Som nævnt i min egen tråd, så blev jeg i går den lykkelige ejer af en AU-9900 i fin kosmetisk stand.
I går aftes blev den stille og roligt kørt op på vario trafoen, indtil relæet klikkede. So far, so good
Audio Analyzer og Oscilloskop blev tilsluttet, men intet hul igennem
Først efter grundig motion af diverse omskiftere, kom der liv i den og målinger på 1 kHz viser rimelig ens performance i de to kanaler og forvrængning var i den pæne ende. Det jeg visuelt kunne se så fint ud, så udgangspunktet er godt.
Planen er nu følgende:
1. Rensning af alle omskiftere og potmetre.
2. Måling af dens specifikationer inden jeg begynder den egentlige renovering/opgradering.
3. Opgradering af alle elektrolytter og visse kondensatorer i signalvejen.
4. Udskiftning af nogle problematiske dobbelt-transistorer, 8 stk 2SA798. Da de ikke kan fås mere, bliver erstatningen 16 stk KSA992 som bliver parret 2 ad gangen med deres hfe værdi.
5. Udskiftning af trimme potmetre i effektforstærker.
6. Slut justering og måling af specifikationer.
Og så selvfølgelig grundig rengøring ind- og udvendigt.
I dag tog jeg fronten af for at starte på rens af omskiftere, som virkelig trænger. Det meste ser meget fint ud, alderen taget i betragtning, men omkring volume kontrollen og dens print ikke så godt. Jeg tænker at den har været forsøgt renset med, ja jeg ved ikke hvad. Print og potmeter ser ikke godt ud, men det virker heldigvis.
Har de ærede forum medlemmer en anbefaling til hvad jeg skal bruge til at rense volume potmeter?
Mvh Kenneth