Side 1 af 1

Genopstandelse at Teac

Indlæg: lør 10. okt 2020 18:11
af vagten
Efter lang tid med er det endelig lykkes at få denne gamle Teac til at spille igen. En del komponenter er skiftet,
har selvfølgelig været totalt adskilt og renset samt nysmurt og opjusteret.
Det er skønt at høre sådan en gammel sag få nyt liv

Re: Genopstandelse at Teac

Indlæg: lør 10. okt 2020 22:44
af mantelteo
Skønt! Flot maskine

Re: Genopstandelse at Teac

Indlæg: søn 11. okt 2020 01:28
af Fredmarantz
Ja- den er dejlig - det er én af de Teac'er, som jeg synes er virkelig flotte og emmer af rigtig båndoptager. Dejligt, at læse, at den er blevet vakt til live og får en god fremtid.

Så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, så er det den seneste og mest avancerede version af 6010-rækken. Den skulle være med mulighed for at kunne udnytte højtydende bånd i modsætning til tidligere version med knap så mange suffixer. Nu skal du så i gang med at finde en masse gode 18 cm-bånd, hvis du ikke allerede har... :p

Vh
Freddy

Re: Genopstandelse at Teac

Indlæg: man 12. okt 2020 22:56
af CPD
Det er en flot maskine du har der.

Sjovt nok er jeg også i gang med at reparere en tilsvarende, en model 7010 som kan benytte 26 cm. bånd.

Desværre er mit projekt strandet på et afbrudt VU meter, så skulle nogen have et sådant liggende er jeg meget interesseret.

Venlig hilsen
Carl Peter.

Re: Genopstandelse at Teac

Indlæg: man 12. okt 2020 23:48
af Fredmarantz
CPD skrev:Det er en flot maskine du har der.

Sjovt nok er jeg også i gang med at reparere en tilsvarende, en model 7010 som kan benytte 26 cm. bånd.

Desværre er mit projekt strandet på et afbrudt VU meter, så skulle nogen have et sådant liggende er jeg meget interesseret.

Venlig hilsen
Carl Peter.


Hvilken version af 7010'eren er det, du mangler et VU meter til? En 7010 (med mørke/sorte metre) eller en 7010 SL ( med lyse metre?) eller GSL ( også lyse metre). Evt. kan du sætte en søgeagent op til sådan ét på Ebay?

Alternativt kunne man måske slå partsnummeret op i en servicemanual og tjekke andre sammenlignelige Teac maskiners partsnumre på metrene, hvis ikke der lige dukker noget op til en 7010 (??)

tilføjelse: Jeg er normalt ikke vild med henvisninger til Facebook - nok mest fordi jeg ikke selv er bruger/medlem eller hvad det nu hedder - men jeg kunne ikke lade være med at lægge mærke til denne Facebook-side med båndoptagere en masse. Måske kunne han (det er nok en mand) spørges. Der skal nok ligge en reservedel eller to i det tempel.
https://www.facebook.com/pg/reeltoreeltapedecks/posts/

Vh
Freddy

Re: Genopstandelse at Teac

Indlæg: tors 17. dec 2020 13:34
af vagten
Hej.
Har du fundet et VU meter ? hvis ikke kan jeg måske hjælpe dig, kender en der har en masse forskellige fra gamle maskiner.
Send mig en pb. og skriv hvad det er for et du mangler, gerne et foto.
Mvh. Frank

Re: Genopstandelse at Teac

Indlæg: tors 17. dec 2020 15:07
af janfroerup
Tror Carl Peter's lille problem er klaret med lidt lokal assistance :)

Re: Genopstandelse at Teac

Indlæg: tors 17. dec 2020 16:11
af CPD
Tak for tankerne, men som Jan skriver er udfordringen klaret med lokal assistance.

Venlig hilsen
Carl Peter.