Vintagehifi.dk

Snurrer og snurrer.....Desværre er Mark Kozelek´s bedste album utroligt kostbare at komme i nærheden af.

Sun kil moon (også Kozelek) "Benji"
"Perrils from the sea"

https://www.discogs.com/Mark-Kozelek-Ji ... se/5766645

https://www.discogs.com/Sun-Kil-Moon-Be ... ter/660647

Derfor nydes de via Spotify her til aften.

Men her et af hans allerbedste numre udført live. Læg endelig mærke til teksten, den er på en gang skræmmende og genial og indkapsler hans narrative måde at levere fortællinger på.

https://www.youtube.com/watch?v=SPQI4UqSDWE

Venligst,

Fensten

Dejlig søndag formiddags blues. Jeg troede ellers at jeg havde rimeligt styr på John Mayall's udgivelser, og han er nok den kunstner jeg har flest vinyler med, godt nok mest de tidlige fra 60'erne og 70'erne, men dette 4-dobbelte album fra 2003, en live koncert i Liverpool i anledning John Mayalls 70 års fødselsdag, var fløjet under radaren. Tidligere medlemmer af Bluesbreakers som Mick Taylor og Eric Clapton samt Trombonisten Chris Barber er med som gæster. Super optagelser, fed musik. Den er udgivet både som DVD, CD og på vinyl, som man altså stadig kan få fat i, jeg fandt min på imusic til lige godt 400 kr.

Mvh Klaus

Den 1. Marts 1972, 4 uger før min 14 års fødselsdag, stod jeg i KB hallen klar til at opleve min første rock koncert. Deep Purple var i byen og billetten havde kostet hele 15 kr. Det var tider dengang
Åbningsnummeret, Highway Star, blev annonceret som værende fra deres nye album, der ville udkomme få uger senere. 25 Marts 1972, altså for 48 år siden i dag, udkom så Machine Head, som skulle blive et af de bedste og mest indflydelsesrige album fra DP (sammen med In Rock). Jeg har hørt det nok 500 gange, men bliver aldrig træt af det.

Koncerten var en kæmpe oplevelse dengang, men når jeg hører den i dag (den findes på DVD), så var den faktisk ikke særligt velspillet, sammenlignet med deres koncerter i dag.

Deres næste album kommer til Juni i år og den 29 September er de i KBH igen. Det bliver godt

Hilsen Kenneth

Jeg er HELT på linje med dine oplevelser og fortælling her...

Da Deep Purple havde den omtalte tur i DK, spillede de også en koncert i Vejlby-Risskov- hallen i Aarhus. Den koncert var jeg til. Det var min første "rigtige" koncert - jeg var vel 15 år - og husker ikke meget andet, end at jeg var starstruck og helt overvældet over, hvor højt der blev spillet, hvor meget udstyr, de havde med og hvor tæt vi alle stod...vi masede, så det var helt utroligt. De havde netop lige udgivet "Machine Head", som du highlighter her. Et utroligt album - og energien på "Highway star" er fantastisk- et rigtig rocknummer, når det ikke skulle være R'n B - i klassisk forstand - hold kæft et fedt nummer. Når jeg hører det nummer, bliver jeg totalt henført til den tid, hvor jeg lige var kommet hjem fra lejrskole i Nordjylland (2. real) og hvor jeg blev forelsket i dejlige Birthe fra Åbenrå :-)

https://www.youtube.com/watch?v=Ub73Wkbyzzw

PS: Din pladespiller på billedet er også fuldstændig periodekorrekt :-)

Vh
freddy

De spillede faktisk 3 steder på denne tur:

1 Mar 1972 Copenhagen, K.B. Hallen (Denmark TV recorded) - DENMARK CD / DVD
3 Mar 1972 Odense, Fyens Forum - DENMARK
4 Mar 1972 Aarhus, Vejlby-Risskov Hallen - DENMARK

Jeg mindes især hvor højt de spillede. Man kunne næsten ikke høre trafikken da vi kom ud fra KB hallen

Ja, så er Bill Withers altså også død. Så her til aften lytter Nikolas og jeg til hans første album, "Just as I am".

Jeg har aldrig før taget tid til at lytte til ham. Jeg kender "ain't no sunshine" og "Grandma's hands". Men sikken en debut plade. Varieret og utroligt godt optaget (godt nok "multi-mono", men alligevel) og konstant overrraskende. Fantastiske cover versioner af "Let it be" og "Everybody's Talking".

Bill Withers er/var fremragende. Prøv også Still Bill. Rip.

Svært valg, men min favorit Dylan-skive: Blood On The Tracks.

snod skrev:Svært valg, men min favorit Dylan-skive: Blood On The Tracks.

Også min - og det er vist en udbredt opfattelse, ar dette er Dylans bedste udgivelse (eller ihvertfald i top tre).

Tankevækkende at albummet er lavet under - og handler om - krisen i hans ægteskab med Sara. De blev skilt et par år efter.
Ud over et enkelt nummer (“Idiot Wind”) er det faktisk perle på perle fra start til slut.
Og så er halvdelen af albummets numre (de elektriske) faktisk om-indspillet på 2 - to - dage, da Dylan (og hans bror) ikke var tilfredse med de versioner af numrene, der var indspillet tidligere.

På mange måder et særligt album.
Det må ikke mangle i en ordentlig pladesamling

Enig, Kaptajn! Det var det album, der åbnede Dylans univers op for mig. Før jeg hørte det havde jeg desperat prøvet at finde ud af, hvad det var andre synes var så fantastis ved den sære mand med den underlige, nasale, brægende stemme. Men "You're a big girl now" var det, der gjorde forskellen for mig.

Denne mageløst fine Live in Copenhagen, lå i carporten onsdag.

Kan kun anbefale at gå sig i lag med Mark Kozelek/Sun kil Moon. Og hvilket bedre tidspunkt at lytte til musik end her under lockdown Covid19

Denne live optagelse fra København har flere af hans allerbedste numre bl.a Third and Seneca og Ålesund, for bare at nævne nogle få.


God påske


Fensten

Hej Fensten

Det ser godt ud. Kan du fortælle lidt om hvad du har brugt som "mellemlæg" på din pladetallerken? Er det træ, kork eller . . .

HrAndersen skrev:Hej Fensten

Det ser godt ud. Kan du fortælle lidt om hvad du har brugt som "mellemlæg" på din pladetallerken? Er det træ, kork eller . . .

Hej Hr Andersen,

Det er kork, som mellemlæg.


Mvh.


Fensten

Her snurrer - og har gjort det de sidste par dage - denne skønne skive hvor svenske Monica Zetterlund synger og Bill Evans (m. trio) spiller.

Det var meget sjældent at Bill Evans indspillede med vokalister *) - den klassiske jazz-trio med piano, bas og trommer var klart hans foretrukne format.


Det er en dejlig plade det her.
Dels er Evans god (som har næsten altid var) og i godt samspil med de erfarne folk Chuck Israels (b) og Larry Bunker (dr).
Dels synger Zetterlund bare skønt - jeg kan godt forstå, at det ikke blev sidste gang.
Hun synger 4 af numrene på svensk (bl.a. titelnummeret, der så hedder "Monicas Vals") og det giver sangene en særlig charme at blive serveret på nabo-modersmålet. Selv om musikerne nok ikke har forstået meget af den svenske tekst, er deres spil lige i øjet/øret ift. sangenes tekster og stemning. Smukt - og nogle steder decideret bevægende.

Og så er der indspilningen.
Den er særdeles god - typisk for indspilninger der er foretaget på én gang (ikke multi-sporoptagelser) - og iøvrigt foretaget i Stockholm sommeren 1964.

Denne version er udgivet af Audio Clarity - som er et russisk ( ) pladeselskab.
Det skulle man nok ikke tro var særligt fremmende for kvaliteten - men den lyder helt fortryllende klart, veldefineret, gennemsigtigt og er støjsvag.
Og så er den 45 rpm, hvilket ingen andre versioner er.

DOG måtte jeg igennem 3 fejlbehæftede eksemplarer (håndterings ridser - dybe, skarpe, gentagende klik...) som igennem en måned røg frem-og-tilbage til imusic i Århus (der var flinke nok).
Til sidst mistede jeg tålmodigheden og købte resten af dem, de havde på lager, for nu ville jeg f.... have pladen i fejlfri stand. Det hjalp - for nu har jeg så 3 fejlfri eksemplarer
Det betaler sig at være lidt stædig.

Pladen anbefales kraftigt - men tjek standen hvis du vælger Audio Clarity's udgave.



*) Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om andre sangere/sangerinder, men han indspillede en plade med samme Monica Zetterlund godt 10 år senere. Den kommer yderst sjælden til salg, men en optimistisk japaner mener han kan få 2.000,- for et MINT-ex...
Jeg har den - men "Waltz for Debby" er bedre. Og billigere.

Captain Phoenix skrev:Her snurrer - og har gjort det de sidste par dage - denne skønne skive hvor svenske Monica Zetterlund synger og Bill Evans (m. trio) spiller.

Det var meget sjældent at Bill Evans indspillede med vokalister *) - den klassiske jazz-trio med piano, bas og trommer var klart hans foretrukne format.

IMG_1085.jpg

Det er en dejlig plade det her.
Dels er Evans god (som har næsten altid var) og i godt samspil med de erfarne folk Chuck Israels (b) og Larry Bunker (dr).
Dels synger Zetterlund bare skønt - jeg kan godt forstå, at det ikke blev sidste gang.
Hun synger 4 af numrene på svensk (bl.a. titelnummeret, der så hedder "Monicas Vals") og det giver sangene en særlig charme at blive serveret på nabo-modersmålet. Selv om musikerne nok ikke har forstået meget af den svenske tekst, er deres spil lige i øjet/øret ift. sangenes tekster og stemning. Smukt - og nogle steder decideret bevægende.

Og så er der indspilningen.
Den er særdeles god - typisk for indspilninger der er foretaget på én gang (ikke multikanal) - og iøvrigt foretaget i Stockholm sommeren 1964.

Denne version er udgivet af Audio Clarity - som er et russisk ( ) pladeselskab.
Det skulle man nok ikke tro var særligt fremmende for kvaliteten - men den lyder helt fortryllende klart, veldefineret, gennemsigtigt og er støjsvag.
Og så er den 45 rpm, hvilket ingen andre versioner er.

DOG måtte jeg igennem 3 fejlbehæftede eksemplarer (håndterings ridser - dybe, skarpe, gentagende klik...) som igennem en måned røg frem-og-tilbage til imusic i Århus (der var flinke nok).
Til sidst mistede jeg tålmodigheden og købte resten af dem, de havde på lager, for nu ville jeg f.... have pladen i fejlfri stand. Det hjalp - for nu har jeg så 3 fejlfri eksemplarer
Det betaler sig at være lidt stædig.

Pladen anbefales kraftigt - men tjek standen hvis du vælger Audio Clarity's udgave.



*) Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om andre sangere/sangerinder, men han indspillede en plade med samme Monica Zetterlund godt 10 år senere. Den kommer yderst sjælden til salg, men en optimistisk japaner mener han kan få 2.000,- for et MINT-ex...
Jeg har den - men "Waltz for Debby" er bedre. Og billigere.

Og de to du har i overskud.... Hvad.... skal de sælges?