som de har været udsatte for.

Reconing: udskiftning af pap - svingspole + ophæng
Refoaming: Udskiftning af skumophæng alene.

Vh
Freddy

Re: 2235 h hjælp jeg har et kæmpeproblem med mine subwoofere

Indlæg: man 24. dec 2018 01:55
af Fredmarantz

Re: 2235 h hjælp jeg har et kæmpeproblem med mine subwoofere

Indlæg: man 24. dec 2018 08:59
af KlausM
HHS skrev:Jeg har fundet to firmaer, som har de stumper, der skal bruges: "Simply Speakers" eller "midwestspeaker"
Er der nogen der har erfaring med disse eller er der andre, man hellere skal kaste sig over ? Jeg er egentlig temmelig ligeglad med deres priser, det vigtigste er deres produktkvalitet.

Jeg har aldrig forstået, hvorfor JBL enheder absolut skal have skiftet hele membranen og ikke kun kanterne, som man ellers gør på alle andre mærker enheder.

Mht kantleverandører "over there", er jeg ikke så imponeret over "simply speakers", Midwestspeaker kender jeg ikke, jeg har tidligere brugt "Speaker Works Northwest" efter anbefaling, og været meget tilfreds med deres produkter, jeg har ikke arbejdet med JBL enheder, men de har kanter til din enhed. Når jeg ikke bruger speaker works northwest mere, er det fordi jeg blev træt af toldbehandlingsgebyret, men jeg synes egentlig at deres kanter var bedre (mere korrekte), end dem jeg køber i dag fra Fred Buist/Audiofriends

http://www.speakerworks.net/

Mvh Klaus

Re: 2235 h hjælp jeg har et kæmpeproblem med mine subwoofere

Indlæg: man 24. dec 2018 10:43
af hificlassic
basrep.dk kan jo også snildt sætte nye kanter på dine 2235

Re: 2235 h hjælp jeg har et kæmpeproblem med mine subwoofere

Indlæg: man 24. dec 2018 11:40
af ferr31
Jeg har på anbefaling købt hos ham her på ebay, og ja de blev taget i tolden :?
https://www.ebay.co.uk/sch/m.html?_odkw ... l&_sacat=0

Re: reparation - hvem hvor ?

Indlæg: man 24. dec 2018 13:07
af HHS
Mange tak for de gode råd og informationer. Jeg havde ikke ventet en så hurtig respons. Husk jeres and !

Jeg tager nok kontakt tilSound2vision, de får jo positiv omtale og så bor de klogeligt nok på fastlandet. Lutter plusser

Jeg kan fortælle, at kantophænget er mørt og gennemhullet. Men Membranen/pappet har det tilsyneladende fint, der er intet at se og den giver sig pænt og symetrisk, hvis man skubber til den med nogle fingre.
Faktisk har de været refoamet ca. år 2003-4 men ikke af mig selv og jeg vil også denne gang kun meget nødigt selv give mig i kast med det.
De er ikke til salg, jeg jeg haft dem i plus 30 år og de må gerne holde min tid ud. Tror jeg nok

MVH/Hans Henrik

Re: 2235 h hjælp jeg har et kæmpeproblem med mine subwoofere

Indlæg: man 24. dec 2018 13:48
af hmt
Helt klart anbefaling af Sound2vision herfra. Pøj pøj med projektet!

Vh
Henrik

Re: 2235 h hjælp jeg har et kæmpeproblem med mine subwoofere

Indlæg: tirs 25. dec 2018 18:06
af Hackenberg
Jeg ville altid skifte kanter hvis membran/svingspole er ok. Recone-Kits er skide dyre hvis de er originale og problematiske hvis det er noget kopiklyt som kan betales. Jeg har aldrig haft problemer med kanter fra Audio friends til JBL. Generelt bytter de gerne hvis man har fået noget der ikke passer helt og man kan altid spørge først.

Re: 2235 h hjælp jeg har et kæmpeproblem med mine subwoofere

Indlæg: ons 26. dec 2018 00:43
af hificlassic
Jeg har også kun gode erfaringer hos sound2vision

Re: 2235 h hjælp jeg har et kæmpeproblem med mine subwoofere

Indlæg: ons 26. dec 2018 00:59
af Fredmarantz
KlausM skrev:Jeg har aldrig forstået, hvorfor JBL enheder absolut skal have skiftet hele membranen og ikke kun kanterne, som man ellers gør på alle andre mærker enheder.



Det kan jeg godt forstå - dette har også altid ligget i mit baghoved "hvorfor nu en hel reconing, hvis en ordentligt lavet refoaming teknisk set var lige så god"?

Jeg har hidtil villet gøre det som JBL anbefalede - så var det jo i orden. Det har mine to reconinger med 18 års mellemrum med netop 2231A også været. Den sidste i øvrigt udført godt af S2V i Viborg.

Tilbage til det uforståelige - jeg prøver nu i det følgene bare at opstille et par hypoteser:

- kunne det være, at dét, at JBL i stort omfang tidligere fremstillede højttalere primært til professional (PA - Musik - Store Monitors - Cinema- store luxushøjttalere til hjemmebrug osv) - fik ideen og måske også erfaringen for, at mange svingspoler havde lidt overlast med deformiteter til følge og derfor ligeså godt kunne walk the line og anbefale en total udskiftning af de bevægelige dele?

- kunne det være, fordi der også, sammenholdt med ovenstående, var en glimrende mulighed for at kunne sælge reconekits til mange penge - med øget omsætning til følge. Det ville aktionærerne vel ikke være kede af?

I vore dage er disse enheder vel i væsentligt omfang overladt til os, der endelig har råd - og vi passer sørme så godt på det, at svingspolerne måske ikke i samme omfang får de tæsk, som de gjorde tidligere- og at man derfor med større sikkerhed kunne fastslå, at svingspolerne nok har fået det bedre - og igen har gjort det muligt for os at refoame i stedet?

Jeg ved godt, at jeg anbefalede en original/autoriseret reconing med originalkit, hvis muligt, til trådstarter, men det skal man vel gøre, hvis har en mand på linjen, hvor økonomien i sådan et tilfælde ikke spiller den store rolle?
Jeg var på nippet til at skrive, at man måske også kunne få en vurdering af svingspolens tilstand hos fx S2V inden man iværksatte en evt. reconing? Dette kan vel også komme på tale generelt, hvis netop disse reconekits er en mangelvare (NLA)? Jeg ville også have det svært med aftermarket no-name kits - alene pga. usikkerhed om, hvorvidt de nu også levede op til kvali-kravene mht både mål og beskaffenhed.

Edit: Senere - vel omkring starten af 70'erne gik JBL kraftigt ind på consumermarkedet og lavede fx L100 m.fl. - og disse enheder var vel ikke så heavy duty-orienterede som de tidligere til proff.-brug, som ellers i stort omfang udgjorde bestykningen i også "hjemmehøjttalerne" fra 60'erne, hvor man både kunne finde LE14 - LE85'ere - LE175'ere - potatomashere og hvad der er større osv....

Vh
freddy

Re: 2235 h hjælp jeg har et kæmpeproblem med mine subwoofere

Indlæg: ons 26. dec 2018 21:33
af Sorenki
Et helt andet aspekt er også lagerbeholdningen af Recone kits - dvs, hvis ens enheder kun har behov for nye ophæng, er det måske ærgeligt at anvende er svært-at-skaffe Recone-kit, der er mere interesant for en person med en beskadiget svingspole.