Vintagehifi.dk

Skægt med Herb Alpert. Han blev populær herhjemme og måske i det hele taget - mon ikke ca. 1969 eller der omkring? - det var et friskt pust med nogle lidt mere kvikke (dog stadig "pæne") versioner af bestående hits - og instrumentalt med den friske trompet.

Det var nu ikke helt skævt og egnede sig godt til fester.

(kunne nu godt have tænkt mig at have været med til at forberede den photo-shoot, som du har afbildet Men på det tidspunkt var jeg vel knap klar til sådan noget :-) )

Vh
Freddy

Han hed Herb Albert -og besøgte i øvrigt DK - spillede med succes i Falkoner Centret, det hele hed i øvrigt "Herb Albert and his Tijuana Brass.
Det var nu ikke det jeg ville, for nylig var der en del om Cornelis Vreesvijk, det fik mig til at finde et par af hans plader frem til lytning, dels "Tio VAkra Visor" den med "Veronica" min favorit "Spring Mot Ulla Spring" hvor han synger Bellmann, og så en ikke så kendt "Vildhalllon" som sjovt nok er produceret for Exlibris (EXL 20 019)af Peter Abrahams, det er dels en rigtig god plade, godt optaget oven i købet, men det næsten sjoveste er at den er optaget i Danmark - ude på Sweet Silence i Danmark, falder nogen over den plade og kan li´ Cornelis så køb den!
Til slut -falder nogen over den plade der hedder "Toots & Sivuca Chikos Bar" så tag den endelig med, et er med Toots Tielemann og Sivuca - en brillinat guitar og harmonika spiller -Sivuca var Albino, jeg mødtes med ham da han spillede med Miriam Makeba i Tivoli Varieteen, efter forestillingerne sad vi ofte med ham og fik et glas hvor han så spillede den fineste Bossa Nova (Sivuca var Brasilianer) efter Tivoli skulle han i øvrigt til USA hvor han skulle spille med Harry Belafonte.
Hilsen Torben

Her har vi startet dagen med Vulfpeck på spolebånd. Jeg har overspillet den del af deres diskografi, som er tilgængelig på Spotify. Det inkluderer ikke deres berømte og berygtede Sleepify, som er et album helt uden lyd.
Det blev udgivet på Spotify som en kritik af, og et eksperiment, med kunstneraflønning fra streamingtjenester. Fansene blev opfordret til at sætte albummet på repeat, mens de sov, og på den måde blev det afspillet en hel masse.
Det kom der et mindre kontrovers ud af, og det var i en overgang uvist, om bandet kunne få royalties for afspilningerne. Spotify fjernede det, og jeg er ikke sikker på, om bandet nogensinde fik deres penge.
Til gengæld er Sleepify senere udkommet på LP gennem Qrates, som er en crowdfunding platform dedikeret til LP-udgivelser. Udgivelsen blev annonceret den 1. april, men var altså reel nok.
Sleepify endte med at blive trykt i omkring 1000 eksemplarer, kostede oprindeligt ca. 5,5 € og kan i skrivende stund købes på Discogs for 35 €. Galt eller genialt? Jeg kan ikke helt beslutte mig.

Da deres lyd i forvejen er lidt Lo-Fi og komprimeret, gør det intet skidt for lyden at optage i 3.75 IPS, og så er der med lidt held lige plads til den næste udgivelse.

Min datter på fem måneder er helt tryllebundet af spolerne, når de snurrer - hun slægter sin far på.
Jeg krydser fingre for, det er starten på en fælles interesse!

Spotify på spolebånd, det er ganske enkelt genialt..eller galt :-) Den var der ingen fremtids eller trendforsker der havde set komme :-)

Godt gået Anders :-)

MVH
Carsten

Haha, nej, det er næppe blevet spået nogen steder.

Det grænser sig muligvis til en synd i nogles øjne, men det var den kilde, jeg havde tilgælgelig, og jeg kunne ikke vente med at gå i gang med at bruge båndoptageren.
Det kan være, jeg overspiller fra en anden kilde senere, for at få lidt bedre lyd (eller i hvert fald en forestilling herom). Når det kommer til Vulfpeck, tror jeg ikke, der er så meget at hente ved at optage fra en anden kilde, jævnfør deres lyd. Selv hvis der fandtes et masterbånd, tvivler jeg på, det lyder nævneværdigt bedre.

For mig handler det lige så meget om at have en anledning til at bruge maskinen og båndene, og at det bare føles bedre, når der skal pusles med fysiske medier for at høre musik.

Torben skrev:Han hed Herb Albert ...

altid diverterende når du lader dit vids lys skinne, og her endda oplyse om en ellers inkognito silueta, og følgelig aldrig rigtigt anerkendt
Han hed Albinoni - og var italiener - ligesom Luigi Malerba, der i den modernistiske "Slangen" beskriver en vaklende virkelighedsoplevelse, registreret af den neurotiske jegfortællere (firmærkehandler i Rom), hvor man tilstadighed er i tvivl om, hvorvidt han virkelig har spist sin kone. Særligt er det et oplivende moment da jegfortælleren sidder i sin Fiat 600, ved stranden, i heden, kiggende på alle badegæsterne, og i ventetiden opfinder den åndelige sang (jegfortælleren går til korsang). Den åndelig sang gør jegfortælleren istand til, at holde tone længere end nogen anden - desværre for jegfortælleren, er dirigenten ikke tilsvarende åndeligt anlagt, og synes, til jegfortællerens store frustration, ikke at værdsætte, hvor længe tonen blev holdt, i bogstaveligste forstand, uhørt længe ...
Det er ganske virtuost, hvordan det åndelige, helt transparent bliver flettet ind i det iøvrigt oplysende, og man lige pludselig oplever sig hensat til Tivoli, i kultur elitært selskab:

Torben skrev:jeg mødtes med ham da han spillede med Miriam Makeba i Tivoli Varieteen, efter forestillingerne sad vi ofte med ham og fik et glas hvor han så spillede den fineste Bossa Nova (Sivuca var Brasilianer) efter Tivoli skulle han i øvrigt til USA hvor han skulle spille med Harry Belafonte.

Inspireret heraf, har jeg selv forsøgt mit udi en tilsvarende åndelighed, og besøgte Columbia's 30th Street Studio i New York dengang i marts/april 59, sad ind med Bill (Bill var kaukaser), og fik en berigende dialog om modalitet, indimellem afbrudt af Jimmy og Paul (herligt humør de to har), og ganske spændende at høre hans meninger om Russell, senere skulle han jo arbejde sammen med Scott, der jo på tragisk vis omkom i en automobilulykke (nogen der er bekendt med hvilke automobilmærke? man vil jo nødigt lade sig befordre i en mekanik med de aner!).

Det hele snurrer nu, måske jeg alligevel skulle have dristet mig til at foreslå "et glas" (ikke "bunden af en flaske"), dengang i 59 ...

Torben skrev:Han hed Herb Albert -og besøgte i øvrigt DK - spillede med succes i Falkoner Centret, det hele hed i øvrigt "Herb Albert and his Tijuana Brass.

Ikke for at fluekn***e. Læs coveret...

Og ellers mange tak for alle de minder det kastede af sig...

sorenb skrev:

Torben skrev:Han hed Herb Albert ...

altid diverterende når du lader dit vids lys skinne, og her endda oplyse om en ellers inkognito silueta, og følgelig aldrig rigtigt anerkendt
Han hed Albinoni - og var italiener - ligesom Luigi Malerba, der i den modernistiske "Slangen" beskriver en vaklende virkelighedsoplevelse, registreret af den neurotiske jegfortællere (firmærkehandler i Rom), hvor man tilstadighed er i tvivl om, hvorvidt han virkelig har spist sin kone. Særligt er det et oplivende moment da jegfortælleren sidder i sin Fiat 600, ved stranden, i heden, kiggende på alle badegæsterne, og i ventetiden opfinder den åndelige sang (jegfortælleren går til korsang). Den åndelig sang gør jegfortælleren istand til, at holde tone længere end nogen anden - desværre for jegfortælleren, er dirigenten ikke tilsvarende åndeligt anlagt, og synes, til jegfortællerens store frustration, ikke at værdsætte, hvor længe tonen blev holdt, i bogstaveligste forstand, uhørt længe ...
Det er ganske virtuost, hvordan det åndelige, helt transparent bliver flettet ind i det iøvrigt oplysende, og man lige pludselig oplever sig hensat til Tivoli, i kultur elitært selskab:

Torben skrev:jeg mødtes med ham da han spillede med Miriam Makeba i Tivoli Varieteen, efter forestillingerne sad vi ofte med ham og fik et glas hvor han så spillede den fineste Bossa Nova (Sivuca var Brasilianer) efter Tivoli skulle han i øvrigt til USA hvor han skulle spille med Harry Belafonte.

Inspireret heraf, har jeg selv forsøgt mit udi en tilsvarende åndelighed, og besøgte Columbia's 30th Street Studio i New York dengang i marts/april 59, sad ind med Bill (Bill var kaukaser), og fik en berigende dialog om modalitet, indimellem afbrudt af Jimmy og Paul (herligt humør de to har), og ganske spændende at høre hans meninger om Russell, senere skulle han jo arbejde sammen med Scott, der jo på tragisk vis omkom i en automobilulykke (nogen der er bekendt med hvilke automobilmærke? man vil jo nødigt lade sig befordre i en mekanik med de aner!).

Det hele snurrer nu, måske jeg alligevel skulle have dristet mig til at foreslå "et glas" (ikke "bunden af en flaske"), dengang i 59 ...

yeahr right dude....

Fredmarantz skrev:Skægt med Herb Alpert. Han blev populær herhjemme og måske i det hele taget - mon ikke ca. 1969 eller der omkring? - det var et friskt pust med nogle lidt mere kvikke (dog stadig "pæne") versioner af bestående hits - og instrumentalt med den friske trompet.

Det var nu ikke helt skævt og egnede sig godt til fester.

(kunne nu godt have tænkt mig at have været med til at forberede den photo-shoot, som du har afbildet Men på det tidspunkt var jeg vel knap klar til sådan noget :-) )

Vh
Freddy

Ja det fotoshoot må have været ret underholdende, der tilbage i 1965.
Min er i øvrigt presset i 1967 (det år jeg smuttede ud) i Tyskland. - Og har katalog nr. 212012.

Se og lyt: https://www.ouvirmusica.com.br/sivuca/

Anders skrev:

Jeg ved ikke om jeg finder det passende, her få dage efter en ophidset alkoholdebat, at du sådan uden videre poster et billede af en ung pige der roder rundt på gulvet med en flaske fordi hun ikke kan stå på benene!

Strandvaskeren skrev:

Anders skrev:

Jeg ved ikke om jeg finder det passende, her få dage efter en ophidset alkoholdebat, at du sådan uden videre poster et billede af en ung pige der roder rundt på gulvet med en flaske fordi hun ikke kan stå på benene!

Vi har i redaktør gruppen holdt et ekstra ordinært møde ang. det billede, og vi fandt ingen klare beviser på, at det rent faktisk er den unge piges flaske

jeg flasher noget ,i mit objektiv, et interessant stykke LP ikon men i en anden indpakning end den gængse vi ser ellers. Meget mere passende cover til indholdet end den stive opstilling som det almindelige europæiske cover. Desuden er lyden fabelagtig. Igår ryddede jeg Næstved for vinyl. Nej , det passer ikke, der er stadig meget fin vinyl tilbage. Men denne ene ud af 50-60 LP er en beholder plade.
The Jimi Hendrix Experience ‎– Are You Experienced?
Reprise Records ‎– 6261 US 1967

Og den her, Tim Buckley's første udgivelse fandt også vej ned i min lomme. Original US udgivelse. Den 3;e Buckley jeg hentet hele vejen diagonalt på Sjælland.

Vertigo ‎– VO 6, Vertigo ‎– 847 903 VTY, 13. Feb 1970 UK
Absolut dyreste indkøb i Næstved var denne Sorte Perle.
Men kan stadig multipliceres med 3 når den bliver lagt op.
Black Sabbath det første heavy metal band fra 1968. Det lyder ufatteligt meget bedre end meget andet hjernedød heavy metal som udkommet efterfølgende.
Black Sabbath - Black Sabbath