Jeg har lige (gen)læst lampizators gennemgang af TDA1541A converterens fortræffeligheder
http://www.lampizator.eu/LAMPIZATOR/TDA ... A1541.htmlog må endnu engang undres over, hvordan man kan dyrke sin ulykkelige kærlighed til en afdød kreds ud i det ekstreme. Det, han skriver, er ikke vrøvl; der er mange gode pointer omkrig f.eks. afkobling (faktisk var det et af hovedpunkterne, da jeg designede LA Audios DAC omkring 1993). Men han undgår bekvemt et par kendsgerninger:
1) TDA1541, A eller ikke A, blev i udgangspunktet ikke brugt i forbindelse med oversampling. Så selve converterkredsen kan være fin, men man undgår ikke nogle ret voldsomme højereordens filtre i den efterfølgende signalvej. Og de lyder aldrig specielt godt (pga. ret heftige faseforhold). Det er også derfor, at hans argument for "videnskabeligt" at kunne sammenligne forskellige convertere ikke holder, for valget af converter, upsampling etc. påvirker i høj grad, hvordan det øvrige kredsløb skal bygges.
2) Han nærmest latterliggør 24 bit digital audio, da man ikke kan registrere så små detaljer, som det repræsenterer. Fair nok, men 24 bit signalet er ikke ment som et slutprodukt, det er et optageformat. Så når ens 24 bit signal efterbehandles, sker det i 24 bit og ikke 16 bit, hvilket er en ganske væsentlig forskel...
Min pointe er, at man børe ikke bare fokusere på en enkelt integreret kreds, man bør se på hele designet. Jeg er rimeligt sikker på at man ikke umiddelbart kan få rigtigt god lyd ud af en dårlig converter, men jeg er sikker på, at man sagtens kan få en god converterkreds til at performe rigtigt skidt, hvis man ikke tænker sig om og/eller bruger ordentlige komponenter. Og det er netop problemet: TDA1541 kom meget tidligt på markedet, og var derfor meget udbredt. Så den blev brugt i gode konstruktioner og i (rigtigt mange) dårlige billige konstruktioner.
Min favorit er nok stadig PCM1702, den direkte efterfølger for den legendariske PCM63...