AnalogBo skrev:Der er ikke noget hemmeligt i princippet der anvendes ved rummel cancellering. Kaptajnen har ret: Nogle få passive komponenter kan gøre det. Det er blevet beskrevet i Wireless World i 1978. Jeg kan finde en mere præcis reference, hvis nogen er interesseret. Man kan også læse om det i Wikipedia (http://en.wikipedia.org/wiki/Rumble_%28noise%29).
Løsning 1: På et passende sted i forstærker kæden anbringes en drosselspole mellem de to kanaler. Ved lave frekvenser er spolen en kortslutning, altså mono. Ved høje frekvenser er spolens impedans så høj at den ikke påvirker signalerne.
Princippet i løsning 2 er vist i diagrammet. C kan være 1µF og R kan være 4,7Kohm, det giver en overgangsfrekvens på ca. 35 Hz. Ved lave frekvenser er kondensatorernes impedans ret høj, så modstanden virker som en kortslutning mellem de to kanaler. Ved højere frekvenser falder impedansen af kondensatorerne, så effekten af modstanden bliver ubetydelig.
RIAA’ens udgangsimpedans skal være lav for at hindre at modstanden R ødelægger kanalseparationen. Indgangsimpedansen i pre-amp’en skal være mindst 47Kohm (gerne meget højere) for at undgå at kondensatorerne bliver et højpasfilter. Med 1µF og 47Kohm bliver filterets overgangsfrekvens knap 4 Hz.
Det er åbenlyst at det er et simpelt men effektivt trick, som man kan lege med og variere.
Jeg foretrækker at integrere rummel-cancelleringen i RIAA’en, så rumlen ikke belaster de få aktive komponenter i RIAA’en.
Mvh Bo
Fedt og tak.
Det skal da prøves, selvom der jo ikke er noget, der blafrer her 
Men hvis det er så enkelt og genialt, hvorfor i alverden bruger (eller brugte) man så ikke bare DET i stedet for de der håbløse "sub-filtre"?
