Captain Phoenix Audio-tråd

Vis os dit grej

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf hess » ons 13. sep 2017 17:25

Fed opbevaring. Kan spotte en Lenco eller to. Men hvilke andre pladespillere står der?
hess
 
Indlæg: 90
Tilmeldt: 13 feb 2012
Lokalitet: Østerbro

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf Captain Phoenix » ons 13. sep 2017 20:15

hess skrev:Fed opbevaring. Kan spotte en Lenco eller to. Men hvilke andre pladespillere står der?

Pladespillerne er i forskellige stadier af klargøring (og show-room-projektet er stalled lidt her hen over sommer) - men det skal nok komme videre i løbet af efteråret.

På hylderne står (øverst venstre til nederst højre):
AKAI GXC 570D, Blaupunkt P-60, Sony PS-6750
Technics SL-2000, Sony PS-1150, Pioneer PL-12D
Sony PS-2350, Rotel RP-1000, JVC JL-A40
Lenco L-75 (palisander), Beogram 1200, Lenco L-75 (eg)
Micro MR-122, Fona SL-7D, Sony PS-4750
Inertia (m. Lustre-arm), JVC L-F41, AKAI AP-003

Ikke vist/opstillet er:
Systemdeck II X, Ariston RD-40, Lenco L-78 og L-85, Sony PS-4350, Sony PS-T1, Sony PS-X3, Pioneer PL-510A, Aristona Electronic 1312 (Philips i forklædning), NAD 5120, Pioneer PL-112D, Lenco 725 (mini-pladespiller), ERA Mk V m. SME, Fons med SME, Technics SK-B303, Luxman PD262, Harman/Kardon m. Rabco tangential-arm, Beogram 6000.

Aktuelt spiller jeg på Sony PS-X7 og Sony PS-6750.

Som det ses er det et godt spredt og blandet felt.
Det meste købt mhp. at komme videre til (unge) folk, der gerne vil igang med vinylen (og fordi jeg ikke kan lade et godt loppe-/markeds-fund stå...).
Tænker ind imellem på "samlingen" som en pensions-investering - ikke så meget pga. pengene (det er jo ikke så meget "guld" der står her), men som noget godt og hyggeligt at pusle med og bringe videre.
:p
Claus
Foto fra 2018-træffet: viewtopic.php?f=685&t=11005&p=98276#p98276
Var på besøg i P1 "Hjernekassen" om Vintage Hifi: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/hjer ... 2015-11-30
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 1988
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: HiFi-hilsen fra 1970'erne

Indlægaf Captain Phoenix » fre 29. sep 2017 15:46

I de seneste uger har jeg ryddet ud i boet efter mine forældre, der boede i samme hus siden 1956 til den sidste af dem døde her i sommer.
Huset var altså mit eneste barndomshjem og dermed rammen for de fleste af mine barndomsminder.
Det var også derfra, min far drev sin radio-/TV-virksomhed indtil han i 1970 åbnede egen forretning (AH Radio), som blev eksistensgrundlaget for vores familie i næsten 20 år.

Det betød, at radio og TV (og senere HiFi) var en integreret del af familielivet i hele min barndom.
Min far var uddannet radiotekniker og ansat i Danmarks Radio. Mens han arbejdede som kameramand (og senere producer af bl.a. TV-avisen, Landbrugsmagasinet, B&U-udsendelser mv.) reparerede han bl.a. folks radioer og TV'er.

Allerede som 8-9-årig var jeg med ham, når han efter aftensmaden kørte ud og lavede TV-apparater hjemme hos kunderne i Københavns-området. Så sad jeg - herligt politisk ukorrekt - på passagersædet i bilen og skiftede gear, hver gang han koblede ud. "Det er næste som automat-gear", sagde han. Det var jeg meget stolt over - og imponeret over at han kunne reparere folks fjernsynsapparater, der var sort/hvid og med rør.

Vi lavede også andre ting sammen bl.a. på det værksted, der var blevet plads til i huset - og som 12-årig hjalp jeg ham med at bygge nogle små højttalere, der blev solgt fra den næsten ny-åbnede forretning.
(Senere - mens jeg studerede - havde jeg job med at sælge og reparere hifi-udstyr, hente hos leverandørerne og levere til kunderne mm).

Jeg fandt under rydningen af boet et par af disse: Små trykkammer-højttalere med klassisk frontstof og (tror jeg) et lille Peerless 2-vejs kit indeni. Kassen/kabinettet kom færdigt (vist fra en lokal tømmerhandel el. lign.) - front- og bag-plader savede vi selv ud af spånplade. Til sidst blev de forsynet med et klistermærke fra forretningen - og signeret med en dato.

Jeg beholder naturligvis højttalerne som et godt minde.
Her er hvordan de ser ud næsten 46 år efter vi sammen byggede dem i værkstedet i barndomshjemmet.
Det var en god "bacille" jeg blev smittet med derhjemme :p

IMG_E0026.jpg

IMG_E0027.jpg

IMG_E0028.jpg

IMG_E0029.jpg
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Claus
Foto fra 2018-træffet: viewtopic.php?f=685&t=11005&p=98276#p98276
Var på besøg i P1 "Hjernekassen" om Vintage Hifi: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/hjer ... 2015-11-30
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 1988
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf larsne » fre 29. sep 2017 17:54

Sikke gode minder :thumbsup:
larsne
 
Indlæg: 888
Tilmeldt: 12 sep 2010
Lokalitet: Holstebro

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf cdp » fre 29. sep 2017 18:40

Hej Claus
Hvor er det dog dejligt, når du, og andre herinde, hiver minder frem fra glemte tider. Jeg mener ikke, at have læst noget sted du måske er gået i din fars fodspor, med en teknisk udd., men en opvækst med det hele på tæt hold, må vel være lige så godt, - eller sågar bedre. ( tror da pokker, du ved alting ) :lol:
Selvom det ligger før min tid, så jeg på nettet, at det var selveste Poul Jørgensen, der bestyrede landbrugsmagasinet nogle år i 50-60' erne. Lidt sjovt - han huskes nok mest fra Tv-avisen.
Mvh. Carsten
cdp
 
Indlæg: 770
Tilmeldt: 27 sep 2011
Lokalitet: midtfyn

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf Gottschalck » fre 29. sep 2017 20:07

Kan kun sige at det er en super hyggelig historie. Mine barndomsminder fra Sparekassen SDS med en far, som sparekassebestyrer i 40 år kan vist kun interessere de færreste herinde. Gid min far havde haft en radioforretning.
Jesper
Nad 3020A,Yamaha NS-1000M, Pioneer PLC-590,Ortofon SPU Royal N,Ortofon T-3000,EAR 834P, Stax Lamda Pro, Rogers lS3/5, Rogers Cadet III, Philips CD104, Akai GX-77, Leak 12plus,
Nad 7020, JBL 4406, Micro Seiki DQX 500S, Denon DL160
Brugeravatar
Gottschalck
 
Indlæg: 1676
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Ballerup
Lokalitet: Ballerup

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf Fredmarantz » fre 29. sep 2017 23:32

Ja- Jeg bliver nærmest lidt rørt over at læse din beretning, Claus/Phønix.....Jeg synes næsten at kunne identificere mig med disse oplevelser. Når minderne og fortællingerne bliver så "stoflige", som du beskriver dem - kommer jeg lidt tættere på, hvorfor jeg selv også elsker gårsdagens toner, hifigear og musikgear. Jeg har også prøvet dét med at være gearstangsbestyrer :Skor: . Der var dog ingen i min familie, som havde radioforretninger eller på anden måde var i branchen - men min far havde en kunde, som var radiofaghandler i Herning i de tidlige tressere (Wolf radio (V. M. Nøhr)) og hvor min far ofte opholdt sig - og historierne derfra, som min far fortalte, kom straks lidt til live igen ved din fortælling.
Når tingene synes at have haft den kontinuitet - samme hus - hele barne/ungdommen i samme hus samt formentlig talrige besøg hos forældre i huset gennem alle årene, så gør alene dette også sit til at man kan huske meget af sin historie, idet huset og indretningen plus alle øvrige indtryk gentagne gange trigger hukommelsen.
Vh
Freddy
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 4880
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf Torben » lør 30. sep 2017 00:27

Tager så også mindehatten på!
For mange år siden havde jeg en kæreste, Vi havde hver sin bolig og skiftedes til at være sammen i vores lejligheder! En dag ringede hun og huskede mig på at det var min tur til at have rødvin med! Så fortalte hun at hun havde haft besøg af sin bror der boede i Paris, han havde haft en lp med til hende, PAn fløjte og orgel!!! Jeg sagde "det kan da ikke være noget" - nå vi mødtes så hos hende og lyttede! Det var noget, meget faktisk! Det var så flot, smukt og med fin lyd!
Senere var jeg i radioen, et program hvor jeg skulle spille nogen af mine plader - jeg havde taget den der plade med, den tekniker der passede udsendelsen kaldte ind i studiet og sagde "Torben, du spiller god musik, ham der interwievede mig sagde "det har jeg aldrig før hørt en tekniker sige til nogen!"
Pladen var med Gheorghe Zamfir (som senere har lavet såvel skidt som det modsatte) og organisten Marcel cellier.
Senere mødte jeg cellier til MIDEM i Cannes -jeg komplimenterede han for pladen - han takkede og fortalte at han havde lavet en "live" version i en kirke, hans kone havde passet knapperne på en NAGRA IV - han gav mig en cd som jeg har endnu!
Pladen? jo den blev slidt op!
MEN - jeg var forleden til kontrol på Herlev sygehus, efterfølgende tog jeg til Kirpo i Herlev, der stod en masse plader -også den med Zamfir og Cellier! Den røg lige hjem i samlingen!
Kære Vintagere - falder i over den så køb den, musikken er smuk, teknikker er en demo værd!
Og - komme ri forbi Herlev så kik ned i Kirpå, der er en masse palder af alle slags - og de er sat 75% ned!
jeg købte to plader, en klassisk og den der - den klassiske kostede 6 kroner og Zamfir det halve, da jeg ville betale blev det ikke engang ni kroner -for alle plader var prissænket med 75%
Så jeg kom af med 3½ krone for 2 herlige plader!
Med hilsen Torben
Torben
 
Indlæg: 409
Tilmeldt: 23 feb 2013
Lokalitet: Allerød

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf bjerager » lør 30. sep 2017 06:58

Suk, memory lane...
Mørch UP-4, Mørch GS6a, Onkyo P-303, Onkyo M-505, AR-10PI, Denon DP-57L, Yamaha C-45, The End MIllenium XP, Carlsson OA50.3, AR-10pi, FR MC201, AT33PTG, MMC-1, MC-30 Super, MC-200, M20FL, AKG P25
bjerager
 
Indlæg: 1029
Tilmeldt: 19 apr 2010
Geografisk sted: Hillerød

AKAI revisited

Indlægaf Captain Phoenix » tors 5. okt 2017 22:19

Lidt i forlængelse af min forrige post her i tråden (tak for kommentarerne):

Min far åbnede sin radioforretning d. 1. april 1970 - og dermed lige før HiFi-bølgen blev rigtig stor (og jeg blev teenager). Hvor heldig har man lige lov at være :p

Op gennem 70'erne kom ægte HiFi til at fylde rigtig meget i sortimentet - og farmand blev en halv-stor forhandler af mærker som bl.a. Sony, Akai, Pioneer og B&O (indtil disse blev mere konceptuelle og lugede ud i forhandlernettet). Luxman, JBL, Ortofon, Jamo, Wharfedale mv. var også at finde i sortimentet.

Navnlig Akai var et stort mærke, dér i butikken i Rødovre. I en årrække var den "Akai Specialist", som var betegnelsen for et begrænset antal forhandlere, der førte hele Akai-programmet. Og fik nogle lave indkøbsprisen - så vidt jeg husker ca. halvdelen af den vejledende udsalgspris. Og 90 dages kredit. Og forhandlerrejser til Japan, hvor besøget på fabrikken kun fyldte en meget lille del af programmet...

Vel var/er Akai ikke et feinschmecker-mærke, men deres bedre spole- og kassette-maskiner er glimrende - og det hele temmelig driftsikkert. Som nævnte fyldte det meget dengang - og jeg har derfor sat mig for at samle Akai's top-of-the-line modeller som ét af de set-up's, der skal være i min HiFi-mancave (som langsomt er på vej - se tidl. post).

Derfor slog jeg til, da et andet forum-medlem havde denne Akai AP-006 til salg i fin stand (også selv om jeg skal have reduceret antallet af pladespillere på matriklen med 20+ - men man er jo kun et menneske):

AKAI AP006.jpg

Ud over nostalgien er jeg lidt vild med dens slange-agtige pick-up-hus og det meget flade desigt - uden låg er den kun 10 cm høj.

AP-006'en er monteret med den originale (nu 40 år gamle!) Ortofon VMS-20 E Mk II.
Det er faktisk en alt for blød p.u. til den tunge tone-arm - man skal holde sig fra bulede plader (egenresonansen ligger under 8 Hz). Men alligevel lyder det strålende - armen må være fri for flexninger og værket ultra-stabilt, for der er ro + godt styr på bunden af lydbilledet - og rigeligt af det.

Jeg havde faktisk glemt hvor god en pick-up, VMS-20E Mk II egentlig er.
Og efter en behandling med Rubber Conditioner sporer den ubesværet 70 um (mod knap 60 før behandling), hvilket er rigeligt.

Så:
Akai TOTL-pladespiller - tjek.
Akai TOTL-kassettebåndoptager - har både GXC 760D og GXC 570D med småskavanker - tjek (men der skal vælges fra)
Akai TOTL forstærker/receiver - har en AS-1080DB (quadrofoni-mega-receiver), men vil faktisk hellere have en AM-2800 eller AM-2600 forstærker. Sig til hvis du har/kender én...
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Claus
Foto fra 2018-træffet: viewtopic.php?f=685&t=11005&p=98276#p98276
Var på besøg i P1 "Hjernekassen" om Vintage Hifi: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/hjer ... 2015-11-30
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 1988
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf spuncut » fre 6. okt 2017 03:16

Havde en AP-003 back in the days. Armen passede fortrinligt til Ortofons MC10 og MC20. Ortofons MC-pick-up's var dog en temmelig dyr investering for en elektronikmekanikerlærling. Heldigvis arbejdede jeg i nabovirksomheden til Ortofon og kendte dermed nogen som kunne formidle et "staldørsalg". Medarbejderne på Ortofon kunne nemlig periodisk købe en Pick-Up efter eget valg. Det var dog langt de færreste af medarbejderstaben (hovedsageligt kvinder) der forstod at påskønne de dyrere pu's. Der var dog en fidus i at vælge en dyr pu og så sælge den til typisk halv pris. Derfor var det på Vestlolland ikke noget særsyn at se billige Akai's, Lenco'er og Pioneer's ekviperet med hundedyre Ortofon MC-pick-upper.
AP-003 var en ganske solid pladespiller, men den havde tendens til akustisk feedback. Fjedrene i bunden blev udskiftet til 4 stk. rustfri rundstål der gik gennem bunden i nogle gummityller. Pladespilleren blev herefter placeret på en betonhylde, boltet til en murstensvæg, hvorefter der kunne skrues ooooop!
MVH Henning
Pioneer: SA-6500II, 7500 og 8500II. Hafler: DH-220. Nikko: Alpha II, III, 130. Beta II, 30. Sentec SC8
Thorens TD160BII. Ortofon: MC30SII, T20. SME: 3009 Imp

Scandyna: A25: SE/SE, PL/PH, SS/SS, SE/SS. A30x: SS/SS. A45x: SS/SS
Brugeravatar
spuncut
 
Indlæg: 2757
Tilmeldt: 30 dec 2012
Lokalitet: Lolland Nordvest

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf Boptilyoudrop » fre 6. okt 2017 09:30

Ap-003 har jeg også haft igennem på et tidspunkt for længe siden. Jeg syntes det er en rigtig flot maskine. Den får ikke meget respekt rundt omkring, men for newbies der alligevel ikke har top end udstyr vil den da give fin mening.
Boptilyoudrop
 
Indlæg: 1214
Tilmeldt: 13 maj 2010
Geografisk sted: Sy'fyn, græs mellem tæer, vand mellem øer og solen foroven
Lokalitet: Faaborg opland

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf Captain Phoenix » søn 21. jan 2018 22:43

I 3. G var jeg kæreste med Inger, som gik i den sproglige parallelklasse. Det er 40 år siden netop i år.
Inger gik meget op i musik - både rock og klassisk - og kom fra et hjem med klaver & forældre i kultur-"branchen". Og hun gik heldigvis også op i, at det lød godt på hendes anlæg.

Da jeg - atter - opgraderede mit anlæg netop i dét år, købte hun derfor mit daværende grej: Luxman L85V, Sony PS-6750 m. Ortofon MC20 og MCA 76 samt JBL L166. Det spillede rigtig godt - dog jeg gik efter noget endnu bedre: Harman-Kardon Citation 17S + 19, Micro Seiki DQX 500 og JBL L-300. (Set i bakspejlet er det kun højttalerne, jeg er helt sikker på var en klar forbedring - ak ja).

Vi var kærester et stykke tid efter studentereksamen, men så gik vores veje i hver sin retning - og vi har kun mødtes en enkelt gang for godt 30 år siden.

Og så i dag dumper denne besked ind på Messenger:

L166Messenger.jpg

Det er jo slet ikke til at stå for, så jeg glæder mig til gensynet med både Inger og L166'erne, der kommer med hjem (højttalerne altså!).
Og så er jeg nysgerrig efter, hvad der er blevet af L85'eren - jeg vil gerne have sådan én igen :p

Fortsættelse følger...
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Senest rettet af Captain Phoenix man 22. jan 2018 08:05, rettet i alt 1 gang.
Claus
Foto fra 2018-træffet: viewtopic.php?f=685&t=11005&p=98276#p98276
Var på besøg i P1 "Hjernekassen" om Vintage Hifi: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/hjer ... 2015-11-30
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 1988
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf Fredmarantz » søn 21. jan 2018 23:02

Det er sku rørende - helt ærligt.(her mangler altså en passende smiley). Jeg har lavet et lignende stunt for min daværende kæreste på ca. samme tid. Det bestod af en Pioneer pladespiller (formentlig en PL-12D :-)) - samt en stor Nikko receiver (jeg arbejdede i Audioscan :p ) samt et par JBL L40. Jeg har dog set hende en sjælden gang - hun har dog aldrig henvendt sig igen med henblik på at komme af med det. Det må forhåbentlig betyde, at hun har det endnu....og bruger det :-)

Til min næste (og nuværende) kæreste skulle jeg heller ikke stå tilbage for noget. Jeg skaffede hende en Accuphase E-203 (Audioscan) - en technics ST-9600 tuner - samt en Luxman - PD-272, tror jeg samt højttalere ATC9 monitor (Audioscan). Højttalerne og forstærkeren har vi stadig og de kan efter lidt TLC for få år siden stadig spille som nye.

pøj pøj med 166'erne - de er jo fede...og lad os endelig få fortsættelsen af historien. :thumbsup:

Vh
Freddy
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 4880
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning

Re: Captain Phoenix Audio-tråd

Indlægaf Captain Phoenix » ons 24. jan 2018 19:31

Så har jeg været forbi 40-års-ex-kæresten, der kontaktede mig om et par JBL L166, der "bare står i hjørnet". Ud over at det var rigtig hyggeligt at se hende igen - og lige catche op på de sidste 40 år (!) - så var det fra en Vintage-hifi-vinkel endnu bedre, end jeg havde håbet.

For hendes mand (nu sidst i 60'erne) var også hifi-interesseret og havde i sine unge dage selv bygget en pladespiller, som stod i kælderen og ventede på at én med interesse kom forbi.
Og lige dér stod jeg jo!

Det endte med at jeg kørte derfra med begge L166'er, 2 pæne lave højttaler-standere og den hjemmebyggede pladespiller med SME-arm, olie-dæmpe-anordning samt Ortofon Concorde 20 pick-up.

Se, det var jo slet ikke så dårligt :p

Det hele er i meget fin stand (bas-enhederne skal have nye kanter) - kabinetter uden potte-plante-massakre, fronter helt uden skader i det fine "ægge-bakke-mønster". Og navnlig er jeg glad for at de ultra-sjældne JBL 066-diskanter står like new uden den mindste afskalning eller misfarvning. Fantastisk!!!

Endnu et par skønt projekter er landet.
Tak Inger!

IMG_1069.jpg

IMG_1070.jpg

IMG_1071.jpg

IMG_1073.jpg

PS: Luxman L85'eren havde for nogle år siden opgivet ævred og var væk (men der blev stadig spillet LP'er - dog på ny Rega og noget uinteressant, nyere sort non-vintage-grej).
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Claus
Foto fra 2018-træffet: viewtopic.php?f=685&t=11005&p=98276#p98276
Var på besøg i P1 "Hjernekassen" om Vintage Hifi: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/hjer ... 2015-11-30
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 1988
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

ForegåendeNæste

Tilbage til Bruger-galleri



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster