Side 3 af 5

Re: Philips radio type 529 H.U.-17.

Indlæg: fre 22. maj 2020 17:11
af Poul
Hej Christian.
Jeg har prøvet at tage vedhæftede billeder af skalapapiret og celluidkuverten, med et klart glas ovenpå, så det ligger plant. (Det krummer, fordi metalrammen til skalaen er krum).
Målene er plant stramt mål til yderkanterne:
Skala 64x132 mm, Kuvert 67x134 mm.

Nu ved jeg ikke, hvor meget arbejde det kræver for dig at lave en kopi, så det er selvfølgelig helt i orden, hvis du i første omgang står stand-by, medens jeg eksperimenterer med en sandwich af klart folie eller plexiglas :thumbsup:
Mvh. Poul

Re: Philips radio type 529 H.U.-17.

Indlæg: fre 22. maj 2020 17:57
af x-tian
Jeg går lige så stille igang
Men det vil tage nogle timer det er et godt stykke tid siden jeg har lavet grafik sidst så jeg skal lige ind i mine tegneprogrammer igen :p

Re: Philips radio type 529 H.U.-17.

Indlæg: fre 22. maj 2020 19:01
af Poul
Det synes jeg er for meget Christian, så vent lidt indtil jeg har forsøgt at lave en “sandwich”, men mange tak for tilbuddet :thumbsup:
Jeg vender i givet fald tilbage!
Mvh.
Poul

Re: Philips radio type 529 H.U.-17.

Indlæg: lør 23. maj 2020 22:04
af Poul
Har fået kabinettet slebet ned, og gjort det klar til en gang klarlak.
Opdagede herunder, at der sidder et par metalskinner under bunden, se foto.
Det ligner noget, som er beregnet til at skyde indover en anden ting.
Har tænkt på, om Philips mon har lavet en grammofonkasse til radioen?
Der er jo grammofonindgang på den, så det var måske en mulighed - hvem ved?
Poul.

Re: Philips radio type 529 H.U.-17.

Indlæg: søn 24. maj 2020 17:11
af eltek
Fint slibearbejde Poul, den skal nok komme til at se flot ud når du engang er færdig med den :thumbsup:

vh Povl

Re: Philips radio type 529 H.U.-17.

Indlæg: man 1. jun 2020 10:56
af Poul
Så blev den gamle førkrigsmodel renoveret og samlet igen, og nu kan den finde BBC, som den kunne under 2. verdenskrig :p
Skalapapiret ligger frit i en “sandwich” af 2 stk. klart lamineringsfolie, og det fungerer fint.
Tak for interessen og hjælp fra Forummet i forbindelse med processen :cool1:
Mvh.
Poul

Re: Philips radio type 529 H.U.-17.

Indlæg: man 1. jun 2020 13:13
af Helikon
Den er godt nok blevet flot og det har været spændende at følge med i arbejdet, så tak for at dele

Re: Philips radio type 529 H.U.-17.

Indlæg: man 1. jun 2020 17:41
af spuncut
Tak fordi du har ladet mig kigge med i dit arbejde og tillykke med det fine resultat. :cool1:
MVH Henning

Re: Philips radio type 529 H.U.-17.

Indlæg: man 1. jun 2020 18:14
af eltek
Man må sige Poul, det er flot arbejde :thumbsup:
Hilsen Povl

Re: Philips radio type 529 H.U.-17.

Indlæg: man 1. jun 2020 20:01
af tctla
Hej Poul,

A+++

Rørene ser ud til alle, at være de originale, da de har samme type papir-strimmel rundt om soklen.
Det er da lidt fantastisk :!:

Mvh,

/Torben

Re: Philips radio type 529 H.U.-17.

Indlæg: man 1. jun 2020 21:18
af Poul
Den oprindelige ejer har noteret på brugsanvisningen, at regulatorrøret C1 (i metalkappen bag ensretterrøret) er blevet udskiftet den 14-12-1957, og C8 kondensatoren 0,5uF/500V er blevet udskiftet den 22-3-1963, så der er vist ingen tvivl om, at de øvrige rør med papir-strimlerne er de originale.
Mvh.
Poul

Re: Philips radio type 529 H.U.-17.

Indlæg: man 15. jun 2020 12:22
af Elektronik
Tør man anmode om et billede, hvor rummet er mørkelagt og radioen er tændt.
Så man kan se at rørene GLØDER. :ide: :thumbsup: :Gammel:

Re: Philips radio type 529 H.U.-17.

Indlæg: man 15. jun 2020 12:37
af Poul
Ja, det må kunne lade sig gøre :ide:
Jeg tror nu ikke, at der er særlig meget glød at se, idet rørene er malede udvendigt.
Dog ikke ensretterrøret og udgangsrøret, og selvfølgelig heller ikke skalapæren.
Regulatorrøret er omsluttet af en perforeret metalkappe, og sidder lidt bagved.
Jeg prøver med et mørkebillede :p
Mvh.
Poul

Re: Philips radio type 529 H.U.-17.

Indlæg: tors 18. jun 2020 18:34
af Poul
Ville lige tage et par mørkebilleder af radioen, MEN så sprang den gamle skalapære minsandten :ide:
Kan se på den, at den er blevet “modificeret” til at kunne sidde i soklen, og det er da heller ikke den rigtige type.
Skalapæren skulle ifølge diagrammet være Philips type 8070, men den “modificerede” og nu sprungne skalapære hedder Philips type 8007, se foto.
Har desværre ingen data på skalapære Philips type 8070, så jeg kan ikke finde en erstatning - er der mon nogen i Forum, som kan hjælpe med disse data, så vil det være dejligt, så jeg kan få taget nogle mørkebilleder :thumbsup:
Mvh.
Poul

Re: Philips radio type 529 H.U.-17.

Indlæg: tors 18. jun 2020 18:39
af MaxJ
Er du sikker på den hedder det. Det nærmeste jeg kan finde er 8073. 6,3 v 0,1 a.