pqrannes skrev:Ja, det er sgu meget sjovt, lidt for teatralsk til min smag (har jo heller ikke mange plader, om nogen, fra Sydkorea).
Koreansk kultur i det hele taget og dermed også underholdning ER bare f* anderledes og dybt betagende.
Korea er ikke et andet land, men en anden planet. En, der på nogle punkter ligner vores - man kan f.eks. både få pizza og øl. Men man kan også få mad, der stadig bevæger sig, når man putter den i munden, snesevis af forskellige slags tørrede fisk i alle størrelser, chilipulver i 1 kg's portioner i supermarkedet og endnu flere forskellige slags ginseng, den nationale stolthed og livseliksir.
IMG_4419.jpeg
For ikke at nævne Soju'en, den traditionelle brændevin, der er årsagen til, at det er forholdvis almindeligt at opleve helt almindelige familiefædre, der på helt almindelige hverdage blackout'er og lægger sig til at sove den ud midt på kørebanen i en af verdens største og mest befærdede byer.
Seoul er byen, man skal gå i byen i, hvis man gerne vil opleve Blade Runner
i virkeligheden. Men samtidigt kan man også gå til aftenbøn i Jogyesa-templet, sidde i mørket under det 500 år gamle pinjetræ og sammen med andre pilgrimme fra hele verden opleve en ro, som ikke burde være mulig i en by med 10 mio. indbyggere.
Seoul er en kolossal by. Men det mest vanvittige er, at der ligger en hel by
nedenunder byen. I metroen, der ikke bare er et transportsystem, men også et gigantisk bombeshelter, der er designet til at huse hele, eller i hvert fald den del af befolkningen, der når derned den dag, nordkoreanerne kommer myldrende op af de tunneller, som de har brugt de sidste 60 år på møjsommeligt at hakke ud af undergrundens granit (man kan besøge nogle af dem som turist-attraktioner længere oppe nordpå ved DMZ'en).
I mellemtiden fungerer den underjordiske by som et ligeså gigantisk indkøbscenter, hvor ALT kan fåes og hvor man bekvemt og fremfor alt køligt kan tage toget imellem de forskellige "afdelinger".
Heoyeon Underground Market rummer både rigtige pladebutikker og stader, men er domineret af professionelle sælgere, der godt ved, hvad det er, de har - og hvad det skal koste. Til gengæld er der mange spændende ting og udvalget er enormt.
IMG_4442.jpeg
Dongmyo Market er derimod eet stort loppemarked, hvilket i Korea betyder, at alt er delt op efter, hvad det sådan cirka er, men derefter rodet sammen i een stor uoverkommelighed og at der ikke er nogen anden måde at finde noget bestemt på end ved at begynde at lede efter det og enten blive ved eller til sidst give op. Til gengæld kan den stædige gøre en god og billig handel.
IMG_4697.jpeg
Man skal iøvrigt ikke prøve at forstå Korea og koreanerne udfra vestlige begreber eller tro, at det har nogetsomhelst med os eller Andy Warhol at gøre, når de klæder sig ud som drags og spiller reggae-pop. Det, SiingSiing fremfører, er istedet, tro det eller ej, en moderne fortolkning af en ældgammel og meget klassisk tradition, der kommer netop derfra og ikke nogen andre steder.
Men sådan er det med Korea. Der er meget, der ligner noget, vi kender. Men som i virkeligheden er noget helt andet. Det er det, der er så spændende ved det.