Side 1 af 1

Reparation af en Revox A77

Indlæg: tirs 26. mar 2024 17:59
af Dan63
Hej.

Jeg er blevet spurgt om der er nogen i nærheden af Frederiksberg, som kan ordne en A77.
Det eneste jeg ved om den er at den laver båndsalat.

På forhånd mange tak!
'
Mvh. Dan

Re: Reparation af en Revox A77

Indlæg: ons 27. mar 2024 01:26
af Fredmarantz
De eneste, som jeg lige kan komme i tanker om på Sjælland (og altså ikke Kbh) er Tophøj i Græsted og/eller Kenneth (Kenras) i Holbæk. disse gutter kommer vel i ny og næ forbi København? Måske kan der benyttes noget kurer? Jeg ved med stor sikkerhed, at Tophøj er indendørs Dansk mester i spolemaskiner 2012 - 2017 - 2020 :p og ham "Kenras" er heller ikke helt ueffen.

viewforum.php?f=601

Vh
Freddy

Re: Reparation af en Revox A77

Indlæg: ons 27. mar 2024 09:29
af Dan63
Hej Freddy.

Ja, selvfølgelig og mange tak!
Jeg går videre og forhører mig hos en af dem!

De bedste hilsner Dan

Re: Reparation af en Revox A77

Indlæg: tors 28. mar 2024 19:38
af BHC
Hvordan ser det ud m.h.t Jylland/Fyn? Er der nogen i det område, der giver sig af med at reparere Revox A77?

M.v.h.

BHC

Re: Reparation af en Revox A77

Indlæg: fre 29. mar 2024 19:34
af his067
BHC skrev:Hvordan ser det ud m.h.t Jylland/Fyn? Er der nogen i det område, der giver sig af med at reparere Revox A77?

M.v.h.

BHC


Hvad med Analogbo i Glostrup. Jeg mener at han også reparerer båndoptagere (men jeg kan tage fejl....)

Re: Reparation af en Revox A77

Indlæg: fre 29. mar 2024 21:12
af Fredmarantz
Jeg bliver lidt forvirret.

som jeg kan forstå, så er der her i tråden 2 forskellige personer, som hver især søger en tekniker, som på betryggende vis kan få en Revox A77 til at køre fint igen. :thumbsup:

Den ene (En bekendt til Dan63) er i København/Frederiksberg og anbefales sjællandske reparatører og den anden - Fra Bagenkop søger rep på Fyn eller i Jylland (BHC). Håber du får løst dit problem med den fine Revox.

For øvrigt, hvad med Jens Villadsen i Nykøbing Sjælland? - er han helt stoppet eller hvad?. Han burde da om nogen kunne reppe en A77'er. ;)

Til BHC: Velkommen til dette forum, som er det eneste rigtige at færdes på, når man er interesseret i Vintagehifi-grej fra før Verden gik af lave. :-)

Stadig til BHC: Hvis du har mulighed for at køre til Varde, ved jeg med sikkerhed, at brugeren "D.Duck" (Per) kan lave en A77 - så den er fin igen. Det kommer selvfølgelig an på, hvor galt det står til med den - men han kan sin Revox. Jeg håber da, at han ser dette her - ellers kan han kontaktes via PB-systemet her på forum.

Alternativt - kan du evt. kontakte "Arnborg" - en anden bruger her på forum, som holder til i ....Arnborg :p . Ligeledes via Pb. Han kan også lave A77'ere er jeg sikker på.

Jeg kender ikke andre i den sydlige/midterste del af Jylland - men der kan selvfølgelig være flere - og så må de melde sig på banen.

Vh
Freddy

Re: Reparation af en Revox A77

Indlæg: lør 30. mar 2024 02:23
af BHC
Tak for velkomsten, Freddy.

Jeg spørger kun, fordi min gamle ven fra konservatoriedagene i Aarhus tilbage i en fjern fortid - Claus Byrith - desværre ikke længere er iblandt os.

M.v.h.

BHC