Philips CD100 problemer. ER LØST!

Re: Philips CD100 problemer. ER LØST!

Indlægaf jcr1972 » lør 21. dec 2013 19:10

Ja, så kom dagen hvor der atter kan afspilles CD plader i det lille hjem :OLO: Det tog også kun knap 2 år, men sådan er der jo så meget... :roll:
Nå, det viste sig at være et tilfælde af enten dovenskab eller dårligt syn. Måske en kombination af begge. For nogle år siden re-cappede jeg spillen i håb om at få den elendige pink noise væk. Det hjalp ikke rigtigt, så den har stået ubenyttet i stuen lige siden. I dag tog jeg mig sammen! Da støjen altid forsvandt efter lidt tid, først kort tid og senere slet ikke, var mit umiddelbare gæt at fejlen stadig måtte ligge ved en lyt, eller evt. en serieregulator. Det var jo tydeligvis temperaturbestemt.
Jeg fik manualen pr. mail af tubemania for længe siden, og gav mig til at måle spændinger på regulatorerne. Problemet viste sig at være en lille 100uF lyt i en spændingsdopler til den ene LM317 reg. Da kapaciteten nærmest var pist væk, lå der kun den halve spænding på regulatoren, samt en masse ripple som røg lige igennem selvfølgelig.
Lytten sad godt nok meget skjult, men om det er fordi jeg ikke havde set den da jeg re-cappede den, eller om jeg sprang over hvor gærdet var lavest, husker jeg ikke... :oops:

Så fejlen lå ikke ved dårlige lodninger/forbindelser som jeg først troede, især fordi maskinen bliver relativ varm under brug. Desuden er det kun enkeltsidet print, så der er heller ingen gennempletteringer overhovedet.

Men nu spiller den i hvert fald atter :thumbsup:

Mvh.

Jan
jcr1972
 

Re: Philips CD100 problemer. ER LØST!

Indlægaf hmt » lør 21. dec 2013 20:02

Godt at høre at en af de fine gamle Philips'er er reddet. Og hvordan spiller den så, det hører vist med til historien, tænker jeg?

Vh
Henrik
Noget vintage og noget nyt!
hmt
 
Indlæg: 684
Tilmeldt: 05 mar 2011
Lokalitet: 2300S

Re: Philips CD100 problemer. ER LØST!

Indlægaf jcr1972 » lør 21. dec 2013 22:52

Nå ja, det gør det vel ;) Jeg har nu altid kunnet li' lyden i den, hvilket også er grunden til at den fik lov at blive stående så længe på trods af at den ikke kunne bruges. Jeg har kun haft 2 CD afspillere nogensinde, og denne er den ene af dem, så hvordan den lige lyder i forhold til så mange andre kan jeg ikke svare på. Jeg synes den minder meget om en analog lydkilde faktisk. Den anden afspiller jeg engang havde, var en Rotel. Jeg husker ikke modelbetegnelsen, men den var superfint opbygget. Jeg brød mig ikke om den, og jeg havde meget svært ved at forstå hvordan noget der var lavet så pænt, med fine komponenter og alting, kunne være så kedelig at lytte på. Den var lidt "kold" og til tider skarp. Måske var den i virkeligheden mere korrekt i lyden end Philips'en, og havde helt sikkert også bedre tekniske data, men den var nu ikke lige noget for mig.
Der er sikkert andre der bedre kan beskrive CD-100 i forhold til andre maskiner end lige mig, men jeg synes godt om den behagelige lyd og så selve teknikken/opbygningen/designet ;) Og så det faktum at den er over 30 år gammel, og stadig fungerer :!: Det var faktisk kun aldrende elektrolytter der var skyld i at den var nede for en periode. Resten er der ikke pillet ved.

Mvh.

Jan
jcr1972
 

Re: Philips CD100 problemer. ER LØST!

Indlægaf acj1980 » lør 21. dec 2013 23:11

Herligt at den spiller igen, bedre senere end slet ikke, 30 år for en CD afspiller er sku en pæn alder, sjovt at netop du også kun har haft så få afspillere, jeg har selv også kun haft 2, den første jeg købte fra ny står hos min far og spiller idag, nu har jeg en Sony i stedet med ny laser Pick-up i, men bruger den uhyggelig sjældent, ca 2 gange om året i snit.

Mvh

Alex
acj1980
 

Re: Philips CD100 problemer. ER LØST!

Indlægaf Spectrum » man 23. dec 2013 18:47

Fantastisk at se den er tilbage, godt fundet med fejlen. der nogen der kan.

God Jul Folkens! nu jeg er i gang med at skrive. :cool1:
Kender lidt til lidt af hvert, mest solidstate grej, men lærer PT også om Rør.
Stor Fan af Technics Og Zenith.
Brugeravatar
Spectrum
 
Indlæg: 72
Tilmeldt: 28 sep 2013
Lokalitet: Ribe

Re: Philips CD100 problemer. ER LØST!

Indlægaf hmt » man 23. dec 2013 22:03

jcr1972 skrev:Nå ja, det gør det vel ;) Jeg har nu altid kunnet li' lyden i den, hvilket også er grunden til at den fik lov at blive stående så længe på trods af at den ikke kunne bruges. Jeg har kun haft 2 CD afspillere nogensinde, og denne er den ene af dem, så hvordan den lige lyder i forhold til så mange andre kan jeg ikke svare på. Jeg synes den minder meget om en analog lydkilde faktisk. Den anden afspiller jeg engang havde, var en Rotel. Jeg husker ikke modelbetegnelsen, men den var superfint opbygget. Jeg brød mig ikke om den, og jeg havde meget svært ved at forstå hvordan noget der var lavet så pænt, med fine komponenter og alting, kunne være så kedelig at lytte på. Den var lidt "kold" og til tider skarp. Måske var den i virkeligheden mere korrekt i lyden end Philips'en, og havde helt sikkert også bedre tekniske data, men den var nu ikke lige noget for mig.
Der er sikkert andre der bedre kan beskrive CD-100 i forhold til andre maskiner end lige mig, men jeg synes godt om den behagelige lyd og så selve teknikken/opbygningen/designet ;) Og så det faktum at den er over 30 år gammel, og stadig fungerer :!: Det var faktisk kun aldrende elektrolytter der var skyld i at den var nede for en periode. Resten er der ikke pillet ved.

Mvh.

Jan



Godt at høre. Jeg har også altid været glad for de gamle Philips'er, hvilket jeg vist har fået nævnt ret tit. Men jeg vender altid tilbage til de gamle Philips'er, også af de samme grunde som du nævner.

Sjovt nok så talte jeg også i forgangne uge med en udviklingsingeniør fra et tidligere dansk high end mærke - nu på udenlandske hænder, som selv i øvrigt sværgede til de gamle Philips DAC-chips, som han så i øvrigt NOS-modificerede.

Vh
Henrik
Noget vintage og noget nyt!
hmt
 
Indlæg: 684
Tilmeldt: 05 mar 2011
Lokalitet: 2300S

Re: Philips CD100 problemer. ER LØST!

Indlægaf jcr1972 » tirs 24. dec 2013 10:48

Ja jeg har godt læst om at der modificeres på dem, men er der nogen der kan fortælle hvad gevinsten er ved at fjerne oversamling? Den er vel i sin tid indført med et formål, eller?

Mvh.

Jan
jcr1972
 

Re: Philips CD100 problemer. ER LØST!

Indlægaf Tube mania » tirs 24. dec 2013 11:07

Ja...det har du ret i...uden oversampling er man afhængig af et skarp...meget skarp filter over 20KHz for at fjerne sampling frekvensen mm. Ved at oversample---altså gange frekvensen op bliver problemet lettere at fjerne. Det påstås at det ikke er nødvendigt. Godt du fik den til at virke... :p
Luxman SQ38-DUAL CS5000-McIntosh- AMT1 -Altec Lansing model 19- Rectiliniar High Boy-Arena HT25

If your amp not damp turn the volume up a bit more..



.
Brugeravatar
Tube mania
 
Indlæg: 1686
Tilmeldt: 12 maj 2010
Geografisk sted: Øst Jylland
Lokalitet: Horsens området

Foregående

Tilbage til Cd-afspiller



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 57 gæster