Tony Rice er død

Fundamentet for vores passion

Tony Rice er død

Indlægaf Fredmarantz » søn 27. dec 2020 19:30

Tony Rice er død den 25.12 - lige pludseligt. Han blev 69 år.

https://pitchfork.com/news/guitarist-to ... ead-at-69/

Han var vel anset som den mest innovative - indflydelserige og teknisk- og musikalsk dygtigste Bluegrassguitarist som indtil nu har levet. Han har præget genren (med jazz som sidekick-genre) - fra ca. 1970 og til nu. Hans guitarspil var virtuøst og legendarisk.

Han har selvfølgelig spillet med alle der var værd at spille med i Bluegrass og har præget denne genre utrolig meget. Hans fravær gør det lidt tomt - i hvert tilfælde lige pt. Mange har heldigvis ladet sig inspirere af ham og har opnået stor dygtighed.

Hans "main"-guitar var en Martin D28 (årgang 1935) - en legendarisk guitar som har en dramatisk historie - nemlig den, at den engang var ejet af den tidligere superguitarist Clarence White - bluegrassguitarist/master - og på et tidspunkt medlem af the Byrds. Da Clarence på tragisk vis døde ( blev kørt ned i forbindelse med læsning af turbil efter et gig og døde) - i 1973, overgik guitaren til familien, som nærmest ikke tog notits af den. Den blev forsømt og endda skudt til måls efter med en luftbøsse - og fik mange sår på grandækket. Den blev købt fra familien af Tony rice, som fik den sat i stand - men den havde lidt voldsomt under flere års neglishering. Den havde fået sat en Gretsch-hals på - repareret dækket og fået lavet sit lydhul lidt større. Den blev hans foretrukne guitar og den havde/har en fantastisk kraftfuld lyd - som ingen anden guitar af den aftapning har haft- gik der rygter om - og dette synes mange er rigtigt. Guitaren er i sig selv en institution i amerikansk musikkultur og er uvurderlig - den ryger nok på Museum i Nashville -ellers er det nogle millioner (kroner eller dollars (ligemeget)) - hvis man skal købe.

Tony Rice har dannet inspiration for utallige bluegrass-guitarister - især såkaldte "flatpickers", hvor Tony Rice var urørlig. Han var tilmed en yderst sympatisk mand - som på alle måder var ukrukket og gerne delte ud af sin viden og erfaringer. Han optrådte altid i pænt tøj - og med slips. Desuden sad der ofte et par kuglepenne i lommen på jakken - hvis der nu lige pludselig var noget vigtigt, der skulle noteres - herligt!

Man kan bl.a. nyde hans blændende guitarspil her:

https://www.youtube.com/watch?v=_u964a0f38s - læg mærke til på 1:42 hans "aflevering" af solo til Sam Bush.

https://www.youtube.com/watch?v=rVl1ibykWZU - også her en fantastist "aflevering" hen mod slut (4:08)

Tony Rice er og var én af mine helt store guitarhelte - 69 år gammel. Det var sgu for tidligt!.

Vh
Freddy
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 7440
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning

Re: Tony Rice er død

Indlægaf Tonni » søn 27. dec 2020 21:31

Kan dette lo...år ikke snart stoppe!

RIP Tony Rice! :(
Bare det GLØDER!!!
Brugeravatar
Tonni
 
Indlæg: 4807
Tilmeldt: 20 apr 2010
Geografisk sted: Det sorte Jyllands næserod, Lidt norden for arret!
Lokalitet: Dalbyover

Re: Tony Rice er død

Indlægaf Elway » man 28. dec 2020 08:20

Tonni skrev:Kan dette lo...år ikke snart stoppe!

RIP Tony Rice! :(


Jo, der er kun 4 dage tilbage :lol:
Brugeravatar
Elway
 
Indlæg: 761
Tilmeldt: 06 nov 2010
Geografisk sted: Strandkantsdanmark - Nordjylland
Lokalitet: Aalborg

Re: Tony Rice er død

Indlægaf vanja » fre 1. jan 2021 13:52

Jo, det er stoppet nu.
Det der er kommet nu bli´r bedre.

:OLO: :Thumpsup: :OPO: :DK:

Vanja
Thorens TD 150/Ortofon sl 15e - Philips N 1702 -SVHS - HI8 - DV - HD - DAT - spillemusik grej m. m.
Brugeravatar
vanja
 
Indlæg: 62
Tilmeldt: 21 jun 2012
Geografisk sted: Byen med Danmarks bedste indkøbscenter
Lokalitet: Rødovre


Tilbage til Musikken



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 88 gæster