Peter Green (Fleetwood Mac) - RIP

Fundamentet for vores passion

Peter Green (Fleetwood Mac) - RIP

Indlægaf Captain Phoenix » lør 25. jul 2020 22:06

Idag døde medstifteren af Fleetwood Mac Peter Green. Han blev 73 år.

Han var kun med i en kort årrække (og på 3 albums) og døjede med psykiske problemer og stofmisbrug, der gjorde fortsættelsen i bandet umulig *)
Han gav Fleetwood Mac en blues-undertone, som også tydeligt kan høres på nogle af de solo-albums, han i eget navn lavede efter han sidst i 1970'erne "kom tilbage" - bl.a. "In The Skies" (1979), der bestemt kan anbefales.
Titelnummeret kan høres hér: https://www.youtube.com/watch?v=u9vBpnN9eJM

R-2373064-1286280645.jpeg.jpg

Åh - og så er det Peter Green, der har skrevet "Black Magic Woman", selv om mange tror det er Carlos Santana, som jo navnligt forbindes med den.

Tak for dén og alt det øvrige, Peter Green - Rest In Peace.

*) Det er tankevækkende, hvordan dét minder om Pink Floyd-medstifter Syd Barrett (der dog aldrig "kom tilbage"). Slut-1960'erne var en hård tid...
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Captain Phoenix
 
Indlæg: 2594
Tilmeldt: 07 jun 2010
Geografisk sted: København
Lokalitet: 2500 Valby

Re: Peter Green (Fleetwood Mac) - RIP

Indlægaf Fredmarantz » lør 25. jul 2020 22:34

Ja- det er sørgeligt. Men han var desværre ikke noget "godt liv" i de sidste mange år. Præget af det omtalte misbrug, psykiske kvaler samt sygdom i øvrigt.

Han havde en særlig "tone" og et særligt touch over sit guitarspil. En lyd og et greb om guitaren, som kunne tryllebinde ganske mange. Han gjorde det for så vidt enkelt men altså...den nerve :shock: .

Til historien kan man tilføje, at han i sin tid spillede mange af de store ting med sin gamle Gibson Les Paul standard fra 1959. Den havde den mest vidunderlige lyd ifølge mange - og dét kan jeg godt nikke genkendende til, hvis man har hørt "Love that burns" - hvor han netop spiller sin fine og dybt indfølte solo med denne guitar. Lyden virker en smule out of phase, hvilket også er tilfældet. Den lyd kommer af, at der er en produktionsfejl på guitaren (en magnet var vendt forkert i den ene af de to P.U.'er. ) - Dette kombineret med at kroppen på denne guitar var ret resonant, gjorde denne særlige guitarlyd, som er forsøgt efterlignet af tusindvis af guitarister verden over i mange år. Guitaren kaldes blandt venner "Greenie" - ( Peter Green... ;) )
Gibson Les Paul standard 1959 ( original vel at mærke) - er the holy grail for guitarafficionados og samlere i det hele taget. Sådan en guitar kan man ikke leve uden - hvis man har råd.

Peter Greens Les Paul-guitar (Greenie) havnede senere hos Gary Moore, som samlede på den slags fine Les Pauls. Siden er guitaren vist via "Maverick Guitars" solgt videre til Kirk Hammett ( Metallica) - som så pt. ejer den. Han gav angiveligt 2 mio dollars for den.

Den helt rigtige og originale "Greenie" kan høres her, hvor en fuldstændig tryllebundet guitarist (Larry Corsa) til et guitarshow i USA fik lov til at sidde og spille sine fine diskrete blueslicks på den - kan i høre hvorfor den er så sagnomspunden?

https://www.youtube.com/watch?v=FjIkl2I ... wc&index=2

Der findes også en masse andet om den samme guitar på tuben og elsewhere.

Ja- Peter Green - hvil i fred og tak for en dejlig dybfølt tone :-)


Vh
Freddy
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 7440
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning


Tilbage til Musikken



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 73 gæster