KenRas’ vintage udstyr

Vis os dit grej

Re: KenRas’ vintage udstyr

Indlægaf skjold » lør 27. jun 2020 22:02

KenRas skrev:
skjold skrev:Flot :) Er din AT-2450 til salg? :)

Det må jeg lige overveje...
Ville muligvis bruge den i et andet setup. Jeg vender tilbage...


Ok tak. Jeg har nemlig en AM-2450 der står helt alene og forladt :)
Brugeravatar
skjold
 
Indlæg: 303
Tilmeldt: 08 jan 2012
Geografisk sted: Fyn
Lokalitet: Odense

Re: KenRas’ vintage udstyr

Indlægaf KenRas » fre 10. jul 2020 22:40

Så fik jeg afsluttet renoveringen af de Marantz HD-77 jeg fik hjem fra Østrig.

Den kosmetiske stand er ret fin med kun få brugsspor, hvilket man jo må forvente efter 44 år. Mens jeg ventede på de nye kanter til basserne, lukkede jeg op til de trådviklede potmetre i delefilteret. I HD-55’erne for nyligt så de jo ikke godt ud, efter mange år i en stald. På dem her var standen heldigvis meget bedre.

På den første højttaler var potmeter husene i meget fin stand, men i to af dem var en smule let ir på overfladen af den runde skive der giver kontakten til selve modstanden. Det kunne let poleres fint blank.
77336C03-B2D9-4934-AAC6-91AC2896D1CE.jpeg


På den anden højttaler var der en smule rust på huset af 2 af potmeterne, som dog var nemt at fjerne med en “Dremel ligende maskine”. Selve potmetrene var meget fine.
5B621892-C83E-4B5E-9130-52D757EED44A.jpeg


Kanterne ankom i begyndelsen af ugen fra Holland, så her er jeg igang med monteringen. Tonegenerator metoden til at sikre de sidder rigtigt er bare genial :thumbsup:
FB2902FB-ADED-4FC1-BA96-76C7CE61DCE9.jpeg


Og så i går blev de samlet og sat op i musikrummet. Personligt synes jeg det er en fantastisk god højttaler der er fuldt på højde med JBL L100 Century. Og med et design lige efter min smag. Lydmæssigt er de fantastiske i både top og bund, så jeg er glad for at jeg tog dem hjem, trods besværet. Det er faktisk en ret god serie (HD-44 til HD-88) som Ed May fik designet dengang i 1976.
C9F3A8F7-79BE-4CEC-8188-AF90A27CF7E9.jpeg


En sjov ting jeg opdagede da de kom hjem var at den beskyttelses plastikfilm der skulle beskytte metallet på diskanterne da de var nye, faktisk stadig sidder på alle 4 enheder. Utroligt at det har overlevet i 44 år.
BB441DCA-F4C3-4B7B-ABB5-085A5913FB2E.jpeg


Så nu skal der lyttes igennem her i weekenden :Thumpsup:

Mvh Kenneth
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Marantz, Akai, Pioneer, JBL, Beovox, Era, SME, Sony, med mere...
Brugeravatar
KenRas
 
Indlæg: 360
Tilmeldt: 09 jan 2019
Geografisk sted: Nær Holbæk
Lokalitet: Søstrup

Re: KenRas’ vintage udstyr

Indlægaf Fredmarantz » lør 11. jul 2020 00:35

Jeg kan ikke lade være med at glædes over den slags flot og dedikeret arbejde. Hvordan gik det med L-pads'ene til det andet sæt HD'er ? (fra stalden).

Af én eller anden grund har mange HD-ejere gennem tiden afholdt sig fra at pille dette beskyttelsesplast af højtoneenhederne - det har jeg set sidde på - mange gange. weird - det er ellers svært at lade være med at pille i det, skulle man synes. :Skor:



Vh
Freddy
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 5954
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning

Re: KenRas’ vintage udstyr

Indlægaf KlausM » lør 11. jul 2020 07:46

Tillykke med de fine højttalere. Hvordan ser delefiltrene ud, har du gjort noget ved dem??

Mvh Klaus
Acoustic Research AR-3a Improved, AR-5, AR-6, AR-7, AR-10Pi, AR-11, AR-90
Sansui AU-11000A, TU-9900, SR-929
Hafler DH-220 XL-280 DH-500, XL-600
BeoGram 3000 med STAX UA-7 CF arm + Empire EDR-9
Brugeravatar
KlausM
 
Indlæg: 2012
Tilmeldt: 19 apr 2010
Geografisk sted: Sjælland Region Syd-Øst
Lokalitet: Faxe

Re: KenRas’ vintage udstyr

Indlægaf x-tian » lør 11. jul 2020 09:14

Meget fint arbejde - som altid :thumbsup:

Du får da en rigtig hyggelig weekend med testlytning :p

Med venlig hilsen

Christian
Brugeravatar
x-tian
 
Indlæg: 452
Tilmeldt: 09 dec 2013
Lokalitet: Rakkeby, Mors

Re: KenRas’ vintage udstyr

Indlægaf KenRas » man 13. jul 2020 13:08

Fredmarantz skrev:Jeg kan ikke lade være med at glædes over den slags flot og dedikeret arbejde. Hvordan gik det med L-pads'ene til det andet sæt HD'er ? (fra stalden).

Vh
Freddy

Der har ikke været tid endnu til at lave dem færdig. De sidder som en modstand i serie med driveren, så de er midlertidigt erstattet med en modstand der har den halve værdi af potmetret, svarende til at kontrollen står i midterstilling.

KlausM skrev:Tillykke med de fine højttalere. Hvordan ser delefiltrene ud, har du gjort noget ved dem??

Mvh Klaus

Jeg har ikke skiftet kondensatorer i nogen af mine Marantz højttalere, hverken HD-55, HD-66 eller HD-77. Heller ikke i Imperial 7G for den sags skyld. Der er i følge min hørelse ikke noget der siger mig at det er nødvendigt. Så vil jeg hellere holde dem originale indtil det modsatte er bevist :p

Mvh Kenneth
Marantz, Akai, Pioneer, JBL, Beovox, Era, SME, Sony, med mere...
Brugeravatar
KenRas
 
Indlæg: 360
Tilmeldt: 09 jan 2019
Geografisk sted: Nær Holbæk
Lokalitet: Søstrup

Re: KenRas’ vintage udstyr

Indlægaf x-tian » man 13. jul 2020 13:13

KenRas skrev:Jeg har ikke skiftet kondensatorer i nogen af mine Marantz højttalere, hverken HD-55, HD-66 eller HD-77. Heller ikke i Imperial 7G for den sags skyld. Der er i følge min hørelse ikke noget der siger mig at det er nødvendigt. Så vil jeg hellere holde dem originale indtil det modsatte er bevist :p

Mvh Kenneth


Har det på nøjagtig samme måde med mine JBL'er :p

Med venlig hilsen

Christian
Brugeravatar
x-tian
 
Indlæg: 452
Tilmeldt: 09 dec 2013
Lokalitet: Rakkeby, Mors

Re: KenRas’ vintage udstyr

Indlægaf KenRas » fre 24. jul 2020 23:13

Min lille Pioneer SX-434 som jeg fik foræret af Sorenki på træffet i år, har efter en hurtig gennemgang og skift af pærer spillet dagligt på mit kontor på jobbet. På det seneste har den dog været svær at få i gang. Når man tændte den, var lyset i display og meter ustabilt og FM modtagelsen var ikke andet end støj. Efter nogle forsøg med tænd-sluk knappen, kunne man dog få den til at spille.

Dommen over problemet var dog helt klar, da jeg har set det samme med min Marantz 2100 tuner: kontakt fladerne i tænd-sluk afbryderen er brændte og forkullede. Her er der så to muligheder, enten finde en ny/anden afbryder som nok er svært, eller lukke den op og se om den kan reddes. Jeg valgte det sidste :p

På SX-434 sidder afbryderen integreret i højttaler omskifteren, så hele den enhed måtte tages ud. Selve tænd-sluk funktionen styres af en lille arm på omskifteren der vipper afbryderen (den røde cirkel). For at fjerne afbryderen fra omskifteren, skal man med en lille skruetrækker bøje de i alt 4 tappe der holder den på plads (den gule cirkel).
IMG_1102.JPG


Her er afbryderen afmonteret og man kan se vippe kontakten.
IMG_1101.JPG


Under vippe kontakten sidder de egentlige kontakter, som er to små arme der kan vippes.
IMG_1100.JPG


Her er alle delene taget ud og man kan tydeligt se de brændte kontaktflader (de røde cirkler).
IMG_1097.JPG


I afbryder huset kan man ligeledes se den anden del af de brændte kontaktflader.
IMG_1095.JPG


Løsningen er nu med fint sandpapir eller en fin fil at slibe alt de brændte materiale væk. Her er der nok nogen der vil hævde at det ikke vil holde evigt, da den oprindelige hårde legering på kontakten er væk. Og de har nok ret, men kan jeg forlænge afbryderens levetid nogle år med dette trick, så er det fint med mig.

Her er den ene af vippe kontakterne blevel slebet, forskellen er tydelig.
IMG_1098.JPG


Og her den ene kontaktflade nede i huset blevet slebet.
IMG_1099.JPG


Efter slibning af de andre kontakter var det "bare" at samle den igen og se om patienten er kommet til live igen.
Og det var den, klar til at indtage sin plads på mit kontor efter ferien :Thumpsup:

Afbryderen på min Marantz 2100 var mere kompliceret, men princippet var grundlæggende det samme. Fik dog desværre ikke dokumenteret processen med billeder.

Mvh Kenneth
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Marantz, Akai, Pioneer, JBL, Beovox, Era, SME, Sony, med mere...
Brugeravatar
KenRas
 
Indlæg: 360
Tilmeldt: 09 jan 2019
Geografisk sted: Nær Holbæk
Lokalitet: Søstrup

Re: KenRas’ vintage udstyr

Indlægaf Captain Phoenix » lør 25. jul 2020 07:37

Nyttig og godt illustreret/forklarer service-info :thumbsup:
Kan man “styrke” kontakt-punkterne ved at lægge loddetin på dem (eller smelter det bare hurtigt af)?
Claus
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2118
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: KenRas’ vintage udstyr

Indlægaf MaxJ » lør 25. jul 2020 07:44

Captain Phoenix skrev:Nyttig og godt illustreret/forklarer service-info :thumbsup:
Kan man “styrke” kontakt-punkterne ved at lægge loddetin på dem (eller smelter det bare hurtigt af)?


Det vil forsvinde hurtigere end du kan nå at lægge det på. :-)
Brugeravatar
MaxJ
 
Indlæg: 690
Tilmeldt: 14 apr 2014
Geografisk sted: Lolland
Lokalitet: Et sted ca. i midten

Re: KenRas’ vintage udstyr

Indlægaf KenRas » man 27. jul 2020 07:16

I går byttede jeg forstærker med min nabo!

Han havde i et stykke tid vist interesse for en ekstra Marantz 1090 jeg havde stående. Samtidig har hans egen gamle 1060’er stået på en hylde med lidt problemer i nogle år, så den skulle der kigges på. Lang historie kort: vi endte med at bytte lige over, da 1090’eren “spillede fantastisk” hjemme hos ham.

Og jeg fik mig en 1060’er i flot kosmetisk stand, indvendigt og udvendigt :thumbsup:
37BD32C0-F27B-43D5-B5DE-040B4FCD9D8A.jpeg

3EF8F56B-F278-4EC2-8745-69DD8BB98990.jpeg


Den har en netafbryder der ikke virker, kan ikke slukke, samt problemer med at den spillede lavt i den højre kanal. Her tænkte jeg straks lidt kontaktrens, så kører den igen :p
Det var det så ikke, men derimod effekttrinnet :(

Så I får lige nogle Oscilloscope målinger at se, samt hvad jeg kan konkludere ud fra dem.

Med 8 ohms load, Audio Analyzeren og scopet forbundet til udgangen tog jeg de første målinger på den, som viste følgende:

401C461F-4758-4DD7-9FEE-69A031EAA621.jpeg

Som forventet stor forskel mellem de to kanaler, som begge er sat til 10V/div. På positiv siden er signalet ikke forvrænget, hvilket tyder på at DC forholdene er OK i kanalen. Billede ovenfor.

A756B8BA-C849-441D-B1E8-07FC0362C1F7.jpeg

Her har jeg ændret på Volt/div og lagt kanalerne over hinanden. Bemærk at fasen på højre kanal halter efter den venstre kanal. Det fortæller mig at vi må have en/flere kondensatorer som ikke har det godt. Jeg havde håbet på udgangslytten, men det var det ikke. Billede ovenfor.

I øvrigt viste den OK kanal ca. 0,5% forvrængning ved 30W ud, lige på kanten af specs. Desuden nåede den klippe niveau noget før der var skruet helt op, med de nominelle 150mV ind på AUX. Så altså rigeligt med forstærkning.

Nå, af med låget og ned i effektforstærkeren og måle.

F2221AF5-7F78-41EE-8227-A2A908A135DC.jpeg

Her måler jeg på modkoblingssignalet på den første transistor i effektdelen. Modkoblingen er det der bestemmer den samlede forstærkning i effekttrinnet og billedet ovenfor viser forvrængning selvom selve signalet ud af forstærkeren ser OK ud. Venstre kanal øverst, højre kanal nederst.

Da jeg samtidig kunne se at de fleste lytter på printet var plastret til i gammel lim, var dommen klar: nye elektrolytter på hele printet i håb om at det løste problemet. Det blev så til 12 stk lytter som måtte lade livet. Billede nedenfor.

868259FE-50A9-4F29-A995-F827EF12974D.jpeg


Og resultatet? Nu spiller den perfekt i begge kanaler. Forstærkningen i den venstre “OK” kanal blev reduceret lidt, således at begge kanaler nu når omkring 32W når der skrues helt op. Og mindst lige så vigitgt, forvrængning i begge kanaler ligger nu på ca. 0,09%. Langt under spec på 0,5%. Så den venstre kanal havde helt klart også problemer, selvom den spillede. Billede nedenfor.

0FB021E3-74FE-4D75-BA26-54C048840F77.jpeg


Jeg håber at ovenstående kan vise hvordan et par simple scope målinger kan afsløre en hel del omkring forstærkerens sundhedstilstand.

Så mangler jeg lige at fikse afbryderen, men det bliver en anden dag :p

Mvh Kenneth
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Marantz, Akai, Pioneer, JBL, Beovox, Era, SME, Sony, med mere...
Brugeravatar
KenRas
 
Indlæg: 360
Tilmeldt: 09 jan 2019
Geografisk sted: Nær Holbæk
Lokalitet: Søstrup

Re: KenRas’ vintage udstyr

Indlægaf Elway » man 27. jul 2020 08:00

Flot arbejde. Det er lidt sort snak for mig, men fedt at se at der er en vej
Brugeravatar
Elway
 
Indlæg: 561
Tilmeldt: 06 nov 2010
Geografisk sted: Strandkantsdanmark - Nordjylland
Lokalitet: Aalborg

Re: KenRas’ vintage udstyr

Indlægaf Hanzi » man 27. jul 2020 09:16

Spændende historie!

Jeg tænker, du er en god nabo med den byttehandel!?:)
Musical Fidelity P270 mod., DIY rørpre med NLE att., Denon Dcd 3560.,
Denon DVd-5000, Luxman Pd 441 med Rega RB300-arm med Denon dl103, NLE 17 med DIY-strømforsyning, NAD 8200 4- vejs mod., inkl. Technics båndtweeter.
Hanzi
 
Indlæg: 27
Tilmeldt: 04 maj 2012

Re: KenRas’ vintage udstyr

Indlægaf NikonSP » man 27. jul 2020 09:20

Hej Kenneth

Meget spændende og illustrativt for os 'uindviede' :shock: :lol:
Vi burde måske alle lære at bruge et scoop?

Vh/
Harvey
Der er nu noget ved en Marantz, - og mange andre ting . . .
Brugeravatar
NikonSP
 
Indlæg: 633
Tilmeldt: 15 maj 2010
Geografisk sted: Jylland
Lokalitet: Herning

Re: KenRas’ vintage udstyr

Indlægaf Sorenki » man 27. jul 2020 09:52

Hanzi skrev:Spændende historie!

Jeg tænker, du er en god nabo med den byttehandel!?:)

Det er en svær sammenligning mellem de to modeller.
1090 er på papiret kraftigere, men den syner ikke af så meget sammenlignet med 1060.
De er fra forskellige tider og forskellige "hænder"

1060 er opgivet til 30 watt pr. kanal men vejer lige over 9kg og introduceret i 1971
1090 er opgivet til 45 watt pr. kanal men vejer også lige over 9kg introduceret i 1977

1060 indeni:
Billede
1090:
Billede

Jeg synes personligt 1060 er federe bygget og mere "kram" end den senere 1090.
Men når man bytter en fungerende forstærker til en defekt så er man vel altid en god nabo ;)
"I'd rather have a bottle in front of me, than a frontal lobotomy" - Tom Waits
Luxman, Marantz, Pioneer and JBL, SME og Ortofon + det løse...

http://auditur.dk
Tonearm/pickup resonan-frekvens https://auditur.dk/tonearm-resonance-theory/
Brugeravatar
Sorenki
Tidligere Santashooter
 
Indlæg: 1828
Tilmeldt: 19 apr 2010
Lokalitet: Frederiksberg

ForegåendeNæste

Tilbage til Bruger-galleri



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Fensten og 4 gæster