Side 1 af 1

His Royal Bobness

Indlæg: tors 13. okt 2016 18:36
af bjerager
Med dagens nobelpris kunne det være på sin plads at vende ikonet her engang.

Personligt tog det mig noget tid at se storheden i hans musik. Jeg prøvede ihærdigt, men det var først da jeg en dag sad og lyttede til "Blood on the track" at det pludselig kom til mig. Og siden da....

Re: His Royal Bobness

Indlæg: tors 13. okt 2016 19:06
af his067
Han har aldrig sagt mig noget.
Omend han kan sætte ord sammen har jeg altid syntes at han trygler magthaverne i samfundet om at gøre bod og bedring, og som filosof er han heller ikke spændende.
Så for mig er det en skuffelse.

Re: His Royal Bobness

Indlæg: tors 13. okt 2016 19:22
af bjerager
his067 skrev:Han har aldrig sagt mig noget.
Omend han kan sætte ord sammen har jeg altid syntes at han trygler magthaverne i samfundet om at gøre bod og bedring, og som filosof er han heller ikke spændende.
Så for mig er det en skuffelse.


Jeg synes så langt fra det er hans protestsange, der er det mest interessante. - Og jeg synes nu heller ikke at det politiske fylder så meget

Re: His Royal Bobness

Indlæg: tors 13. okt 2016 19:49
af KlausM
For mig er det hans udgivelser i sidste halvdel af 60'erne, der sparker røv,og det gør de så eftertrykkeligt, hos mig topper han med Highway 61 Revisited, Blonde on Blonde og Nashville Skyline. The Basement Tapes, Planet Waves og live albummet "Before the Flood " er også blandt mine favoritter, nok især fordi, det er The Band, der er hans backing band på de plader. I sidste halvdel af 70'erne begynder han på al det religiøse mombo gumbo, der er jeg personligt stået af.

Mvh Klaus

Re: His Royal Bobness

Indlæg: tors 13. okt 2016 21:28
af vericon
Robert Allen Zimmerman, har på bedste vis underholdt i og gennem flere årtier og 2 årtusinder -
Noget af det godt, andet noget blandet og ikke ret meget skrammel - det kan tilgives -
"Nobody around - så I got in to the drivers seat and drove down 42 Street - In my Cadillac - Good car to drive - After a war - :OPO:

Jamen -
Hans Jørn

Re: His Royal Bobness

Indlæg: tors 13. okt 2016 22:38
af hmt
Jeg kan meget godt lide Dylan. Særlig de tidlige ting, men det er jo hvad de fleste godt kan lide. Men at give ham Nobels litteraturpris svarer vel lidt til at Karen Blixen havde fået en Emmy, fordi hun optrådte på fjernsyn.

Hilsen
Henrik

Re: His Royal Bobness

Indlæg: tors 13. okt 2016 22:44
af evox
Han skriver noget god musik, bare synd at han ikke kan synge....

Re: His Royal Bobness

Indlæg: tors 13. okt 2016 23:01
af Fredmarantz
Hmmm...jah....Det virker måske lidt overdone at give ham den pris - ikke, at han er dårlig, men mon ikke Verden har forfattere og skribenter, som kan lægge sig i overhalingsbanen ift Dylan, når det kommer til litteratur?

Men ellers synes jeg jo nooogenlunde pænt om Dylan. Det, som siger mig mest er egentlig kun nogle ganske få numre spredt lidt rundt over de forskellige epoker i hans karriere, nemlig numre som It ain't me, babe - Boots of Spanish Leather - Lay Lady Lay - Missisippi. Blandt andet disse kompositioner synes jeg, hver for sig, rammer mig særdeles godt :p

Jeg har dog altid ladet mig irritere over hans varemærke: At synge ad H....til. Hans stemme har en særlig Dylan'sk klang, så langt så godt - ligeså er hans intonation og timing meget personlig. Det er også mere end ok, men jeg har tit haft det endog rigtig svært med, at det nærmest synes som om, at han med vilje gør sin stemme endnu grimmere end den er i forvejen. Jeg hørte ham live i Herning for et par år siden - lyden var god og proffessionel, men hans vokallyd var så rusten og grim, at man på det nærmeste ikke kunne kende numrene. Et storklassisk nummer som "Like a rolling stone" var ukendeligt. Min søn vendte sig på et tidspunkt om til mig under koncerten og spurgte forsigtigt, om det kunne passe, at han (altså Dylan) nu var i gang med netop "Like a Rolling stone" - hvortil jeg tørt svarede: "Måske" ...hmmmm...
Optagelser fra samme år afslører dog, at Dylan også kunne synge betydeligt pænere og mere melodiøst end det var tilfældet i Herning. Jeg tror ikke, at det kunne dreje sig om en forkølelse eller sådan noget, men måske snarere en provokation eller noget imagepleje?
Anyway - så gives litteraturprisen vel ikke for musikken og udførelsen i sig selv, men vel i højere grad tekstmaterialet. Indrømmet, jeg går ikke så højt op i tekster, men har svært ved at forstå, at man ikke blandt de millioner, som også kan skrive - også musik, kunne finde en anden, som også over mange årtier har gjort en afgørende figur på det litterære plan - også en som er nået ud i den bredere offentlighed. Man kan vel kun kende Dylans litterære evner ved at LÆSE teksterne, for jeg skulle mene, at det for det meste er umuligt at HØRE dem. Et af mine dogmer har altid været, at musik var en auditiv formidlingsform (bl a. derfor hader jeg musikvideoer) - og dét gør det altså svært, når han synger så utydeligt, som han oftest gør.

Nå - sådan er der så meget. Men...jeg kan nu godt lide ham, men mest for musikken, og så vil jeg heller ikke lægge skjul på at jeg synes, at der findes mange musikere, som har fortolket sig frem til nogle fantastiske versioner af mange af hans sange.

Vh
Freddy

Re: His Royal Bobness

Indlæg: fre 14. okt 2016 05:32
af Tonni
Fredmarantz skrev:Men...jeg kan nu godt lide ham, men mest for musikken, og så vil jeg heller ikke lægge skjul på at jeg synes, at der findes mange musikere, som har fortolket sig frem til nogle fantastiske versioner af mange af hans sange.

Og dér Freddy. Ramte du nok grunden... ;)

Re: His Royal Bobness

Indlæg: fre 14. okt 2016 13:25
af Almarx
Man kan nemt, når man ser tilbage, glemme den betydning Bob Dylans sange havde i samtiden. De var jo en ny måde at lave populær musik på og Dylan har altid været en videreførelse af amerikanske folkelige sangtraditioner. Kan man sammenligne Elvis Presley og Bob Dylan med Jerry Garcia, - måske ikke ?

Re: His Royal Bobness

Indlæg: fre 14. okt 2016 15:17
af HrAndersen
Hvis man ser på andre litteratur Nobel-pris-modtagere synes jeg det er et mærkværdigt valg.
Fine sange, stor betydning for musikken og andre musikere, men stor litteratur og poesi … ikke rigtigt.

Re: His Royal Bobness

Indlæg: fre 14. okt 2016 16:21
af bassman3
Dylan har haft en kæmpestor musikhistorisk betydning. Og synes også der er meget dybde i hans tekster. Han er jo ikke nogen virtuos rent musikalsk. Om en nobelpris er berettiget, har jeg svært ved at afgøre, jeg er ikke litterat... Men når jeg af og til står af på Bob Dylan, står jeg i virkeligheden af på de fanatiske blandt hans fans (dem er der mange af) hvor alt kritik er bandlyst og næsten syndigt. Har aldrig forstået hvorfor visse bands/kunstnere har ultrafanatiske fans, så som Hendrix, Pink Floyd, beatles bare for at nævne nogen få Det er alle nogen jeg beundrer det samme med Bob Dylan. Så længe vi husker det er mennesker og ikke gør dem til Guder (-:

Re: His Royal Bobness

Indlæg: fre 14. okt 2016 16:47
af CARS10
Så lyt til "Desire" det er et mesterværk.
carsten

Re: His Royal Bobness

Indlæg: fre 14. okt 2016 20:34
af Fredmarantz
bassman3 skrev:Dylan har haft en kæmpestor musikhistorisk betydning. Og synes også der er meget dybde i hans tekster. Han er jo ikke nogen virtuos rent musikalsk. Om en nobelpris er berettiget, har jeg svært ved at afgøre, jeg er ikke litterat... Men når jeg af og til står af på Bob Dylan, står jeg i virkeligheden af på de fanatiske blandt hans fans (dem er der mange af) hvor alt kritik er bandlyst og næsten syndigt. Har aldrig forstået hvorfor visse bands/kunstnere har ultrafanatiske fans, så som Hendrix, Pink Floyd, beatles bare for at nævne nogen få Det er alle nogen jeg beundrer det samme med Bob Dylan. Så længe vi husker det er mennesker og ikke gør dem til Guder (-:


Ja- jeg synes også, at kunsterne til tider ophøjes til noget "urørligt" - noget, som ikke må kritiseres. Det er uomtvisteligt, at disse kunstnere er Guder og ukrænkelige. De eksempler, som du nævner er nemlig i høj grad fine eksempler på dette.
Og holder vi tråden på det litterære spor, så vil jeg æde min hat på, at de færreste har sat sit grundigt ind i lyrikken fra de fleste kunstnere.(fx er jeg selv nærmest "tekst-immun" ;) )

Under alle omstændigheder, så tror jeg, at dét med tekster er og bliver hvad den enkelte synes at få ud af det....

Hvor den ene synes, at det er relativt plat - synes andre, at det er bibelsk, det er jo ikke let at rangordne. Men vi kan vel blive enige om, at Keld Heick - Thøger Olesen o.lign. nok ikke kvalificerer til Nobels pris. ;)

Et eksempel på en sangskriver herhjemme, som kunne/kan noget med danske ord, kunne være C.V. Jørgensen? - men også Niels Skousen?. Men det med tekster er godt nok meget individuelt. Der er også nogle, som kan se charmen ved Jomfru Ane Band's bidende politiske tekster fra 70'erne. Trille? Marie Key?

+ alle de mindre kendte eller endda helt ukendte (hvoraf der nok skal have været nogle sværvægtere imellem) ;)

Vh
Freddy