Vintagehifi.dk

Fantastisk skive undfanget under COVID-19.

Nick Cave alene i Alexandra koncert hal. Piano, vokal og lyrik. Fængslende intim. Intet mere, intet mindre.


Afsted til din nærmeste pladepusher.


God weekend


Fensten

Gnags - Mr. Swing King
Jeg havde besøg af en kammi i går, som fandt den i reolen og sagde "dén skal vi høre". Med god grund; Det er sateme en lækker pop-plade, både hvad angår produktion og tekster. Og så er det bare pisseoverlegent at have Helmig, Fenger og Salomonsen på kor!

Prøv også at høre X, der er super lyd på med den fedeste bas.
carsten

K_50 skrev:Gnags - Mr. Swing King

Foreslår dig at bruge "Upload af vedhæftede filer" til at vise billeder - så lægges de på sitet her ligesom teksten og man er ikke afhængig af en 3-die parts ændrede politik mv.
Gjorde selv nogle ærgerlige erfaringer med Photobucket for en del år siden.

hmm, det ser ud til at der er noget galt med tidspunktet hvornår indlæg er skrevet.
carsten

Test. Klokken er nu 15:40.

Captain Phoenix skrev:

K_50 skrev:Gnags - Mr. Swing King

Foreslår dig at bruge "Upload af vedhæftede filer" til at vise billeder - så lægges de på sitet her ligesom teksten og man er ikke afhængig af en 3-die parts ændrede politik mv.
Gjorde selv nogle ærgerlige erfaringer med Photobucket for en del år siden.

Åh ja, "the great Photobucket Arseholery of 2017". Den blev jeg også fanget i.
Nutildags betaler jeg cirka en fisk om måneden for flickr. Og det, synes jeg, er en ok pris for, at mine billeder bliver uploadet fra telefonen med det samme, og jeg kan downloade dem, jeg vil beholde, når jeg er på computeren.
Desuden er det praktisk at kunne kopiere et link ind, når man deler et billede på flere fora, frem for at skulle vedhæfte det hver gang.

Klokken er 15.51

Mens morgendagens undervisning finpudses (webinar - jeg er snart træææt...) må der noget energifyldt musik på anlægget:

Lee Morgan's The Sidewinder - som er et dejligt album.
Tilgængeligt uden på NOGEN måde at være jazzmuzak (3 z'er i ét ord - hva'ba'?)
Positivt-energisk uden at være anonymt eller lallende.

Morgan var en amerikansk trompetist, der som flere andre store musikere fra 1950'erne og frem fik et ret kort liv.

Det startede ellers meget godt dér sidst i 50'erne for Morgan, der var født i 1938:
Han spillede med Dizzy Gilespies Band (som kun 18-årig!), medvirkede på Coletrane's (vel den største saxofonist i de år) Blue Trane (19 år gammel) - og kom med i trommeslageren Art Blakey's band The Jazz Messengers. Der medvirkede har på perlen Moanin' (som - også! - er en af must-have-jazz-udgivelserne).

Det var efter sigende Lee Morgan, som overtalte Blakey til at tage tenorsaxofonisten Wayne Shorter (dengang helt ukendt) ind i bandet.
Til gengæld introducerede Blakey så Morgan for heroin, som sendte ham ud af aktiv musik-tjeneste et par år derefter - og i det hele taget ikke var godt for hans karriere.
Det var altså ikke pænt gjort af band-lederen!

Nå, men Morgan kom tilbage til musikken og til pladeselskabet Blue Note, hvor han i december 1963 indspillede The Sidewinder, som altså snurrer her i skrivende stund.

Det blev en stor kommerciel og anmelder-mæssig succes - og Morgan indspillede de næste 7 år en lang række albums for det fine pladeselskab ligesom han gav koncerter. Således også d. 19. februar 1972 (snart 49 år siden) i New York, hvor han imidlertid kom op voldsomt at skændes med sin samlever i pausen mellem to sæt.
Hun må have været mere end almindelig sur (og bevæbnet), for hun skød Morgan, der senere på aftenen døde af sine forblødninger. Det var altså ikke pænt gjort af samleveren!

Og sådan slutter livsbanen for en begavet trompetist med udspring i den kreative periode (1950'erne) i jazz-smeltediglen New York. Trist - Lee Morgan blev kun 33 år gammel.


Men her på The Sidewinder er han fuld af liv og musikalsk energi.
Udgaven der snurrer er den MEGET vellydende version fra Blue Note Classic Vinyl Series, som kom i december.
Den ansvarlige for vellyden er Kevin Gray, som står for masteringen og som laver et super arbejde med alt (som ALT), hvad han har med at gøre. Hold øje med ham!

Jeg snuppede vist det sidste eksemplar her i byen (landet?), men den fås via Discogs. Og jeg tror at Blue Note vender tilbage med flere (det er ihvertfald ikke en "limited" serie).

Jeg kender ikke Lee Morgan, men den er sku’ flot den Akai pladespiller

Der er sådan lidt Luxman’ish over den

Janis Joplin - Pearl

1979: Fire prominente navne fortolker et femte - smukt

Vh Karl

En god fødselsdags gave fra konen.
Den skal naboen nok blive glad for.

Captain Phoenix skrev:Mens morgendagens undervisning finpudses (webinar - jeg er snart træææt...) må der noget energifyldt musik på anlægget:

Lee Morgan's The Sidewinder - som er et dejligt album.
Tilgængeligt uden på NOGEN måde at være jazzmuzak (3 z'er i ét ord - hva'ba'?)
Positivt-energisk uden at være anonymt eller lallende.

Morgan var en amerikansk trompetist, der som flere andre store musikere fra 1950'erne og frem fik et ret kort liv.

Det startede ellers meget godt dér sidst i 50'erne for Morgan, der var født i 1938:
Han spillede med Dizzy Gilespies Band (som kun 18-årig!), medvirkede på Coletrane's (vel den største saxofonist i de år) Blue Trane (19 år gammel) - og kom med i trommeslageren Art Blakey's band The Jazz Messengers. Der medvirkede har på perlen Moanin' (som - også! - er en af must-have-jazz-udgivelserne).

Det var efter sigende Lee Morgan, som overtalte Blakey til at tage tenorsaxofonisten Wayne Shorter (dengang helt ukendt) ind i bandet.
Til gengæld introducerede Blakey så Morgan for heroin, som sendte ham ud af aktiv musik-tjeneste et par år derefter - og i det hele taget ikke var godt for hans karriere.
Det var altså ikke pænt gjort af band-lederen!

Nå, men Morgan kom tilbage til musikken og til pladeselskabet Blue Note, hvor han i december 1963 indspillede The Sidewinder, som altså snurrer her i skrivende stund.

Det blev en stor kommerciel og anmelder-mæssig succes - og Morgan indspillede de næste 7 år en lang række albums for det fine pladeselskab ligesom han gav koncerter. Således også d. 19. februar 1972 (snart 49 år siden) i New York, hvor han imidlertid kom op voldsomt at skændes med sin samlever i pausen mellem to sæt.
Hun må have været mere end almindelig sur (og bevæbnet), for hun skød Morgan, der senere på aftenen døde af sine forblødninger. Det var altså ikke pænt gjort af samleveren!

Og sådan slutter livsbanen for en begavet trompetist med udspring i den kreative periode (1950'erne) i jazz-smeltediglen New York. Trist - Lee Morgan blev kun 33 år gammel.

The Sidewinder.jpg

Men her på The Sidewinder er han fuld af liv og musikalsk energi.
Udgaven der snurrer er den MEGET vellydende version fra Blue Note Classic Vinyl Series, som kom i december.
Den ansvarlige for vellyden er Kevin Gray, som står for masteringen og som laver et super arbejde med alt (som ALT), hvad han har med at gøre. Hold øje med ham!

Jeg snuppede vist det sidste eksemplar her i byen (landet?), men den fås via Discogs. Og jeg tror at Blue Note vender tilbage med flere (det er ihvertfald ikke en "limited" serie).

-En fantastisk plade, Capitain. Hvis jeg ikke husker helt forkert fik vi ved fælles hjælp listet CD-udgaven fra PQR engang for længe siden i Hald. Så nu har du den i begge formater - tillykke med det.

“Mit” eksemplar (af LP’en) står pt i “fjernlageret” dvs. Vejle Bibliotek’s magasin. Men det må jo så være en tidligere re-issue. Jeg er dog helt sikker på at den også var en Blue Note.

kbekke skrev:
-En fantastisk plade, Capitain. Hvis jeg ikke husker helt forkert fik vi ved fælles hjælp listet CD-udgaven fra PQR engang for længe siden i Hald. Så nu har du den i begge formater - tillykke med det....

Sikken en kedelig historie! De kloge narrer de mindre kloge.

PQR