Fra kælder-rode/hygge-rummet.
Der er sket en masse siden sidste opdatering, bla.a. ankomst af en Tandberg TCD330 (som venter på rem-sæt), men det seneste indkøb i sidste uge, gjorde mig for første gang til ejer af et Luxman produkt, nemlig R800.
Pænt opbygget, velspillende, men med sædvanlig/forventelig skrat i potentiometre og omskiftere, manglende skalalys og FM stereo indikering, sprunget skalasnor og lidt justering af detektor for at få signal- og midtpunktsafstemning til at vise korrekt.
I forbindelse med skalalyset, har jeg måske begået helligbrøde i nogens øjne. Men i mine egne en pragmatisk løsning, set i lyset af hvor vanskeligt det er at skaffe disse "forvokset sikring" lignende lamper. Af de 5 lamper var der kun 1 der lyste. Og oven i købet var skalapinden og stereoindkatoren også mørklagte.
Jeg havde 5 meter lysdioder fra Harald Skrald (
http://www.harald-nyborg.dk/p2036/flexstrip-led-5m-ip20) som kan klippes op i mindre stykker á minimum 3 LED med modstand, der skal forsynes med 12 volt DC.
Væk med holderne til de gamle sikringer, 6 klatter hotsnot på printet, på med stripsene og tilslutning til eksisterende forsyning, dog med en diode, en lyt og en dæmpemodstand i mellem.
Resultatet blev et jævnt og klart lys - som formodenlig ikke skal skiftes igen i radioens levetid. Nej, det er ikke originalt, men det holder...
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.