Hej med jer og godt nytår, 2 spørgsmål:
1. Jeg har netop fået nogle fronter ind til mine gamle JBL L26. Egentlig manglede jeg kun et badge til mine egne mørkeblå fronter men jeg fik komplette fronter fra en bekendt, der havde haft dem stående på et loft i 25-30 år. Stoffet fejler intet, det er brunt og (måske) pænere end det jeg har men det er ret beskidt af edderkoppespind, flueklatter og masser af støv. Spm er hvordan man kan gøre sådan noget stof rent? Mit gæt er, at det er for mørt til at tåle vand og traditionelle rengøringsmidler efter så mange år men er der noget kemi man kan bruge?
2. Jeg har set et par steder på nettet, at vintage-folk bruger lidt tid inden de sætter strøm på udstyr der har stået længe, fx først at belaste en forstærker efter noget tid og kun langsomt øge belastningen. Er det i bund og grund noget pjat eller er der noget om det? Jeg har nogle forskellige setup's stående og flere af dem står reelt bare til pynt, dvs. de bliver ikke brugt. De står alle i indendørs i herreværelset og beskyttet mod støv/sollys men skal der ellers tages nogle forholdsregler i forbindelse med sådan en "langtidsopbevaring"? Har elektronik det bedst med at blive varmet op jævnligt eller er det ligegyldigt?
Pft :)